Confiterede andelår – confit de canard


Confiterede andelår eller confit de canard, som det hedder på fransk, er uden sammenligning den lækreste måde at spise and på. Den bedste opskrift på andelår får du her og når du først har prøvet den, laver du aldrig andelår på andre måder igen.

Andelår - den bedste opskrift på andelår - confiterede andelår

Confiterede andelår – confit de canard

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
6 timer

Ingredienser

  • 800 g andelår 1 pr. person
  • havsalt
  • tørret rosmarin
  • 300 g andefedt ro på, det skal ikke spises :)

Sådan gør du

  • Gnid andelårene godt med salt og drys dem med rosmarin.
  • Læg dem i en crockpot, slowcooker eller en gryde med låg. Fordel andefedtet ud over dem.
  • Giv dem 5-6 timer på LOW i crockpot ELLER 3-4 timer ved helt lav varme i gryden. Cirka en gang i timen kigger du til dem og hvis de ikke er helt dækket af andefedt, tager du et par skefulde af andefedtet, der sejler rundt i bunden og hælder over andelårene.
  • Når tiden er gået, fisker du forsigtigt andelårene op. Forsigtigt, fordi kødet risikerer at ryge af benene, og du vil gerne grille kødet, imens det sidder på benet, så du kan få sprødt skind.
  • Læg dem forsigtigt i et ovnfast fad.
  • Sæt ovnen til grillfunktion. Sæt andelårene i ovn og grill dem et par minutter under grillen, til skindet er helt sprødt. Du kan selvfølgelig også grille dem på udendørsgrillen. Det smager også fænomenalt godt.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Der er selvfølgelig tale om confiterede andelår. Confiteret betyder, at de er langtidstilberedt i fedt, som også er en konserveringsmåde.

Det giver dig de møreste andelår, hvor kødet nærmest vælter af benene. Jeg siger dig, det er godt!

Vi spiser dem året rundt. Til juleaften og faktisk igennem hele vinterhalvåret men også om sommeren, hvor vi slutter dem af med en tur på grillen.

Se også: Sprøde andelår på grill

Andeconfit – confit de canard

At lave confiterede andelår kræver, at du har en masse andefedt. Det kan du købe i de fleste supermarkeder.

Hver gang jeg har lavet andelår, hælder jeg fedt desuden og stegesaft fra og sætter det i køleskab. Næste dag kan jeg så skrabe fedtet fra og opbevarer det for sig. Stegesaften kan blive til en dejlig andesovs.

Efterhånden er der opstået mange muligheder for at købe færdigconfiterede andelår, både hos min yndlingsmadklub, Rigtigmad, og hos Nemlig. Det betyder, at også jeg confiterer lidt sjældnere, for alle gode færdige løsninger hilses velkommen med kyshånd her.

Confiterede andelår til jul?

Vi spiser som oftest confiterede andelår til jul. Hvis du mangler opskrifter til julemiddagen kan du tage et kig på e-bogen Madbandittens populære juleopskrifter. Opskrifterne til julen er samlet i en PDF som du får tilsendt på mail i et lækkert printvenligt hæfte. E-bogen er lige til at tage med i køkkenet, når der skal laves julemiddag eller søde sager.

Andelår - den bedste opskrift på andelår - confiterede andelår

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

17 kommentarer til “Confiterede andelår – confit de canard”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Det kommer an på årstiden. I øjeblikket spiser vi forskellige versioner af de lune rødkålssalater til. OM sommeren får vi bare strimlet spidskål eller en frisk kålsalat. Det er så lækkert til begge dele :)

      Svar
    • Man kan godt confitere andre dele, men jeg bryder mig kun rigtigt om confiterede andelår. Jeg smagte confiteret andebryst på et tidspunkt og der ville jeg foretrække stegt-almindeligt-andebryst.

      Svar
  1. Hvor køber du andefedt? Har googlet rundt..

    Og det ser ud til, at man kan genbruge det – igen og igen – ellers ville det nok være en dyr affære med 300 g andefedt pr. gang ;-) Man kan vel bare – som du skriver – få skilt fedt og bouillon – og så fryse fedtet ned, hvis man ikke lige skal confitere igen snart?

    Har også googlet færdigconfiterede andelår og kan se, at de kan fås hos COOP.mad. Faktisk også hos Føtex. Men nu er vi COOP-medlemmer :-)

    TAK!

    Svar
    • Jeg har bare købt det i supermarkeder. Irma, Kvickly osv. Ved ikke om det er noget, de primært har op til jul.

      Men de færdigconfiterede er super også og jo meget nemmere.

      Svar
      • I forgårs, den 10. december, var jeg i Kvickly i Vordingborg for at købe andefedt. De har IKKE andefedt i år, der kan ikke skaffes hjem. Om det kun er i Vordingborg, ved jeg ikke, men Kvickly får jo varer fra et centrallager. Jeg har tænkt mig at gemme andefest fremover, evt. i fryseren. OG efter jul er der måske mega billige andelår og andebryster til salg i “undgå madspil” – og så er det jo bare om at slå til.

        OG så_ KÆMPE tillykke – nu er low carb high fat dokumenteret som god til diabetes 3 og vægttab. Det er et godt skridt på vejen mod bedre sundhed i DK!
        God jul og godt nytår og takt for super madopskrifter, gode mails og gode faglige informationer. KH Jytte

        Svar
  2. Er det både 5-6 timer i crockpot + 3-4 timer i en gryde ved lav varme?
    Hvis det er kan den så blive i crockpotten på “hold varme” funktion de sidste 3-4 timer?
    Vh. Mette

    Svar
    • Hov nej, det er enten eller. Kan godt se, det var uklart beskrevet. Præciserer det lige lidt bedre👍🏼❤️

      Svar
  3. Hej Jane
    Ummm lyder virkeligt lækkert…
    Jeg har ikke alle de der smarte koge grejer, men kun en gryde, har du mon en ca. temperatur på andefedtet ? Hvis jeg laver dem i en gryde…
    Kh Morten.

    Svar
    • Åh nej desværre, jeg har aldrig målt temperaturen men jeg har tit lavet dem i gryde med låg. Bare helt lav varme og mange timer. Hæld evt. lidt af fedtet/stegeskyen over dem med en ske en gang i timen eller noget i den retning. Det bliver lige så lækkert :)

      Svar
  4. Jeg har confiterede lår i fryser. I vacuum poser. Brugte sous vide metoden og derfor ikke brug for ek strategi andefedt. Win win. Dejlig hurtig mad.

    Svar
    • Ej ja, kæmpe WIN! Jeg har faktisk købt andelår, der er ‘sous vided’ i fedt og nu ligger i min fryser og venter på jul :))

      Svar
  5. Hvordan bliver man smagstester i dit køkken?
    Skulle en sådan stilling opstå i fremtiden, må du gerne skrive dig bag øret, at jeg var den første, som meldte mig ;-)

    Svar
    • Haha, det ville være et fantastisk job! Og også meget sjovere for mig at lave mad, hvis der sad en tester klar :))

      Svar