Derfor spiser du for meget sukker


Oplever du, at din lyst til sukker er stærkere end din evne til at stå imod, så er der god grund til det. Evolutionært er vi kodet til at søge sukker, for sukker eller sød smag betød, at en plante var sikker (dvs. ikke giftig) og samtidig at den bidrog med kalorier, hvilket kunne ruste dig og andre mod perioder med mangel på føde. Så evolutionært har din trang til sødt haft til formål at redde dig.

I dag er situationen selvsagt anderledes. I dag har vi en overflod af søde sager, hvoraf en stor del af dem er produceret med det formål at få dig til at spise mere af dem.

Så det er ikke spor mærkeligt, hvis du spiser mere sukker, end du egentlig bryder dig om.

5 grunde til at du spiser for meget sukker

#1 Sukker er overalt

Prøv selv at tage en tur i supermarkedet og brug 15 minutter på at læse næringsdeklarationer på så mange madvarer, du kan nå. Hvor mange af dem, tror du, indeholder sukker? 80%?… 90%?… mere endnu?

Stort set alle forarbejdede madvarer indeholder sukker. Og overfloden af søde sager som slik, kager, is, sødede drikke, brød, kiks, energibarer, proteinbarer, juices, sportsdrikke og jeg kunne blive ved, er bare overalt.

Der er sukker på hvert et gadehjørne, på din arbejdsplads og formentlig også i dit eget hjem. Sukker er overalt.

Det er sværere at slippe trangen til sødt, når du hele tiden er omgivet af det.

#2 Det er en vane

Hvad du spiser er ekstremt vanebetinget. Og det samme er dine sultsignaler. Hvis du vant til at spise en sød bolle, kiks eller kage, hver eftermiddag, når trætheden sætter ind eller hvis dit sofaritual om aftenen indebærer, at du lige skal have lidt sødt med, jamen så er sandsynligheden for, at du vil få lyst til netop disse ting på disse tidspunkter stor.

Hvis du er vant til at spise ting med meget sød smag, er det også mere sandsynligt, at du vil have lyst til at spise mere med sød smag. Dine smagsløg vænner sig til den søde smag og det kan få mad uden denne tilsatte sødme til at smage kedeligt og smagsløst ved siden af.

#3 Sukker mætter ikke

Du har helt sikkert tit hørt sukker omtalt som tomme kalorier, og det er også sandt. Det er vitterligt tomme kalorier. Det er energi og stort set intet andet. Ingen næringsstoffer og intet, der bidrager til mæthed.

I stedet for at mætte dig, stimulerer det din appetit, så du spiser mere.

Der er lavet buffet-forsøg, hvor folk skulle spise en sukkerholdig snack, før de gik ombord i en buffet og sammenlignet det med folk, som fik serveret en sukkerfri snack. Sukkergruppen spise betydeligt flere kalorier i buffeten end dem, der havde fået den sukkerfrie snack.

En kost med højt sukkerindtag kan også bidrage til problemer med leptin, som er det hormon, der er ansvarlig for, at du føler dig mæt, efter du har spist. Når leptin ikke virker, som det skal (leptinresistens), føler du dig aldrig mæt. Hvis du aldrig føler dig mæt, hvordan skal du så stoppe med at spise?

#4 Du er sukkerafhængig

Sukkerafhængighed er et ord, der vækker mange følelser, men ikke desto mindre..

Når man spiser sukker i store mængder over en årrække, overfodrer man hjernens dopaminsystem. Dopamin er et signalstof, som bl.a. er involveret i evnen til at føle nydelse. Når man konstant stimulerer dopaminsystemet med sukkerindtag, bliver der automatisk skruet ned, så nydelsen bliver mindre. Det betyder, at der skal mere og mere til for at opnå samme rus. Det er derfor du formentlig har oplevet, at dit forbrug af sukker og søde sager eskalerer over tid.

Så det er faktisk ikke bare, at du har en sød tand eller at du synes, at sukker smager godt. Det er også, at det faktisk føles godt at spise.

#5 Dit blodsukker svinger op og ned

Pludselig sult og stærk sukkertrang hænger ofte sammen med et blodsukker, der svinger op og ned. Når blodsukkeret falder, stiger sulten. Og når dit blodsukker falder efter at have været sendt på himmelfart af den sidste sukkersøde mad, du spiste, er faldet endnu mere drastisk. Spisesignalerne kan være ekstremt kraftige: Spis eller dø, råber din hjerne til dig.

Måske kender du også udtrykket at være ‘hangry’. Det er en sammentrækning af hungry og angry (sulten og vred) og beskriver dig, der bliver ekstremt irritabel, når du er sulten (eller når dit blodsukker falder). At række ud efter næste sukkersøde snack er den nemmeste (kortvarige) løsning på dette.

Desværre er det også en ekstremt kortsigtet løsning, som kun forstærker den nedadgående spiral, du allerede er i gang med.

Jamen, hvad er løsningen da?

Løsningen er at stoppe med at spise sukker og derved blive ved med at fodre sukkertrangen og den negative spiral.

Okay super råd, tak for ingenting! Som om jeg ikke har prøvet at stoppe eller skære ned!

Enig, det er ikke nogen nem opgave at skulle rette op på den dopaminubalance, der er i din hjerne efter årevis af jævn, indgående sukkerstrøm. Men det er dog muligt. Men det kræver et sukkerstop.

Sukkerfri NU-forløbet hjælper dig, der sidder fast i sukkeret og som ikke føler, du kan trække dig op uden hjælp.

Med et sæt særlige kostråd til den sukkerafhængige hjerne og med afsæt gennemtestede strategier fra både adfærdspsykologien og nyere misbrugsbehandling gør forløbet dig sukkerfri allerede fra Dag 1 og hjælper dig samtidig til at forblive sukkerfri i de første 21 dage, hvor risikoen for tilbagefald er størst.

derfor spiser du for meget sukker

Bliv klogere på Low Carb og Keto i din sommerferie☀️

Lyt blandt andet til emner som: strategier til vægttab, hvordan du griber vægttab an efter 40, fordele og ulemper ved faste, cravings og sukkerafhængighed, mentale redskaber til motivation og fastholdelse og hvordan du kommer tilbage på sporet efter en periode med for meget af det gode.

Lige nu kan du lytte til hele mit podcast arkiv for bare 49,-

Prøv MadbandittenPLUS her >>

I gang med Keto på en nem og fleksibel måde?

Med min nye Keto kostplan ‘den fleksible’ vælger du frit tre retter pr. dag fra planen og uanset hvilke du vælger, får du den rette mængde kulhydrat, protein og fedt for at gå ned i vægt.

Prøv kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Derfor spiser du for meget sukker”