Denne chokoladefudge smager out-of-this-world lækkert. Som i helt vildt mundvandsfremkaldende lækkert. Blød i konsistensen, intens chokoladesmag og så lidt knas fra nødder og en fin syrlighed fra hindbær. Ej men det er så godt altså!
Chokoladefudge med hindbær og nøddeknas
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 150 g kokosolie uden smag
- 100 g kokossmør se nederst i indlægget
- 50 g kakaopulver
- 50-100 g SukrinSirup gold
- ½ tsk havsalt
- 15 g frysetørrede hindbær
- 25 g kakaonibs
- 100 g mandler ristede og grofthakkede
- ¼ tsk vaniljepulver
Sådan gør du
- Smelt kokosolie og kokossmør ved middelvarme i en gryde.
- Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt sammen, smag til med mere sødning eller kakao.
- Fordel massen i en form beklædt med bagepapir (jeg brugte en rugbrødsform).
- Stil massen på køl i mange timer, gerne natten over – den skal sætte sig helt og være helt fast og kold for at smage ordentligt.
- Drys med kakao og skær chokoladefudge i den ønskede størrelse .
Noter
Kan jeg bruge noget andet end kokossmør?
Og for lige at foregribe dette spørgsmål, så nej. Det kan du ikke. Eller selvfølgelig kan du bruge lige præcis, hvad du vil, men lige for dette utroligt lækre resultat, skal der bruges kokossmør. Kokossmør fås i helsekosten og også hos større supermarkeder, tror jeg. Jeg har i hvert fald købt det hos nemlig.com flere gange.Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg lavede oprindeligt denne chokoladefudge, fordi jeg får mad- og chokoladeglade gæster til middag i aften og så tænkte, jeg at jeg kunne servere sådan et stykke til kaffen.
Men i mellemtiden udgav sødeste (chokolade-)Maja så sin nye fine bog Majas Kager (reklamelink), og deri faldt jeg pladask for Gateau Marcel’en, som måske er min yndlingschokoladekage i hele verden. Så den har jeg lavet til dessert. Med sukker og det hele!
Ungerne blev ved med at spørge: Har du fulgt opskriften, mor? Altså uden at lave om på den? Ja, ja og ja. Og lidt nej. For jeg skar en lillebitte smule ned på sukkeret men ikke meget.
Så nu ser vi om disse kommer på bordet også, eller om vi triller fra bordet med chokoladekage i maven.
Chokoladefudge – uden sukker
Min chokoladefudge her er til gengæld lavet uden raffineret sukker. Jeg har i stedet brugt Fibersirup, hvilket jeg synes gav en lækker smag.
Jeg har skrevet et ret stort spænd ind i opskriften ift. mængde, og det er, fordi jeg gerne selv vil bruge så lidt sødning som overhovedet muligt. Men nogle gange betyder det også, at I og andre synes, at mine chokoladedesserter er for bitre. Smag derfor til, imens du laver den. Det er mit bedste råd. For lave den, det skal du!
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
Jeg er SÅ spændt på resultatet (har lige stillet den i køleskabet). Jeg havde åbenbart ikke mere fibersirup, så det blev ‘konventionel’.
Og som højgravid (termin på onsdag) er al chokolade-lækkerhed jo meget velkomment ??
Øj perfekt! God energi efter strabadserne :)
God vind/fornøjelse eller hvad man nu siger! At føde er ret fedt! I hvert fald set i bakspejlet! ;-)
Havde læst det som kakaosmør så nu ser vi hvordan det bliver ?
Spændende! Jeg tænker det giver en dyb smag men måske også en lidt “hård” fudge. Men vend gerne lige tilbage med resultatet! :)
Den er blevet meget hård ? og det er også som om fedtet har lagt sig på toppen. Nu har jeg taget den ud af køleskabet så ser jeg lige hvordan den bliver
Åh ja, det kender jeg godt. Forhåbentlig smelter den nemt i munden. Jeg har lavet lignende med kakaosmør og kokosolie her fx: https://www.madbanditten.dk/sukkerfri-chokolade-med-mandelsmoer/ og oplever også nogle gange at de deler sig men ikke altid. Hvorfor har jeg ikke helt gennemskuet endnu.
Håber i det mindste, din smager godt :)
Jeg har tit tænkt hvor du køber dine nødder henne? Måske en hjemmeside, hvor det var måske en brøkdel billigere end i butikkerne.
Ja, jeg køber altid nødder i store partier via BuyWholefoodsOnline, som sælger nødder i wholesale. De leverer gratis til Danmark ved køb over 1000 kr. Og de har en masse andet. Bl.a. køber jeg kokosolie der og kokosmel, kakaopulver, nøddesmør etc.
Når nøddeafgiften herhjemme bliver fjernet, ved jeg ikke om det kan betale sig længere, men det vil tiden vise :)
Mange tak for svar. 1000 kr. Kommer mam også hurtigt over uanset i forhold til fragten. Den hjemmeside vil jeg kigge på.
Ja, det kan vi håbe. Så vi kan støtte firmaerne herhjemme noget mere.
Er det kokkossmør, du bruger, forskelligt fra det man selv laver ved at blende kokos?
Prøv Thomas Rhodes opskrift på gartau marcel fra “rigtig mad”, den indeholder meget lidt sukker, men meget chokolade.
Ja kokossmør kan du i princippet lave selv ved at blende kokosmel længe. Jeg har ikke haft held med at få andet end en tør grynet masse ud af det men jeg skal måske give det et forsøg mere.
Og tak for tippet med Thomas Rodes bog Rigtig Mad. Lige her var pointen ikke at lave en sukkerfri eller sukkerreduceret kage men til en anden gang til det være lækkert.
Den kan vel godt fryses?
Yes, det kan den!
Hej plejer der ikke at være en søgefunktion?
Så man kan søge efter en speciel opskrift?
Mvh Helle
Jo, der gør men den virker ikke fra mobil i øjeblikket. Min udvikler er ved at se på det :)
Jeg var i en helsam butik for at købe kokossmør. De havde kokos ghee. Det kaldte det kokossmør.
Det ser bare lidt mærkeligt ud. Det er fra mærket Cosmoveda. Der var to varianter. Den ene mere flydende end den anden. Er det sådan noget. Det ligner nemlig ikke det produkter du linker til her i spørgsmål / svar.
Det produkt kender jeg slet ikke, så det tør jeg ikke lige sige om er det samme som kokossmør…
Hvis har mod på nethandel er der en del at spare på kokossmør/creamed coconut hvis man købe det på amazon. Der fås forskellige mærker, fx tropical sun creamed coconut. Eller biona Organic.
Ja enig. Jeg køber det faktisk hos BuyWholefoodsOnline. De leverer gratis til DK på ordrer over 1000 kr, og da jeg jo laver temmelig meget mad, er der virkelig penge at spare!
Mums! Netto har iøvrigt tilbud på Kokossmør af og til ( vist i denne uge) . Hvis man bytter smør( evt bare halvdelen) ud med kokossmør i en kageopskrift får man et overraskende lækkert resultat( opdagede jeg da jeg læste forkert i en muffinopskrift).
Ej hvor perfekt! Og kokossmør er jo bare et uhyggeligt lækkert produkt! :-D