Og så er vi nået til hovedretten.
Til dinnerpartyet i lørdags grillede bedre halvdel dry aged black angus rib eyes. Dry aged er tørmodnet kød, og det er altså en speciel oplevelse for os, der er vant til det noget mere vandede oksekødsmag. I tørmodnet kød kan du virkelig smage dyret, og det skal man nok i hvert fald vænne sig til.
Kødet var noget, bedre halvdel fået med hjem til test (tak, tak), og der blev skåret nogle gedigne 300 grams bøffer. 300 g er selv i min optik lige kød nok, men man kan jo levne (arh hva’?). Jo, jeg levnede faktisk. Desuden har tørmodnet kød en meget hård kant med virkelig meget dyresmag, og den kan man vælge, om man vil spise eller lade være.
Her har vi de diskrete bøffer, inden de røg en tur på grillen.
Efter en tur på grillen så det således ud:
Kødet var voldsomt, men grøntsagerne var pragtfulde. Det var bare i al sin enkelhed en røvfuld peberfrugter, gule og røde løg, porrer og squash vendt i olie med hvidløg og frisk timian, der havde fået en halv times tid på 200 graders varmluft.
Før:
Og efter:
Det er jo en fest for øjet!
Jeg tænker om man ikke kunne skære skorpen af ? og dermed fjerne lidt af det voldsomme….
Vi fk en gang en okse som havde hængt 28 dage ( så en del længere end normalt kød. Der blev jeg nødt til at skære skorpen af ellers blev det lige dyrisk nok for mig.
Jo, sådan spiste jeg det også. Skorpen tror jeg, man langsomt skal vænne sig til…