Hvorfor er det så svært at komme tilbage på sporet efter en periode med for mange søde sager? Det er det muligvis, fordi din hjernekemi er ændret, så du nu har en hjernemæssig præference for sød/fed mad og mindre lyst til sund mad. Ja faktisk også mindre lyst til sund mad.
Det er, hvad et studie, der udkom før påske i Cell Metabolism, foreslår.
Sød-fed mad ændrer din hjernekemi
Med i studiet var 57 normalvægtige og raske mennesker. De blev delt i to grupper. Den ene gruppe skulle drikke en yoghurtdrik, som var rig på sukker og fedt, to gange om dagen og den anden gruppe skulle drikke en tilsvarende yoghurtdrik, bare med lavt sukker- og fedtindhold. Også to gange om dagen. Herudover skulle de bare spise, hvad de normalt ville spise. Dette skulle de gøre i en periode på 8 uger.
De fik målt BMI, en subjektiv vurdering af deres sultniveau og en blodprøve, der målte blodsukker, insulin, triglycerider og langtidsblodsukker og de skulle ligeledes gennemgå forskellige former for præferencetest af mad med forskelligt indhold af fedt og sukker og en hjerneskanning, en såkaldt fMRI-scanning.
Studiet viste, at gruppen, som havde drukket den sukker-fedtholdige yoghurtdrik, viste høj præference for sukker- og fedtholdig mad og viste signifikant nedsat interesse for mad med lavt sukker og fedtindhold sammenlignet med gruppen, der havde fået den sukkerfattige og fedtfattige drik.
Sukker-og-fedt-gruppen oplevede simpelthen en højere belønning ved den søde og fede mad og nedsat lyst eller interesse i de sundere varianter. Hjerneskanningerne bekræftede også denne forskel mellem grupperne.
Dopamin og afhængighed
Studiet understøtter en ting, vi længe har vist, nemlig at mad med højt sukker og fedtindhold stimulerer dopaminniveauet og giver lyst til mere af det samme.
Dopamin, hvis du ikke kender det, er et signalstof, der er forbundet med evnen til at føle nydelse. Forskere, som forsker i forskellige typer misbrug og afhængighed bruger dopamin til at afgøre, hvor vanedannende en given substans er. Jo mere dopaminudledning en given substans giver, jo mere afhængighedsskabende er den.
Dette kan forklare hvorfor nogle mennesker føler sig sukkerafhængige eller mad-afhængige. Som om deres madvalg ikke er indenfor deres kontrol.
Men grunden til at jeg synes, at dette studie er interessant, er, at det giver os en fysiologisk forklaring på, hvorfor det er så svært at komme tilbage på sporet. Vi – eller rettere vores hjerne – er helt enkelt så tilpasset det søde dopamin-hit, at det virker utiltrækkende at spise sund mad. Vi – eller igen, vores hjerne, vil simpelthen bare helst fortsætte med at spise søde sager.
Og det er faktisk ikke så ligetil at være i frontalkamp med sin egen hjerne.
Lyt med, når jeg diskuterer både studiet og strategier
I denne episode af Madbanditten uden filter kommer jeg rundt om, hvorfor det ikke er så ligetil for alle bare at starte med at spise sundt, og jeg giver samtidig mine egne bedste strategier til at komme tilbage på sporet efter en for lang periode i sukkerland.
For selvom det ikke er nemt, er det selvfølgelig muligt.
Podcasten er til PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du lytte med i den gratis prøveperiode.
Det ville være spændende, hvis forsøget blev gentaget med en dekobling af sukker og fedt. Forsøget her viser at koblingen af sukker OG fedt udløser en hjernebelønning, men gør de det også hvis de er adskilte? Og forstærker de hinanden ?
Det, tror jeg, er temmelig veldokumenteret. De giver hver især en belønning men den forstærkes, når de er sammen.
Det interessante her, synes jeg, er ikke bare belønningen, for den er velkendt, men det, der sker med præferencerne efterfølgende. Det ved jeg ikke om man specifikt har kigget på før.
Meget interessant-jeg har altid undret mig over forskellen på mennesker – jeg er ikke udpræget sukkerafhængig – jeg kan relativt nemt svinge imellem at drikke lidt sodavand med sukker , spise lidt chokolade – spise is mv -og så undgå det uden trang /lyst – mens det der trigger mig er stivelse især omkring hvede men efter en periode med kun kulhydratreduceret tilgang er gået gået op for mig at glutenfri alternativer både rene råvarer som ris, quinoa , gf havre -også højt forarbejdet produkter som gf knækbrød og boller trigger et eller andet så fokus flytter sig fra protein+ grønt til at kredse omkring stivelse mere stivelse etc.. det tager en lille uge at trappe ud af trangen -mens jeg altså med det rene sukker bare kan stoppe fra dag til dag.
Tror du ikke at vi skal prøve at lave en lchf version af kagen på billedet;-) Den ser altså fuldstændig fantastisk ud!
Heheee ja, havde du ikke også tidligere nævnt noget med sådan en gedigen tripple chocolate cake eller lign?😍
Det er virkelig godt husket:-) Men jo jeg har jeg en chokoladelagkage med chokoladesmørcreme på ønskelisten;-) Den smager fantastisk og så kan jeg også her love, at det vil give VIRKELIGT flotte billeder!! Men altså din fortolkning med en tripple chocolate cake, lyder altså også helt vidunderlig, så måske skal vi have en hel ny genre her på bloggen:-) Jeg skal i hvert fald nok bakke op;-)
Ååh ja, det var den med smørcremen. Må lige overveje hvordan vi får lavet sådan en :))
Hvor er det dog fantastisk, at nogen har gidet forske i det (og er nået frem til dét som sukkerafhængige allerede vidste) … Jeg synes som een der virkelig oplever sukkertrang ud over det sædvanlige – når jeg ikke er 100% afholdende – at jeg har fået at vide, at jeg da bare kan lade være, og en fuldstændig manglende forståelse for misbrugs-elementet i forholdet til sukker … Ved de fleste andre misbrug, er der en eller anden form for forståelse for, at det er noget der er svært at slippe, og noget man kan have brug for hjælp til at komme ud af … men sukker, skal man bare tage sig sammen og lade være med …
Jeg er såååå enig! Jeg synes virkelig, det er forfærdeligt. Ved al anden misbrugsbehandling tages der udgangspunkt i 100% abstinens, fordi man kender det afhængighedsskabende stofs påvirkning af hjernen. Men ved sukker skal man bare tage sig sammen og lære at spise det med måde. Så skør og ødelæggende en retorik altså🤬
Der er SÅ meget skyld og skam forbundet med at være sukkerafhængig – især fordi man får at vide, at man burde (endnu en del af den ødelæggende retorik) kunne styre det …