Hvor var det spændende at læse jeres mange svar i går til snakken om, hvorvidt det er uhøfligt at medbringe sin egen mad. Der var fuld gang i debatten, både her på bloggen og ovre på Facebooksiden.
Det var meget forskelligt, om I tolkede det som uhøfligt at tage sin egen mad med, men de fleste af jer syntes, at det var ok, hvis gæsten havde ringet inden eller endnu bedre givet besked, så værten/værtinden kunne tage højde for de særlige præferencer i menuen.
Sådan har jeg det også. Hvis nogen ringede til mig, inden de skulle besøge mig og sagde, at de ikke spiste x, y eller z, ville jeg tilpasse menuen til det eller sørge for, at der var noget, de kunne spise.
Helt på samme måde som at jeg ikke serverer retter med tomat og ost, når vi har besøg af Sørens bror, som ikke kan lide de to ting, eller som at jeg (modvilligt) undgår at stege i smør, som hverken Søren eller Silas kan lide (ja ja, jeg kan godt se det ironiske i, at jeg af alle mennesker skal bo med to, der ikke kan lide smør).
ALLERGI ELLER LIVSSTILSFRAVALG
Ingen af jer ville forvente, at en allergiker skulle tilsidesætte sin allergi for at kunne spise som alle andre.
Livsstilsfravalgene delte vandene lidt mere. Her var der flere af jer, der mente, at man måtte bide det i sig og spise brød/sukker/fedt/kalorier og så vende tilbage til sine valgte kostpræferencer dagen efter.
Andre mente, at livsstilsvalgene fortjente lige så stor respekt, og at det er fjollet at spise for at please, når det, der bør være i centrum, når vi er sammen, er selskabet, og ikke hvad, vi putter i munden.
ER DER FORSKEL PÅ FRAVALG?
En ting, jeg var lidt nysgerrig efter var, om der er forskel på fravalg.
Det virker fx som om fravalget af kød er mere acceptabelt end fravalget af fx sukker eller brød. Hvorfor mon det er sådan?
Få mennesker, tror jeg, ville forvente, at veganeren/vegetaren ville spise flæskestegen juleaften. Men en enkelte bolle til fødseldagen eller et enkelt stykke kage kan du vel nok spise den ene dag. Eller hvad?
Fravalget af alkohol fortjener næsten et kapitel for sig selv. Ingen forventer, at alkoholikeren tager et glas rødvin, fordi det er juleaften, men hvad hvis det bare var et fravalg, som ikke havde med alkoholisme at gøre? Hvad ville du tænke, hvis din veninde kom til din fødselsdagsfest og takkede nej til alkohol?
Også lidt spændende, ikke?
HVAD GØR JEG SELV?
Jeg gør sjældent noget. Jeg synes altid, der er noget, jeg kan spise, så jeg har aldrig oplevet det som et problem.
Jeg har ikke spist brød/gluten i 7-8 år, så folk, jeg kender, har fanget den.
Nogle gange er jeg blevet spurgt “hvad jeg egentlig kan spise”, og jeg svarer altid, at jeg spiser alt, undtagen gluten.
Gluten er det eneste, jeg fravælger så tæt på 100% jeg kan komme, fordi jeg får det så skidt af det. Resten har jeg det fint med, at jeg bare fravælger i min hverdagskost.
I går spiste jeg fx på restaurant som del af et stort selskab, og jeg havde forinden sagt til restauranten, at jeg ikke spiste gluten. En del af menuen var risotto, som jeg spiste lidt af og til dessert havde de lavet en (meget, meget) sød men glutenfri dessert, som jeg smagte på og levnede.
I princippet kunne jeg jo bare have sagt, at jeg helst ikke spiser kulhydrater, kornprodukter og sukker og lige nu kan jeg ikke forklare, hvorfor jeg ikke gjorde det. Måske fordi det ikke var vigtigt. Eller måske fordi maden blev tag-selv-serveret, så jeg selv kunne vælge til og fra.
Hvis andre kom hos mig medbringende deres egen mad, ville jeg også blive ked af det, tror jeg. Mest fordi de ikke havde givet mig muligheden for at tage højde for deres valg.
Men jeg har aldrig oplevet det.
DIALOG LØSER DET MESTE
Dialog løser jo på mange måder mange ting. Hvis bedsteveninden ringede og sagde:
Hør lige, jeg er simpelthen så ked af at være overvægtig, og jeg kan mærke, at sukker/brød/fedt/whatever ikke er godt for mig og min vægt. Hvad siger du til, at jeg selv medbringer en sukker-/korn-/fedt-fri kage til fødselsdagen på søndag?
Hvilken veninde ville sige nej til det og insistere på, at bedsteveninden død og pine skulle spise kagen, der blev serveret? Ingen, forestiller jeg mig.
TAK FOR SNAKKEN
Så igen tusind tak for snakken. Det var spændende og lærerigt at læse jeres mange kommentarer.
Jeg har endnu et dilemma i ærmet, som jeg gerne vil have jeres input til, men det er et endnu sværere og endnu mere følsomt emne, så jeg skal lige bruge lidt tid på at formulere det rigtigt.
Jeg har det så svært med det her, for jeg har virkelig ingen god grund til at sige at jeg ikke spiser gluten, ris, poteter, eller sukker, det er liksom så “mange ting” i andre folks øyne. Dessuden har jeg ingen god grund for at holde mig borte fra dette, som du sier – din mave kan ikke tåle det. Den er mange med på. IBS, irretabel tarm er ikke uvanlig. Men min mave tåler det. Det er jeg jo i utgangspunktet uglad for, men derfor har jeg ikke denne “forklaring” at andvende. Jeg holder bare min vegt godt (dog er jeg ikke overvegtig, så om jeg bruges det som argument,
har nogle ment jeg har orthoreksi), og trives bedst med at spise dejlig lchf mad, fedt og ost og nøtter er min “slik” på en måde. Jeg nyder det. Men jeg har svært med at tilpasse mig andres holdninger til min kost og det irriterer mig meget at andre må blande sig i mitt liv og min mad som er en stor del av min nydelse. Hvad skal jeg så svare dem der blande sig er mig dilemma.
Kære Mia
Hvor jeg dog fuldstændig kan bakke dig op, for jeg har samme baggrund som dig for at spise lchf. Jeg har været der og er der stadig lidt endnu med følsom overfor hvad andre folk tænker om min kost. Men den store forskel kom da Jane var så fantastisk (jeg er hende dybt taknemmelig, min madguru) til at bruge min historie på sin blog i januar. Jeg sprang også ud på dybt vand og delte den ud på fb og min mand gjorde ligedan. Jeg har efterfølgende kun fået positiv tilkendegivelser, selv fra børnenes venner. Ellers bruger jeg meget sætningen; “det er et valg jeg har taget”. Det sidste jeg bruger er at fortælle hvor meget sukkerafhængig jeg var tidligere. Det giver også forståelse. Men mit store problem er helt klar når vi er i byen og der er hjemmelavede søde desserter/kager. Jeg arbejder på at spise mig godt mæt til hovedretten og takke nej. Og hvis der bliver spurgt, fortælle at jeg får hjertebanken, sitren i kroppen og ikke kan sove. Men mega svært. Nogengange tager jeg lille portion, og tager ubehaget bagefter. Derfor Mia; hold ud og find din måde/vej at gøre det på. Jeg arbejder stadig på det efter 3,5 år på lchf. Kh. Karen
Jeg synes, den er svær, fordi den falder lidt i samme tråd som “god værtinder sørger godt for sine gæster” og “gode gæster spiser, hvad der kommer på bordet”. I vores husholdning er der diverse drikkevarer til forskellige gæster – for det er jeg selv ligeglad med og kan sagtens have i huset. (Chokolade når til gengæld sjældent til gæsterne, så den er ikke på lager) På een eller anden måde er disse forskellige ting blevet synonymt med, at forplejningen er “god”. Og det er simpelthen SÅ mærkeligt, for den gode gæst spiser jo, hvad der bliver sat frem. Så når der er kaffe, hjemmelavet isthe og danskvand m citron, så ryger det jo ned og det er ikke een, som beder om en cola. Ikke engang børnene.
Men til hver en tid er det ens eget helbred og velbefindende, det er vigtigst, så jeg går og øver mig på at lade være med at købe sodavand (og chokolade) til specifikke gæster – og på at servere det, jeg sætter på bordet med et “det er, hvad der er og der er mere af dét i køleskabet”.
Så i mine øjne er det dejligt at dine gæster ytrer hvad de gerne vil have, men de er nogle skarn, hvis de klandrer dig for at du ikke sørger for det, når de ved, hvorfor du ikke vil have cola i huset. Så må de selv tage det med.
Jeg har gæster, som jeg godt kan sige “hvis du vil have andet end xxx, så tag det lige med, jeg tør ikke have det i huset” og så har de enten det, eller også har de ikke. Det er op til dem. Man skal lige øve sig lidt på det, synes jeg, men det bliver nemmere og nemmere.
Mvh
Jytte
Efter snart 3.5 år på liberal lchf (periode vis striks lchf) arbejder jeg stadig på at springe ud af skabet. Efterhånden har jeg fundet ud af at sukker reagere jeg kraftigt på med hjertebanken, sitren i kroppen, dårligt humør og manglende søvn. Jeg har bestemt haft et sukkermisbrug tidligere. Det sværeste er at sige nej tak til hjemmelavede kager, som vært/værtinde har brugt lang tid om at lave. Nogengange tager jeg lille stykke og nyder det og andre gange frasiger jeg det. Sjovt nok kommentere folk det sjældent hvis jeg siger nej, hvad jeg altid frygter. Og hvis de spørger, forklare jeg mit tidligere misbrug med sukker og hvordan jeg har det nu…og det giver pote og fuld forståelse.
Det eneste jeg SLET IKKE kan tolererer er, når den selvbestaltede kostfanatiker holder et laaaaaangt foredrag om alle hendes fortrædeligheder, alt imens hun gnasker 2/3 pære og en kvart tomat, nøje udmålt, og når hun er færdig med det og har alles forståelse, da liiiiige skal smage den fantastiske kage og snupper en skive som mit ego og min mave misunder hende! Der stopper min fatteevne ??
Jeg har et dilemma til dig, jeg kunne bruge andres syn på. Skal man som vært (inde) forventer at have visse ting på lager, når der kommer gæster. Jeg er lige kommet ud af et langt cola forbrug, og har virkelig ikke lyst til at have det inden for væggene, da jeg frygter tilbagefald. Mine forældre mener at selvfølgelig skal jeg da have det. Min mand støtter mig.
Jeg har selv været afhængig af sodavand.. drak op til 3l om dagen.. men har i halv andet år ikke drukket det..
For mig var det der virkede at fortælle mig selv hvad det skidt gjorde ved min krop og finde alternativer som friskpresset juice (laver dem dagligt med mange grøntsager pga helbredet) og have isterninger hjemme til is vand og vand på køl altid.. Jeg kan indimellem savne en kold sodavand når det er rigtig varmt men kun fordi det føles koldere med sådan en dåsesodavand..
Jeg har haft sodavand hjemme for selvfølgelig skal kæresten og sønnen og gæsterne have lov at drikke det..
Jeg har bare mindet mig selv om hvorfor jeg ikke kan fordi jeg kan ikke styre det og der er ingen grund til at fylde min krop med det skidt.. var så afhængig at da jeg sagde til mig selv jeg kun måtte drikke 3 ds i weekenden så gik jeg fra mandag til fredag og tænkte ikke på andet end den sodavand det var frygteligt..
Men sodavand er en normal ting for alle andre så derfor vil jeg ikke forbyde gæsterne det.. de ved bare at jeg ikke selv rør det..
Jeg håber du som mig kan finde nogle ting der hjælper dig til at være lige glad med om andre skader sin krop med det.. og evt. Kan du bede gæsterne om selv at have det med og tage resterne med sig hjem hvis du ikke er kommet dertil at du kan lade det være før de kommer hvis du selv køber det..
Og tillykke med sejren ?
Det må jeg altså lige svare på med det samme! Din besked gjorde mig helt vred på dine vegne. Ingen kan kræve at andre mennesker serverer nogle som helst bestemte ting, som man som værtinde ikke kan stå inde for. Herhjemme serverer vi f.eks. ikke sodavand til gæster, med undtagelse af juleaften og store fester med drinks, og jeg ville blive rasende hvis nogen krævede at jeg havde købt det! Der er heller ikke slik til børn fredag aften, og hvis gæsterne vil have det, så må de selv tage det med. Mit hus, jeg serverer hvad jeg vil. Man må omvendt gerne lade være at spise det der serveres, men ikke om jeg vil lade andre bestemme at jeg skal gøre sukkervand tilgængeligt, bare fordi der kommer gæster. Og i særdeleshed ikke hvis det var noget jeg kæmpede med at have givet op. Så fuld støtte herfra!
Hvis man nu ser på cola som med alkohol (inspireret af Janes meget fine indlæg) – og at du lige var kommet ud af et alkohol-misbrug – så tror jeg (håber jeg) ikke det ville være så svært for folk at forstå at du ikke kan have det inden for hjemmets fire vægge og derfor heller ikke kan købe det og servere det for andre. Jeg vil mene at du skal holde fast i ikke at have det i dit hjem når du frygter tilbagefald …
Helt enig, godt skrevet ???
Du skal servere det for dine gæster, som DU vil. Ingen skal diktere hvad du skal servere, og hvis du ikke ønsker at servere cola, fordi du frygter at bliver afhængig igen, så skal du ikke det! Hvis dine gæster ikke kan undvære cola de få timer de er hos dig, så skulle de måske selv tænke lidt over deres egen afhængighed.
Åh det var da godt nok også en svær situation.
Jeg bliver også en smule provokeret over at opleve at det er fra dine nærmeste at du skal møde den modstand efter at have truffet så vigtig og livsændrende en beslutning.
Min holdning er et rungende NEJ. Du er ikke forpligtet til at servere sodavand, fordi dine gæster forventer det, hvis det samtidig sætter dig i en svær situation.
Og så kan jeg meget godt lide Jeans forslag med at bede dem selv tage med og selv tage rester med sig hjem igen, så du ikke skal gå og kigge på dem.
Når du kommer længere i din abstinens, kan det være, du føler dig stærk nok til at selv at købe det (hvis du vil) og så kan du tage stilling til om du vil det.
Så rigtig godt gået af dig! Hold fast i din abstinens. Den er det vigtigste for dig. Og rigtig god vind!