Diætistens kostplan

Jeg har tøvet med, om jeg skulle dele det her, men nu gør jeg det alligevel. For nogle uger siden ryddede jeg op i skabene på mit kontor, og jeg fandt nogle gamle papirer fra engang i en fjern fortid, hvor jeg gik til diætist. Jeg husker ikke præcis omstændighederne, men jeg tror, vi er tilbage i tiden efter mit rygestop for 15-16 år siden. I hvert fald var det længe inden, jeg vidste, der var noget, der hed Low Carb og Keto.

Jeg var på det tidspunkt meget optaget af selvfølgelig at følge de officielle kostråd. Jeg var fedtforskrækket, købte altid varer med den laveste fedtprocent og jeg spiste bunkevis af rugbrød, fuldkornspasta, fuldkornsris osv. Og sukker. Jeg var meget sundhedsbevidst og vidste godt, at sukker ikke var sundt, men jeg havde virkelig svært ved at holde mig fra det. 

Anyway, jeg havde taget lidt på i forbindelse med rygestoppet og ville gerne have diætistens hjælp til at få de kilo væk igen. Jeg købte et dyrt forløb med en start-konsultation, fik lagt en kostplan og havde derefter et par opfølgningsmøder med fokus på vejning. 

Det var diætistens kostplan og alt materialet fra dengang, jeg faldt over forleden, og da jeg gennemgik kostplanen, hun havde lagt til mig, blev jeg direkte forfærdet. Her er sådan løst gengivet, hvordan den så ud:

Diætistens kostplan

Til morgenmaden var der allokeret 226 kcal (overvej lige, hvor lidt det er😳) og et af forslagene var 35 g havregryn med 1 spsk rosiner og 1,5 dl minimælk. Jeg synes, du skal stoppe læsningen lige nu og gå ud i dit køkken og veje 35 g havregryn. Det er absurd lidt mad. En 3-årig vil spise mere end det.

Heldigvis kunne jeg så glæde mig til mit formiddags-mellemmåltid, hvortil forslagene var tørret frugt, kiks, kage, småkager, slik, chokolade, is eller måske lidt sodavand. Altsammen i afstemt mængde. 25 g karameller, 30 g vingummi eller 20 g småkage. Der var også nogle sunde forslag med grøntsager og frugt, fx 410 g tomater, 295 g peberfrugt eller 205 g sukkerærter. 

Til frokost skulle jeg så spise rugbrødsmadder, sandwich eller en pastasalat (35 g pasta) for 345 kcal,  og om eftermiddagen kunne jeg igen vælge fra snack-listen og til aften ventede der så endelig et nogenlunde ok måltid for 512 kcal. Aftensretterne havde en ok fordeling, synes jeg, med fokus på magert protein, grøntsager og en stivelseskilde. Ikke sådan jeg ville spise i dag, men helt sikkert udmærket sammensat, hvis man spiser en kulhydratrig, fedtfattig kost. 

Hvordan gik det så?

Jeg prøvede at følge diætistens kostplan, men jeg var så sulten, at det var fuldstændig urealistisk for mig at gennemføre. Jeg blev aldrig mæt efter morgenmaden, jeg havde et hul i maven af sult og jeg tænkte konstant på sukker og søde sager. Jeg kunne godt køre formiddagen igennem på viljestyrke, men om eftermiddagen, hvor jeg var træt og min impulskontrol var lav, kørte det helt af sporet for mig. Jeg kunne slet ikke administrere de søde sager, der indgik i planen. Og det er jo en helt naturlig reaktion på at blive sat på sultekost.

Efter kort tid valgte jeg derfor at gøre noget andet. Jeg udelukkede sukker helt fra kosten og skar ned for stivelsen. Tabte 5 kg på ingen tid, fyrede diætisten og så mig aldrig tilbage.

Slankekure og spiseforstyrrelser

En af de tilbagevendende kritikpunkter, jeg er blevet mødt med, særligt i mine første år med Madbanditten, er, at jeg skulle være ansvarlig for at folk får spiseforstyrrelser. Jeg gør dem kulhydratforskrækkede, hedder det sig, og de ender med en spiseforstyrrelse.

Det er jeg lodret uenig i, om end jeg anerkender, at enhver diæt, hvor der skæres noget væk godt kan trigge en eksisterende spiseforstyrrelse. I årenes løb har jeg fået mange henvendelser fra både spiseforstyrrede og helt almindelige (særligt) kvinder, som oplever at finde fred med maden, efter de begynder at fokusere på at spise protein og fedt. 

Lavkaloriediæter og overspisning

For ved du hvad, der også er en kæmpe trigger for spiseforstyrrelser og overspisning? Det er sultediæter. Ekstreme lavkaloriediæter. Og at bede en voksen, aktiv tvillingemor om at spise for 226 kcal morgenmad er i mine øjne et ekstremt risikabelt råd. Og det råd kom fra en kostplan lagt af en klinisk diætist.

Det er i hvert fald en ret god opskrift på, hvordan man skaber en overspisningsforstyrrelse. 

Hvor mange overspiser, fordi de i virkeligheden underspiser? Eller fordi de får for lidt essentielle fedtsyrer, så deres hjerne skriger på energi? Ikke så få, tror jeg…

Jeg blev aldrig spiseforstyrret, for jeg fandt heldigvis en anden vej. En vej, der giver mig mulighed for at spise gode, mættende måltider, samtidig med at jeg holder mig sund, slank og stærk, selvom aldersnålen nærmer sig 47 år.

Og jeg kunne ikke være mere taknemmelig. Jeg er så taknemmelig for at være sluppet ud af det fedtfattige cirkus med konstant sult og sukkertrang. At ændre min kost har uden sammenligning været en af de beslutninger, jeg har truffet i mit liv, som har haft størst indflydelse på, hvordan jeg har det i dag.

Det er også derfor, jeg aldrig bliver træt af at give andre mennesker denne oplevelse. Oplevelsen af, hvordan det føles at være mæt, ikke at behøve spise hele tiden, ikke tænke på mad hele tiden og ikke hver eneste dag bryde aftaler med sig selv og alligevel spise alt det, man havde aftalt med sig selv, at man ikke ville spise. Det er et andet liv.

Jeg vil lære kvinder at spise igen!

Jeg vil noget andet. Jeg vil lære kvinder at spise igen. Ikke flere grønne salater med 2 kcal og en fedtfattig dressing. Jeg vil lære kvinder at spise rigtig mad. Kød og fedt. Bøffer og smør. Rigtig mad, som de bliver mætte af og som giver dem energi og glæde, og som nærer deres krop helt ind i cellerne. Jeg har altid set dette som min stolteste opgave.

Hvis regnestykket nogensinde bliver gjort op – og det gør det formentlig ikke – så tror jeg, det vil vise sig, at de fedtfattige årtier har gjort mere skade end gavn.

Jeg ved godt, at der også er mænd blandt mine læsere men de har sjældent et ligeså fucked up forhold til mad, som kvinder har. 

Hvad spiser jeg så i dag?

Jeg joker nogle gange med, at hvis jeg lavede en bog med det, jeg reelt selv spiser, så ville ingen købe den😅 Der er heller ingen, der ville udgive den. 

Jeg spiser meget enkelt. Animalsk protein er i centrum i alle mine måltider og hertil har jeg en varierende grøntsagsmængde. Varierende fordi min mave ikke altid tolererer grøntsager så godt. Bøvler maven, skruer jeg ned for det grønne, og når maven er ok igen, skruer jeg op. Jeg spiser fedtkanten på min bøf og skindet på kyllingen og har jeg brug for mere, supplerer jeg med fedt fra smør, olivenolie eller kokosolie. Jeg fravælger så godt som muligt de ‘sunde planteolier’. 

Jeg kører med nogle enkle hverdagsmåltider, som fungerer godt for mig, og det betyder, at mine hverdage kører med en god rutine, som er nem at holde.

Når jeg spiser ude, spiser jeg det, der serveres for mig der. Jeg vælger fra eller minimerer mængder, hvis det giver mening, men stresser generelt ikke over, at nogle dage er anderledes. 

Og det er sådan set det.

Den store forskel

Forskellen for mig består i, at jeg aldrig længere er sulten på den måde, jeg var i mine fedtfattige dage. Jeg når aldrig til et punkt, hvor jeg er så lav på energi, at jeg går amok i søde sager, fordi jeg har sultet mig selv hele dagen. For jeg sulter ikke mig selv.

Selv i de perioder, hvor jeg er i kalorieunderskud, spiser jeg gode måltider, som mætter og tilfredsstiller. Og er mit kulhydratindtag helt lavt (Keto), kan jeg være i kalorieunderskud uden nævneværdig sult og energifald. Jeg tror, at skiftet til fedtforbrænding (ketose) spiller en stor rolle der. Min krop opfatter ikke energiunderskuddet, for skiftet til fedtforbrænding betyder, at der er fri adgang til de store energilagre, jeg har fordelt rundt på kroppen. Ja, jeg mener mine fedtdepoter. De fungerer som energi på lige fod med det fedt, jeg spiser.

Og det, tror jeg, er forskellen mellem kalorieunderskud på Low Carb og Low Fat.

Vend kostpyramiden på hovedet

Keto og Low Carb vender jo næsten kostpyramiden på hovedet. Det kan føles urovækkende at gå imod årtiers lærdom, men man kan jo også vende den tanke om og spørge sig selv, om det har ført til optimalt resultat. Er man der sundhedsmæssigt og vægtmæssigt, hvor man gerne vil være, er det jo bare glimrende. Men er man ikke, og har man i årevis bebrejdet sig selv og sin ‘svage karakter’, er det måske rart at vide, at der findes en anden vej.

Succes med Low Carb og Keto starter med en ny forståelse. En forståelse for de tre makronæringsstoffer, kulhydrat, protein og fedt, og disses rolle i både kroppen og Keto-kosten. Hvis du endnu ikke har hentet Den Store Keto-guide, som du lige nu får som velkomstgave i min MadbandittenPLUS-klub, kan du nå det endnu. 

Vil du gerne have guiden uden medlemskab, kan du også købe den for 149,- her (men det er ærligt talt fjollet, da du får den med gratis i prøveperioden på PLUS).

Mangler du herefter stadig et konkret oplæg til, hvordan du spiser Keto for vægttab, er Keto kostplanen et super sted at starte. Den består af 27 ultranemme madforslag, som du kan sammensætte på kryds og tværs, og som vil sikre dig et så lavt kulhydratindtag, at din krop skifter forbrænding til ketose og et kalorieindtag, der vil føre til vægttab. 

Mine hverdagsmåltider, som jeg spiser på repeat er derfra.

Håber, det kan hjælpe dig lidt videre.