Min dag og mad i billeder


Det har været en hel lettelse, at jeg ikke har behøvet at spise sukker i dag. Phew. Det er virkelig tvangspræget, men lad os nu komme videre. Der er i stedet blev fyldt på med masser af gode proteiner, grøntsager og olier.

Morgenmaden

Kanelpandekage af 2 æg, 1 spsk HUSK, 1 spsk mandelmel og 1 tsk kanel. Sammen med to skiver bacon. Lidt en sær kombi men pyt nu med det. 1 spsk fiskeolie i lidt grøntsagsjuice ved siden af.

Formiddag

Jeg er overrasket over, hvor glad jeg er for den juicer. Her er formiddagsjuicen bestående af spinat, basilikum, broccoli og squash tilsat Livets Olie. Det var resterne herfra, der endte i de grønne kiks.

Frokosten

Rejer med avokado. En klassiker. I baggrunden kan skimtes en grøntsagskiks med en tyk skive manchego.

Eftermiddag

Endnu en flydende vitaminbombe. Denne gang rødbede, gulerod og ingefær tilsat Livets Olie.

Aftensmad

Rib-eye med lun salat af spidskål, gulerod, porre, gul peber og sesam. Lidt soja og lidt lime. Og et par ristede hjørner af grøntsagskiksene. Ikke dårligt.

Det har været skønt at gå igennem en hel dag med stabilt blodsukker. Havde næsten glemt hvordan det føltes. Så tak for denne gang, sukker, det var hyggeligt. Kom nu godt afsted. Hejhej.

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Min dag og mad i billeder”

Skriv en kommentar