Det spiste jeg i september


Godt nok er vi 10 dage inde i oktober, men bedre sent end aldrig, ikke? Da vi krydsede grænsen til oktober, satte jeg mig ombord på flyet mod sydfrankrig, hvor jeg legede sommerferie i fire dage. Da jeg kom hjem, glemte jeg alt om at få samlet op på den forgangne måned, så her kommer lidt forsinket: Det spiste jeg i september!

Fra øverst til højre har vi:

1. Burgerbolle med ost og bacon

2. Fermenteret spidskål/sauerkraut (giv det nu en chance!)

3. Kylling paneret i flæskesvær med bønne- og broccolifritter

4. Kylling i thai-karry

5. Peberfrugthapsere med ost og spegepølse

6. Røræg med feta, oliven og persille

7. Lun grønkålssalat med flæskesteg og knækbrødssmulder

8. De uhyrligt populære chia-knækbrød

9. Cremet svampesuppe med bacon og brød

Foruden alt det lækre mad ovenfor, lavede jeg også dejlige morgenmadsanretninger, da vi var i sommerhus, og jeg fik også spist en masse kokosnød, som er verdens bedste snack, hvis du spørger mig.

LCHF i september

September var også måneden, hvor jeg drak immunforsvarsboostende juice og tog hul på et helt nyt kulinarisk kapitel: Nemlig vand-kefir. Hindbær i 2. fermentering er min favorit. Nøj, det smager godt! Min kefir vokser og har det godt, så folk omkring mig kan godt forberede sig på en noget utraditionel julegave!

I glasset i september - Madbanditten.dk

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Det spiste jeg i september”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane. Det hele ser bare så lækkert ud!!! Jeg er helt vild med dine glas med “mønster”. Hvor er de mon fra?
    vh. Lise :)

    Svar