Hvorfor bliver man tyk? I dag vil jeg gerne dele nogle vægttabsorienterede tanker med dig – hvorfor er du blevet for tyk? og hvad er løsningen? Se også hvordan jeg kan hjælpe dig med en ny livsstil og vægttab her.
Vægttab er på én gang meget simpelt og helt utroligt kompliceret. Det kan sagtens være, at et vægttab i teorien handler om at forbrænde flere kalorier, end man indtager, men enhver, som kalder det for simpelt, har i mine øjne meget lidt menneskelig forståelse.
Ingen – I N G E N – vælger selv at være overvægtig. At bære sin last udenpå tøjet på den måde og blive udsat for diskriminering, stigmatisering og det, der er værre. Hvem vil frivilligt gøre det mod sig selv? Jeg tror ingen.
Hvorfor bliver man tyk?
Hvis du gerne vil ned i vægt, tror jeg, at et vigtigt første skridt er at finde ud af, hvorfor du er blevet for tyk. Ved du egentlig, hvorfor du er blevet for tyk?
Jeg spørger ikke for at få dig til at slå dig selv yderligere oveni hovedet med forklaringer om, at du også er et for karaktersvagt menneske, eller at du har rygrad som en regnorm. Men har du nogensinde tænkt helt nøgternt over, hvad der ligger til grund for din overvægt? At svare at du er blevet tyk, fordi du har spist for mange kalorier er rigtigt men irrelevant. Det relevante er, HVORFOR du har spist for mange kalorier.
Jeg tror, mange vil kunne genkende sig selv i én af disse tre typer:
Type 1: Du har spist for meget i for lang tid og er blevet tyk
Du er en rigtig livsnyder, der elsker god mad og vin. Gode middage er livskvalitet for dig, og du har ganske enkelt spist for meget af den gode mad i for lang tid, og det kan nu ses på kropsformen. Jeg ser ofte mænd i denne kategori.
Type 2: Du har slanket dig tyk
Du har været på slankekur lige så længe tilbage du kan huske. Pligtopfyldende, som du er, har du øvet dig i at spise mindre, fordi du har lært, at det gør dig tyndere, men i stedet er det modsatte sket.
Du startede med at tælle kalorier, bevægede dig over i Dukan-kuren, herfra videre til LCHF, så tog du lige en bootcamp, inden du startede på Fit på 100 dage. Herefter flirtede du lidt med vegetarisk/vegansk livsstil, før du vendte tilbage til kalorietællingen.
I din iver efter at tabe dig, gjorde du, som du havde fået besked på.
Du prøvede forskellige metoder, som alle havde det til fælles, at de skulle få dig til at indtage færre kalorier, end du forbrændte. Men jo færre kalorier, du indtog, jo mere begyndte du at overspise. Du følte dig svag og brokkede sig over din manglende viljestyrke. I virkeligheden var du bare sulten.
Overspisning er en helt normal (og sund) reaktion på at spise for lidt.
Behøver jeg at sige, at mange kvinder befinder sig i denne kategori?
Type 3: Du føler dig afhængig af usund mad eller søde sager
Du spiser egentlig sundt men oplever, at du har visse ting, som trigger et eller andet i dig, som gør, at du mister kontrollen og føler dig som en anden junkie. Det kan være sukker eller hvidt brød, men det kan også være sunde madvarer som yoghurt, ost, mandler eller peanutbutter, hvor du oplever, at du har svært ved at stoppe, når du først går i gang.
Uanset om din last er af den ene eller den anden karakter, er det fælles for dem, at maden stiller et andet behov end behovet for næring, energi etc.
Så hvad er løsningen?
De tre typer har selvsagt ikke behov for samme strategi, når det kommer til at arbejde med at gå ned i vægt.
At fortælle en type 2, at hun bare skal spise mindre og motionere mere er vejen direkte til mere overspisning og mere vægtøgning.
At bede en type 3 om at lære at spise sine triggerfoods med måde kan ligeledes gøre det svært at lykkes.
TYPE 1 skal lære at spise MINDRE
Sund fornuft med fokus på portionsstørrelser og på de ting, der ryger indenbords, der ikke er mad (søde sager, snacks, flydende kalorier etc.) vil ofte være nok.
Min erfaring er, at mænd, der har spist sig til en for høj kampvægt i for meget god mad, oplever, at kiloene RASLER af dem med LCHF / low Carb / Keto. Low Carb-kosten tilfredsstiller nemlig deres behov for lækker, velsmagende mad.
De kan stadig spise æg og bacon til morgenmad og steaks med fed bearnaisesovs til aften. De er glade, mætte og tilfredse og går ned i vægt uden at sulte eller føle afsavn. Vil du i gang med Keto kan du læse mere her.
TYPE 2 skal lære at spise MERE
Har du slanket dig tyk, skal du lære at spise mad igen. Nok mad – uden at føle skyld eller skam.
At holde en pause fra vægttabet kan være en fin idé. Bare lige indtil du lærer at se på mad, som noget godt, noget, der giver dig energi og næring fremfor at se maden som noget ondt, der ender med at styre dig og føre til kontroltab.
Genskab kontakten til din naturlige appetitregulering og øv dig i at respektere den.
Overspiser du stadig, kan det skyldes, at du stadig spiser for lidt.
Har du været vant til at prøve at holde dig under 1.200 kcal om dagen, kan du synes, at 1.500 kcal om dagen må være mere end rigeligt. Men 1.500 kcal er stadig virkelig lidt og langt under dit ligevægtsindtag.
Har du svært ved det med mængderne, så overvej at bruge idéen om omvendt kalorietælling, hvor du tæller kalorier for at sikre, at du får NOK af dem. Ikke noget dagligt måle-og-veje-regime, bare lige et par stikprøver for at give dig en fornemmelse af, hvor meget mad, du faktisk kan få for “pengene”.
Hernæst skal du finde din grænse for, hvordan du kan lave en kaloriereducering, uden at det fører til overspisning. Det kræver, at du glemmer alt om hurtige vægttab men i stedet fokuserer på det lange, seje træk.
Personligt synes jeg, at en kost med færre kulhydrater gør det nemmere, at blive mæt på færre kalorier, men det er naturligvis individuelt.
TYPE 3 må udelukke triggere
Det kan være virkelig irriterende at måtte sande, at man har en uhensigtsmæssig reaktion for noget mad, især hvis det er noget mad, man virkelig godt kan lide. Men har man gentagne gange forsøgt at spise sine triggerfoods med måde og fejlet, kan det være tid til at erkende, at de ikke tjener noget godt formål og lægge dem på hylden.
Det er irriterende at det må være sådan, men det er også irriterende at blive ved med at opleve, at nogle ting spænder ben for din ellers så fine indsats. Hvis du vil have hjælp til at slippe ud af din sukkertrang, kan du læse mere om mit kursus Sukkerfri NU lige her.
Kan du genkende dig selv i nogle af typerne?
PS: Selvfølgelig er ovenstående voldsomt forenklet. En ting, jeg næsten ikke har berørt her, er når der ligger følelsesmæssige problemer eller traumer til grund for vægtøgningen. Det samme gælder ved lidelser som bulimi eller BED. Jeg tror, disse findes på tværs af typerne herover, og jeg er slet ikke kompetent nok til at komme med bud på, hvordan man arbejder med disse. Søg professionel hjælp, hvis du oplever, at det er der, skoen trykker.
Få mere viden om vægttab
Du kan læse mere om vægttab og forskellige strategier for vægttab lige her.
Jeg vil også rigtig gerne hjælpe dig. Jeg har mere end 10 års erfaring i at hjælpe folk vægttab med Low Carb og Keto. Se alt hvad jeg kan tilbyde her.
jeg syndes godt at der kunne stå nogle opskrifter til maden. er det ok at jeg er 11år og er inde på denne hjemmeside fordi jeg er virkelig tyk og alle andre fra min klasse er så smukke og tynde
Kære Sascha
Tak for din besked.
Det er svært at være ung og føle, at man falder udenfor flertallet men jeg håber, du ved, at kroppe kommer i alle størrelser og former og det er ok.
Har du mon en mor eller far, du kan tale med? Måske kan I sammen lægge en plan for at spise lidt sundere?
Der er masser af opskrifter her på siden men jeg synes, du skal have en forælder med ombord til at hjælpe dig.
KH. Jane
Jeg er både 2 og 3. Jeg startede på LCHF for godt et år siden og har smidt 35 kg. For første gang i mit liv uden de store vanskeligheder. Jeg har været på kur lige så længe, jeg kan huske. Nogle gange med midlertidig held, men langt de fleste uden gevinst. De gange, jeg har opnået min idealvægt er der max gået et år, så var jeg tilbage til start igen. Jeg er dog ås klart en 3’er fordi, jeg det meste af mit liv har erstattet de fleste måltider med søde alternativer. Ja, is til aftensmad var ganske normalt.
Så jeg startede sidste oktober med 3 ugers sukkerafvænning, det gik overraskende nemt. Troede jeg ville blive irriteret og få hovedpine osv, men på samme tid startede jeg med LCHF og gav mig selv lov til med god samvittighed at blive mæt hver dag, så sukkertrangen var ikke så stor som frygtet.
I virkeligheden hænger 1 og 3 vel egentligt sammen i mit tilfælde. Ingen mad= trang til sukker.
LCHF er klart vejen for mig. Jeg lever dog ikke striks. Jeg er et brødmenneske og kager og lækkerier vil jeg have plads til, men selvfølgelig low carb. Jeg har dog en fordel og det er, at det eneste problem, jeg aldrig har haft, det er at overspise. Jeg føler hurtigt mæthed, så derfor kan jeg administrere mit brød/kage forbrug.
Jeg har det godt, sover bedre end nogensinde og mit kolesterol har aldrig været finere.
Tak for en inspirerede blog som jeg er forbi flere gange i ugen.
Hilsen Rikke
Jeg er helt klart gruppe 3, har prøvet LCHF 2 gange, men det dur ikke for mig, kan kun tabe mig på fedtfattig kost, desværre, desværre , for LCHF er da meget sjovere og lækrere !! Men når jeg ikke taber mig på LCHF tænker jeg, hvor bliver så alt fedtet af… så tør ikke LCHF mere :-(((
Måske kunne du have gavn af at læse om teorien bag LCHF? Hvor bliver fedtet af, siger du? Jamen fedtet forbrændes jo som energi. Din krop forbrænder jo energi dagen lang, og på LCHF er det fedt, der forbrændes. Dagen lang, også når du ligger i din seng og sover om natten. I et kalorieoverskud vil fedt (og kulhydrater omdannet til fedt) lagre sig som.. ja, fedt.
Tak for et godt indlæg. Jeg kæmper ikke med vægten, men utilpasheden ved at gå amok i mine triggere. Jeg kan simpelthen ikke lade det ligge, hvis jeg får åbnet for posen og her taler jeg kun om mandler. Chokolade…. et stykke er aldrig nok! Mht dit sukkerstop, hvor striks er du med det? Vil du heller ikke spise hjemmelavet ketchup med kokossukker og hvad med en god kaffe med lidt kokossukker i, et glas hvidvin? Blot for at høre input, da jeg selv har lyst til sukkerstop!
Kh Mia
Endelig!
TAK Madbandit!
Det er jo SÅ rigtigt. Det handler også rigtigt meget om at have tankerne med sig. Og lade være med at tænke på “alt det man ikke må”, men i stedet fokusere på alt det man må, og lære at få et godt “forhold” til noget af det sunde lige som man har til noget af det mere usunde.
Jeg har selv en tendens til højlydt at udtrykke hvor lækkert det er når jeg spiser slik eller chokolade, men ikke når jeg spiser tomater, og det selvom jeg rigtigt godt kan lide tomater. Så jeg er begyndt at tænke på tomater som luksus og som noget lækkert og sige “Mmmmmmm!” højt når jeg gafler nogle cherrytomater i mig. (nu er det her bare et eksempel det kunne være alt muligt andet sundt end lige tomater)
På den måde kan jeg få mig en ny “triggerfood”, nemlig tomater. Men det tager tid. For det er jo blevet en indgroet vane at det er slik der er det.
Og hvor er jeg glad for at du også nævner det med fedt, man skal nemlig ikke være bange for fedt, men det er klart at spiser man meget fedt, er man nødt til at skrue gevaldigt ned for kulhydraterne. Dvs hvis du vil have bøf med bernaise, så undlad at spise flutes eller fritter til. Fyld på med grøntsager.
Jeg er både type 1 og type 3 og jeg arbejder stadig på at få nok mad og kombinere det hele rigtigt og så arbejder jeg på mine type 3 cravings.
jeg tror på at hvis man er ihærdig nok, så kan det godt lykkes. Det kræver vilje, mod og tålmod ikke mindst, når man skal ændre på en dårlig vane.
Der bruger jeg selv mine tanker meget.
Bruger dem til at fortælle mig om alle fortræffelighederne og fordelene ved at tage de sunde valg.
Hallelujah!
<3
Kh Hanne
Hej Jane
Jeg er helt klart type 3 og mine triggerfoods er slik, kage, is, osv. Jeg kan slet ikke styre mig når først jeg går i gang, men det smerter mig godt nok, at jeg er nødt til at droppe disse lækre sager og jeg må indrømme, at jeg heller ikke har truffet beslutningen om at gøre det endnu. Det virker jo så simpelt bare at sige, at jeg kun må spise et enkelt stykke, men det fungerer bare ikke i praksis :( Jeg går nok stadig og håber på, at jeg en dag får bearbejdet de følelser der får mig til at overspise, så jeg ikke længere føler behov for at dulme med søde sager.
Det er heller ikke sikkert, at det behøver være sådan. Det er bare mit bud.
Og jeg forstår dig godt. Min beslutning har været mange år undervejs og var bestemt heller ikke mit førstevalg. Jeg er dog gået væk fra tanken om, at jeg (kun) spiste sukker for at dulme føleser. Dvs. det gjorde jeg også, men dybest set var den største årsag til, at jeg spiste for meget sukker, at jeg spiste sukker. Hvis du forstår.. :) Følelserne er her jo stadig. Eller i hvert fald nogle af dem. For de følelser, som sukkeret fremkaldte (håbløsheden, modløsheden, tristessen etc.) er væk eller mindsket. Resten håndterer jeg. Ikke at det altid er let, men det er stadig 100 gange nemmere end at tage et stykke chokolade og lade det være ved det. Rigtig god vind med det hele :)
Der mangler efter min overbevisning en ret væsentlig fjerde grund:
“Sundhedsstyrelsen anslår, at 2 procent af den voksne befolkning lider af tvangsoverspisning, og at forekomsten er 8 procent blandt overvægtige.”
Her mener jeg overspisning, hvor det ikke kun er triggere (som din tredje grund), men hele det at fylde sig med mad, fordi man kan dulme følelser.
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2172320/tvangs-overspisere-stigmatiseres-af-normalvaegtige/
Måske var jeg lidt hurtig på tasterne, da jeg lige fik læst over dit PS – det beklager jeg! :)
Jeg tænker bare, at den grund er så væsentlig, at den også skal med, fordi hvis overspisning er en spiseforstyrrelse, så er det netop ikke maden, men alt muligt andet, man skal arbejde med først.
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, og du kommer helt sikket med nogle brugbare tips her! Jeg er nok mest (eller har været) en 3’er. Jeg har tilnærmelsesvis ingen mæthedsfornemmelse. Dette gælder særligt, når jeg er alene. Her lægger jeg mig nok lidt op ad 1’eren – det er dog i eget selskab, dette foregår. Jeg kan (har kunne) stopæde is og boller med smør, mine absolutte favoritter, indtil jeg knapt nok kunne rejse mig fra sofaen (yes, så ulækker er jeg). Jeg har altid været glad for at eksperimentere, så i en periode afprøvede jeg 5:2, da jeg synes teorien bag var spændende, og så kunne jeg jo give den los med godter i weekenden foran fjerneren. Det fungerede faktisk også rigtig godt, da jeg byggede muskler i fitness, havde god energi, og var slank og lækker at se på. Jeg havde nok fortsat endnu, hvis det ikke havde været fordi, jeg synes, det krævede for meget planlægning socialt. Jeg kunne fx aldrig takke ja til en spontan mad-relateret invitation fra en veninde. Det, synes jeg, var ærgerligt. Ikke så meget for mig selv, for jeg kunne jo fylde i mig med mine favoritter i weekenden, men jeg brød mig ikke om at skuffe dem omkring mig. Det er jo lidt kedeligt at spise frokost med en som bare drikker sort kaffe…. Anyways, jeg lærte aldrig helt det der med mæthedsfornemmelsen, som jo er det, du er lidt inde på i 3’eren. For mig har det virket at tælle kalorier. Bum. Ja, det ‘forbudte’ og ‘fanatiske’ virker for mig – dermed på ingen måde sagt, at det virker for alle som føler 3’eren passer på dem!! For mig giver det blot ro, at jeg kan takke ja til kage på arbejdet (ja, sågar selv tage uden at blive tilbudt det) og samme dag drikke en varm chokolade med en veninde efter arbejde, for at kunne tilpasse min aftensmad, og aftensnack, efter hvad jeg har indtaget i løbet af dagen. Det er virkelig rart, og selvom en dag med kage og varm kakao ikke er det bedste på sundhedskontoen, så minder mit kalorieregnskab mig om, at der jo er en ny dag i morgen. Her er jo plads til så mange sunde sager, som mit kaloriemæssigt tillader :-). Dette blev en ustyrligt lang smøre, men min pointe er egentligt bare, at udelukkelsesmetoden slet ikke behøver være vejen frem! Tak for et tankevækkende indlæg :-)
Du lyder klart mest som en 3’er i mine ører :) 1’eren er i mine øjne mere en gourmettype, jeg tænker ikke på decideret overspisning her.
God pointe at det giver ro at vide at du kan spise lidt af alt, så længe du holder dig til dit kalorieregnskab. Det tror jeg få overspisere kan, men det vigtigste er jo, at det virker for dig. Og at nedbringe stressfaktoren, som det at udelukke noget helt, også kan bringe med sig, kan også hjælpe en godt på vej.
Jeg er med på den med alle 3 – så det handler vel om at finde balancen og lære at mærke efter, og måske sætte farten ned, så jeg kan nå at mærke efter og så tage det alvorligt og ikke ignorere følelsen – “det smager for godt, jeg må have bare en bid mere og en mere”…. Og så udelukke de værste triggere – slik, brød og sodavand…
Det giver rigtig god mening, hvorfor det er svært og hvorfor jeg er/ har været forvirret :-) tak for nogle super gode indlæg og lækre opskrifter ??
Dejligt at indlægget kunne bruges. Tak Katja!
Jeg er både 1 og 3. Så 3’eren er den jeg skal til at tage kampen op med her efter jul, hvor jeg har givet loss. Har klaret det før, så det skal nok gå igen. Men det ville være fantastisk med nogle fif til sukkerafvænning på bloggen!
Det vil jeg gerne skrive mere om. Har du allerede tjekket guiden til at blive sukkerfri i en fart: https://www.madbanditten.dk/bliv-sukkerfri/
Hvad så når man som mig faktisk er alle tre typer ?
Har prøvet alle Kure på markedet – elsker godt selskab med lidt godt indenbords og er total afhængig af sukker. ???
Så ville jeg starte med at tage hånd om sukkeret og komme fri af det. Min erfaring er, at SÅ mange ting går nemmere derefter…
Jeg er uden tvivl en type 1. Og selvom jeg synes at LCHF er godt i perioder med overskud, vil jeg i perioder med mindre fokus på mad, stadig have en tilbøjelighed til at spise helt vildt meget. Mæthedsfornemmelsen og tilfredsstillelse kommer (for mig) af min evne til at koncentrere mig om maden – både når jeg spiser, men også når jeg laver maden. Så LCHF + overskud = succes. LCHF + underskud = ALT for mange kalorier for mit vedkomne!
Det kan jeg godt følge dig i :-/