Okay, så du har været på Keto i nogle dage eller uger, og det går ret godt. Appetitten er nedsat, du klarer dig fint med hovedmåltider og skipper uden problemer alt det endeløse snacking mellem måltiderne, og du begynder at tænke, at det her er… nemt. Du kan pludselig se, hvordan det her nok skal bringe dig i mål.
Superfedt! Endelige noget, der virker!
Men så kommer der en lille tanke snigende. Den lyder cirka sådan her:
Når nu det går så godt, så kan du jo sagtens lige spise noget kulhydratrigt. Du har jo styr på det.
Og den er farlig.
For det, din misbrugshjerne undlader at fortælle dig her, er, at GRUNDEN TIL, at du har styr på det, er, at du ikke spiser de ting.
Du har forsøgt med viljestyrken…
Og hvis du ser tilbage på dit tidligere liv, så er det jo ikke, fordi du ikke har prøvet at kontrollere dit indtag med viljestyrke. Det har du prøvet tusinde gange. Og du har revet dig i håret over, hvordan du kunne starte hver dag med de bedste intentioner og slutte dagen med at spise alle de ting, du ellers havde aftalt med dig selv, at det var slut med at spise. Seriøst altså, hvor svært kan det være?
Jamen virkelig svært. Oprigtigt talt, helt vildt svært.
Det er derfor jeg beder dig om at have respekt for dit Keto projekt.
Mindre kød – mere frugt
For noget tid siden fik jeg en henvendelse fra en læser, som handlede om netop det. Hun skrev til mig, hvordan hun var sluppet ud af at årelang overspisningsmønster med Keto. Hun havde det godt, og vægten gik stødt ned ad.
Så nu ville hun gerne spise mindre kød og begynde at spise mere frugt. Og jeg tog mig til hovedet, for det illustrerer jo, at hun ikke var opmærksom på, at det måske netop var det tilstrækkelige proteinindtag sammen med det lave kulhydratindtag, der havde stoppet det overspisningsmønster.
Men sirenernes sang lokkede, og hun følte sig uovervindelig der, hvor hun stod nu. Hvordan det gik, vil jeg lade dig selv gætte på…
Bare én bid…
Ikke alle har denne misbrugshjerne, som jeg kalder det. Men flere, end man skulle tro, har. Og gælder det dig, skal du være ekstra forsigtig, når du hører den søde sang om, hvordan du da sagtens lige kan spise det der, du savner.
Herregud, det er bare en bid, et måltid, en dag… Ja tak. Men stopper det der?
Måske gør det, og så er denne situation ikke noget problem for dig. Men måske stopper det ikke der, og den ene dag tager den anden, og uger bliver til måneder, og pludselig er vi ved næste årsskifte, og du gør igen klar til, at NU skal det være!
Det kan tage mange forsøg at ville vedkende sig, at man ikke kan spise som alle andre. Vi er flokdyr og at passe ind i flokken er vigtigt. Men måske er det på tide at finde en anden flok at spejle dig i?
Den svære mindset-ændring
Grunden til, at en kostomlægning til Low Carb/Keto er svær, er, at det er en mindset-udfordring, mere end det egentlig er en fysisk udfordring. Og hvis du ikke er parat til at acceptere, at din livsstilsomlægning kræver fravalg, og at de fravalg nogle gange er svære, nogle gange socialt udfordrende og nogle gange også følelsesmæssigt svære, så bliver det svært at få succes.
Men overspisning er også svært, at veje for meget er svært, at modstå fristelser er svært, at føle at maden har kontrollen over en er svært, at ændre vaner er svært. Livet er bare svært. Og begge sider af den ligning byder på hver sin ‘svært’.
Udefra kan det se ud, som om man skal begrænse sig hele tiden, og at ens frie valg er væk. Men det pudsige er, at det i virkeligheden føles som den ultimative frihed, når man mærker madtankerne og sukkertrangen slippe sit greb i en.
Det handler ikke kun om maden
Mange af dem, jeg er i kontakt med, affærdiger tanken om, at det kræver andet end den rigtige kostplan at gå ned i vægt. De fleste sidder fast i den tanke i årevis, nogle forevigt.
Men dem, som tør acceptere, at det kræver mere og andet end kostplaner og opskrifter, de får sig en kæmpe øjenåbner.
Det er derfor mit Kickstart-kursus ikke bare handler om mad, men også om dig, dine tanker, dine vaner, dine selvfortællinger og det mindset, du går til din livsstilsændring med. For det ben skal kobles på, hvis dit resultat skal blive langtidsholdbart.
Jeg kan kun anbefale Janes Kickstart forløb, fordi man dér får HELE PAKKEN:
1) Masser af lækre, gode, velsmagende og enkle opskrifter.
2) Visdom, læring og opsummering på noget jeg måske godt vidste i forvejen, men som jeg bare havde glemt lidt.
3) Får vigtig viden om vigtige ting, på de dage i forløbet, hvor det bare passer helt perfekt ind!
(Jeg fik følelsen af, at Jane kendte mig, fordi det var spot on flere gange undervejs)
4) Disse daglige mails, som man iøvrigt også har mulighed for at lytte til, er et mega vigtigt “redskab” i hele kickstart forløbet. (Og jeg savner dem faktisk lidt nu.
5) Jeg blev i løbet af kun 6 uger, udstyret med en enorm “værktøjskasse” som jeg kan bruge resten af mit liv!
6) Jeg er oprigtig forbløffet over, hvor stor mental hjælp det har været for mig!
Og så har jeg helt undladt at fortælle om alle de andre gode effekter forløbet har haft på mig.
Så du Jane, fortjener en stor tak for dit utrættelige arbejde.
Vil du have en plads på kurset?
Giv mig 10 minutter af din dag, og jeg guider dig igennem hele processen. Jeg lærer dig både alt, der vedrører maden og alt, der har at gøre med at ændre vaner og mindset.
Se næste kursusstart her >>
Hvis du vil snuse lidt rundt inde på vores ellers lukkede Kickstart-medlemsside, så du kan få en fornemmelse af, hvad du går ind til, kan du gøre det her: Kickstart medlemsside
Hej Jane
Jeg følger dine 27 nemme opskrifter. De er super gode😊 og det virker .. er i overgang- alderen. Indeholder plussiden flere opskrifter til overgangsalderen?
Vh Mette
Hej Mette
PLUS-siden indeholder alt det samme som Madbanditten men medlemskabet åbner op for at du kan se energiberegningerne på opskrifterne (og derved bedre vurdere om de er egnet til dit formål), du får din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter og lave dine egne madplaner med indkøbsliste, du får færdige madplaner, jeg har lavet også til fri brug, adgang til eksklusive sundhedsartikler og du slipper for alle reklamerne. Så det er Madbanditten, som du kender den PLUS en masse ekstra :)
Jeg ønsker en kommentar fra en som har taget kurset, men som var den eneste i familien og hvor det måske var en social udfordring også. Jeg vil så gerne, men jeg føler mig ikke stærk nok til at stå imod famile og venner, jeg frygter at lyde fanatisk…
Jeg forstår virkelig godt, hvad du mener, og det er sandt at manglende social opbakning er en udfordring. Omgiver vi os med folk, der lever en fedmefremmende livsstil, er det klart sværere at ændre sin egen. Men udfordringen her er samtidig, at du lægger ansvaret for at lykkes med din livsstilsomlægning på noget, du ingen kontrol har over. Og det går ikke. Så første skridt er at forstå og acceptere, at den eneste, der kan løse dette problem, er dig. Hvad, du spiser, er dit valg og dit valg alene, uanset i hvilket selskab du befinder dig og uanset øvrige omstændigheder. Du har altid et valg. Og hvis du skal ændre noget, så er ubehag en del af ligningen. Der vil være situationer, hvor det vil føles ubehageligt, fordi du skal stå op for dig selv på en måde, du ikke er vant til. Men det er en del af øvelsen.
En anden del af øvelsen er også at ikke gøre det til en så stor ting. Det er jo ikke fordi det er en ekstrem handling at spise æg om morgenen og have snittet spidskål under sin kødsovs om aftenen i stedet for spaghetti.
Jeg ved, du har cirklet længe om denne beslutning og jeg forstår godt dine overvejelser. Men der findes ingen anden vej. Jeg ville ønske, der gjorde, men det gør der ikke.
Kan du hjælpe med den øvelse der hedder ubehag og stå op og ved det valg jeg tager?
Jeg har et håb om, at når jeg tilmelder mig, så vil min bedre halvdel være med til at lytte til de daglige mails 🤞
Ja men den eneste måde at lære at udholde ubehag er at udsætte sig selv for det. Hvis vi hele tiden skærmer os for ubehag, lærer vi aldrig at takle følelsen. Så det er først og fremmest noget med at turde.
En anden ting, som jeg personligt oplever som et fantastisk værktøj til at arbejde med at være i ubehag er styrketræning. Måske i virkeligheden træning i det hele taget. Træning handler jo om at skubbe til sine grænser, for gør man ikke det, forbedrer man ikke sin præstation. Og det er virkelig et mind game, oplever jeg, men det har rykket utroligt meget for mig.
Meditation kan også være en god øvelse til det. For nogle (mig fx) kan det føles virkelig ubehageligt at sidde der i selskab med mine tanker og følelser uden straks at aflede dem. Men når man lærer at sidde med ubehaget, bliver man bedre til at håndtere det, når man møder det ude i det virkelige liv.
Men jeg øver mig hver dag på at udholde ubehag også. For min spontanreaktion er også at skynde mig at få det til at gå væk.
Så ud af komfortzonen – det er der, der sker ting og sager :)
Tak for den lille “opsang” Jeg har nu været på keto i 7 uger – de første 4 uger helt strengt. Overhovedet ikke svært.
jeg tabte 4 kg. på de første 4 uger. På de næste 3 uger er der røget 2 kg. det er gået lidt frem og tilbage. Jeg mærker også, at det begynder at blive svært, at holde mig fra et glas vin i ny og næ, og jeg savner lidt frugt en gang i mellem. Jeg har kun skejet rigtigt ud en enkelt gang med en tur i København 2 alkohol fri øl og 1 gang fish and chips. spiste dog kun halvdelen af pomfritterne. dagen efter havde jeg taget 1 kg. på. Ingen problem med at komme på rette spor igen og 2 dage efter havde jeg tabt det jeg tog på samt et ekstra kg. Jeg holder mig under 25- 30 kulhydrater om dagen, men har jeg forstået det rigtigt, at det kun er de første 4 uger, man skal være “streng” men så kan tilføje lidt flere kulhydrater – max. 50?
Jeg meldte mig ind i et par FB grupper i starten – men der var altså for meget fedt og erstatnings snaks, så jeg følger kun dig nu.
Jeg vil gerne yderligere tabe 7 kg.
Mange hilsner
Jannie
Hej Jannie
Jeg håber ikke at artiklen giver den opfattelse at jeg mener, at man aldrig må gøre undtagelser og sådan for det er ikke det, jeg mener. Det er bare det at tro, at fordi man føler sig i fuld kontrol på Keto, er man pludselig uovervindelig over for kulhydraterne. For sådan mener jeg det ikke. At ind imellem spise noget, der ikke har med Keto at gøre er både normalt og forventeligt :)
Mht. at spise 20 g kulhydrat eller øge til 50 g, så har jeg brug for at vende dit spørgsmål lidt om. For kroppens omstilling og tilpasning til fedtforbrænding gør man sig selv en stor tjeneste ved at holde kulhydratindtaget helt lavt i en periode. 3-6 uger er et godt bud. Herefter kan man eksperimentere med at øge kulhydraterne og finde det leje, hvor man har lidt mere frirum men hvor man stadig får de gode effekter. Og det er faktisk den svære del. For mange fungerer 50 g fint, men 50 g kan også sagtens give en tilbagevenden til sult mellem måltider, sukkertrang osv. Så det er lidt noget med at prøve sig frem her :)
Tak for dit svar, jeg prøver mig frem, men vil holde mig omkring de 30 kulhydrater indtil jeg når min ønskevægt.