Cremefraiche dressing


Den helt klassiske cremefraiche dressing med masser af purløg og som smager skønt til både salat, grillretter eller som dip til grøntsagsstænger af agurk, gulerod, peberfrugt, blegselleri eller hvad du lige foretrækker.

Den kan også sagtens gå som en slags kold sovs eller som base for f.eks. en coleslaw eller blomkålssalat ala. kartoffelsalat. Mange sværger også til at komme cremefraiche dressing på pizza… Det kan man jo også.

cremefraiche dressing

Cremefraiche dressing

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
Den klassiske dressing, uden sukker
6 personer
|
5 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Vend alle ingredienserne sammen og server.
  • Opbevar rester i et tætsluttende glas i køleskab.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Salatdressing med cremefraiche og purløg

Purløg giver jo den skønneste smag i denne cremefraichedressing men hold dig ikke tilbage med at prøve andre urter også. Persille og løvstikke er virkelig lækkert også eller en lækker sommervariant med finthakket basilikum.

Ønsker du en creme fraiche dressing med færre kalorier, kan du udelade mayonnaisen og tilføje mere cremefraiche eller græsk yoghurt.

Ønsker du en tykkere konsistens kan du bruge cremefraiche 38%. Jeg brugte 18% til denne opskrift, som gav en ret flydende dressing. Det gjorde den nem at dryppe over en salat. Til dip ville en tykkere dressing have været mere egnet.

Vil du have mere dressing kan du gå på opdagelse i hele kategorien af dressingopskrifter lige her.

Dressing, dip og pesto – Ekstra fedt til dine måltider

Både dressing, dip, pesto og mayonnaise er en af de nemmeste måder at tilføje lidt ekstra fedt til et måltid. Derfor har jeg som oftest også flere slags på køl, særligt pesto er jeg ret afhængig af. Så er det nemt lige at supplere både morgenmad, frokost eller aftensmaden med lidt cremet dyppelse.

Ofte har vi også bare en flaske olivenolie på bordet. Det elsker ungerne også at dryppe deres kød/grønt i. Jeg tænker, det ikke er en helt skidt vane, de har fået med hjemmefra der.

Den traditionelle cremefraichedressing som denne her, kan de også godt lide. Men de synes selvfølgelig, at den helt billige nede fra shawarmabiksen smager bedst. Suk…

Cremefriachedressing - den lækreste salatdressing med cremefraiche og purløg

Nyd julemad og -godter med stabilt blodsukker

Hold fast i de gode vaner med Madbandittens Juleopskrifter. Her er både mad til juleaften og julefrokosten og en masse lækre søde sager, som ikke sender blodsukkeret på himmelkurs.

Få tilsendt Madbandittens Juleopskrifter her

Madbandittens juleopskrifter

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Cremefraiche dressing”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stjerner
    Hej Jane. Tusind tak for alle dine gode opskrifter 🙏

    Kan der evt tilføjes gram/vægt på fødevarer som mayo, creme fraiche osv? Jeg synes det er meget lettere at arbejde med. ☺️

    Svar
    • Hej Chaline
      Åh det tror jeg desværre ikke. Vi var nødt til at tage en beslutning, da vi konverterede opskrifterne i sommer og vi landede på det, vi mente ville være mest anvendeligt for flest mulige. Ked af at høre at det ikke er dit førstevalg.

      Svar
  2. hej, jeg bruger også gerne dressingen fra cæsar salaten – hvis der er noget til overs – til en luksus-coleslaw ;-)

    Svar