Cubansk picadillo


Cubansk picadillo er cubansk comfort food. Picadillo er en klassisk latinamerikansk kødsovs, som minder lidt om en bolognese, altså med hakket oksekød og tomatsauce, som findes i forskellige varianter alt efter hvilket land den laves i.

Den cubanske picadillo / kødsovs er tilføjet oliven og rød peberfrugt og den er smagt til med laurbærblade, paprika og spidskommen. Den originale opskrift indeholder derudover også rosiner og kapers, det har jeg dog udeladt. Der findes også en mexicansk picadillo, som indeholder kartofler og gulerødder samt en fillipinsk picadillo, som dog laves med svinekød.

Cubansk picadillo med blomkålsris

Cubansk picadillo

Føj til favoritter Print Pin
med blomkålsris
4
|
35 minutter

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 rød peberfrugt gul eller grøn
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 300 g hakkede tomater
  • 1 spsk tomatpure
  • ¾ dl hvidvin kan erstattes med bouillon og lidt eddike
  • 2 spsk lage fra oliven altså den lage som de grønne oliven ligger i
  • 4 spsk Worcestershire sauce
  • 1 tsk sød paprika
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 laurbærblad
  • 100 g grønne stenfri oliven
  • Salt og friskkværnet peber

Til servering

Sådan gør du

  • Snit løg og hvidløg fint.
  • Skær peberfrugten i små tern.
  • Opvarm en stor dyb pande med olie.
  • Brun kødet godt af ved højeste varme, det må gerne få god farve. Krydr med salt og peber.
  • Skru ned til medium varme og tilsæt løg, hvidløg og peberfrugt og steg med i et par minutter.
  • Hæld vin på og lad det koge helt ind.
  • Tilsæt krydderier, hakkede tomater, tomatpure og worchestersauce og evt. lidt salt og peber. Kom låg på og lad det simre i ca. 15 minutter.
  • Tilsæt oliven og lad det simre videre i ca. 10 minutter uden låg.
  • Smag til. Hak persillen og rør i kødsaucen.
  • Server med blomkålsris og evt. lidt lime
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Cubansk picadillo – kødsovs med masser af smag

Jeg dypper forsigtigt tæerne i det cubanske køkken her, for sandheden er at jeg aldrig har besøgt Cuba. Det er dog på min bucket list og jeg har på fornemmelsen at det er et sted, man hellere skal besøge nu end om 10 år.

Men her forsøger jeg mig forsigtigt med en cubansk ret, nemlig picadillo. Jeg har serveret den med blomkålsris men kulhydratspisere kan selvfølgelig spise almindelige ris til.

Cubansk picadillo

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Cubansk picadillo”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?