LCHF dagsmenu / kostdagbog


Hvis du vil have et hurtigt kig på min LCHF dagsmenu i går, så får du det her nedenfor. Og nej, det er ikke perfekt, men det var godt nok. Og det er netop den oplevelse, som øvelsen med de realistiske mål skal give.

MIN DAGSMENU I OVERSKRIFTER

  • Morgenmadsskål med grønt og kødsovs
  • Frokostplatte med alt godt fra køleskabet
  • Hakkebøf med bearnaisemayo og grønt

Lad os se lidt nærmere på det.

Morgenmad

Morgenmadsskål med spinat, kødsovs, avokado og gulerod.

Skål med spinatblade, en rest kødsovs med ekstra grønt i (cirka efter denne opskrift), revet ost, et par gulerødder og en halv avokado. Herudover drak jeg en kop kaffe med kokosolie.

Frokost

Frokostplatte à la LCHF

En hurtig platte med en tyk skive rullepølse med sennep, tre peberfrugtbåde med leverpostej og ost og en portion græsk yoghurt rørt med lidt fløde og med nøddemysli og lidt peanutbutter på toppen. Herudover spiste jeg en håndfuld macadamianødder.

Aftensmad

Hakkebøf med bearnaisemayo - perfekt LCHF-aftensmad

Hakkebøf med bearnaisemayo (kan også købes færdigt i Irma og Brugsen), grøn salat og ovnbagte broccolini.

Fit efter 40 starter på mandag

Det er ved at være sidste chance for tilmelding til Fit efter 40. Mit nye, store livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Læs alt om kurset her
(og benyt dig af intro-rabatten)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

9 kommentarer til “LCHF dagsmenu / kostdagbog”

Skriv en kommentar

  1. Hej :)

    Din hjemmeside er utroligt inspirerende, men er det i orden hvis man spiser græsk yoghurt med 1 banan og nogle vindruer til morgenmad?
    – Er nemlig lidt i tvivl

    Svar
    • På LCHF er det bedre at du centrerer dine måltider om grøntsager, kød og fedt. Græsk yoghurt kan du spise en gang imellem men byt bananen til lidt bær. ??

      Svar
      • Tusind tak for hurtigt svar :)

        Har du nogle gode forslag til nemme måltidsretter til morgenmad, men et SU budget? Jeg har ikke så meget tid om morgen, så det må helst gerne være nemt og hurtigt

        Håber du kan hjælpe mig :-D

        Svar
        • Æg! Et par kogte æg, du har kogt aftenen i forvejen sammen med en kop kaffe/te med et godt skud kokosolie og så er du godt kørende hele formiddagen!

          Svar
  2. Hvad putter du under kødpølsen og er det bare en almindelig fra køledisken, samme med leverpostejen?
    Selvom det ikke er perfekt, er det jo et godt alternativ til os der har madpakke med på job:-)

    Svar
    • Mener du rullepølsen? Det er sådan en slagterrullepølse og jeg spiser den uden noget under :) Leverpostejen er bare en økologisk (og glutenfri) fra supermarkedet. Peberfrugtmadder er ret genialt som “underlag” :)

      Svar
    • Meningen var egentlig mere, at det ikke giver mening at stræbe efter at noget skal være “perfekt” men at det også bare kan være “godtnok”.
      Men siden du spørger…

      Jeg ville have syntes, denne dag var mere optimal, hvis frokosten havde været mere grøn og mindre hovsa-agtig. Og så ville jeg have foretrukket at have spist fisk til aften, når nu jeg havde fået kød til morgen. Men altså, det er jo detaljer.

      Svar
      • Nå-ja, nu ser jeg det klart.
        Den dag spiste du jo ikke vigtige superfoods som rødbede, rosenkål, blåbær, citron og chiafrø. Og heller ikke sild, laks og makrel for de vigtige fedtstoffer. Og da slet ikke kylling og æg for et lavere CO2-aftryk…
        Men det gør du jo nok en anden dag ?

        Svar