Cremet blomkålssalat med æble og tranebær


Cremet blomkålssalat med æble og tranebær er en virkelig skøn salat med få ingredienser. Blomkålssalaten kan spises året rundt og kan både bruges som tilbehør til en god omgang grillmad fx i stedet for den klassiske kartoffelsalat eller som en frisk salat til påske– eller julemiddagen.

Æble og tranebær trækker kulhydratindholdet lidt op, men det giver et virkelig skønt modspil til både cremefraiche og den mere neutrale blomkål. Hvis du gerne vil have kulhydratmængden lidt ned, kan du enten halvere mængden eller udelade enten æble eller tranebær.

Cremet blomkaalssalat med æble og tranebær

Cremet blomkålssalat med æble og tranebær

Føj til favoritter Print Pin
2
|
15 minutter

Ingredienser

Dressing

Drys

Sådan gør du

  • Snit blomkålen fint enten med en kniv eller mandolinjern.
  • Skær æblet i tynde både eller grove tern.
  • Snit forårsløg fint.
  • Vend en dressing sammen af cremefraiche, citronsaft og sukrinsirup og smag den til med salt, peber og evt. lidt mere surt eller sødt.
  • Vend blomkål og æble med cremefraichedressing. Drys med tranebær og finthakkede forårsløg (og evt. også hakkede ristede hasselnødder).
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Low Carb eller Keto?

Denne opskrift egner sig bedst til dem, der spiser Low Carb og ikke så godt til dem, der spiser Keto. Jeg bliver tit spurgt, om Low Carb eller Keto er bedst og jeg synes helt ærligt, de begge har noget godt at byde ind med. Keto fungerer bedst for appetitnedsættelse og vægttab (synes jeg), mens Low Carb er nemmere i den forstand, at det ikke kræver så stort fokus på mad, kulhydrater osv.

Hvad jeg personligt synes er bedst veksler lidt, alt efter hvor jeg lige er i mit liv på en række forskellige parametre (vægt, søvn, stress, sukkertrang osv.) Måske derfor jeg elsker at veksle mellem de to. Læs om hvordan jeg griber det an her.

Læs evt. også: Hvad er forskellen på Low Carb og Keto?

Lækker salat med rå blomkål

Hvis jeg ville spise denne salat i en Keto-periode, ville jeg udelade tranebærene og leve med resten. Og ellers ville jeg gemme den til en Low Carb-periode. Jeg kan godt lige at holde mine Keto-perioder helt enkle. Så spiser jeg kød/fisk/fjerkræ og æg og helt enkle grøntsager som fx en enkel råkost, dampet broccoli eller letkogte grønne bønner. Keep it simple.

cremet blomkålssalat med æble og tranebær

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Cremet blomkålssalat med æble og tranebær”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane
    Har du evt. et bud på kulhydratindholdet hvis man undlader æble og tranebær?
    Hilsen Annette

    Svar
    • Nej ikke lige i hovedet, men et bud vil være at du kan trække måske 5 g fra. Du kan også bare lave en hurtig beregning ud fra blomkål og cremefraiche som vil trække mest. Tjek fx råvareindekset for kulhydratindhold på råvarerne.

      Svar