Chokolade med sesamfrø


Jeg er helt vild med sesamfrø i øjeblikket og putter dem på alting. Og nu også i chokolade! Chokolade med sesamfrø er en overset kombination, hvis du spørger mig. Det er specielt, men det spiller altså! Hvis du ikke har prøvet det, så gør det.

Chokolade med sesam og 7 andre knasende chokoladeopskrifter--> Madbanditten.dk

Chokolade med sesamfrø

Føj til favoritter Udskriv Pin
1 plade (160 g)
|
2 timer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Smelt chokoladen i vandbad sammen med kokosolien.
  • Drys sesamfrø ud på et fad beklædt med bagepapir og hæld den smeltede chokolade over.
  • Drys evt. lidt ekstra sesamfrø over. Sæt fadet i køleskabet eller fryseren, til chokoladen er stivnet.
  • Skær i mundrette bidder og server.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Chokolader med sesam

Imens jeg stod og smagte disse små himmerigsmundfulde, blev jeg pludselig sendt tilbage til de “gamle dage”, dvs. i 2013, hvor vi var i fotostudiet for at skyde billeder til Spis dig mæt & glad. Her havde vi pludselig noget smeltet mørk chokolade i overskud, og min daværende assistent Anne fandt på, at vi da lige kunne røre det sammen med nogle sesamfrø. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at den kombi var genial for fuldstændig at glemme den igen. Indtil i går hvor jeg lavede den herhjemme.

Der er jo ikke meget hokus-pokus i det. Bare chokolade og sesam. Kokosolie putter jeg i for at give chokoladerne en mere konfektagtig konsistens. Det kan dog sagtens udelades.

*Og hvis du sidder og tænker, at 160 g er en underlig mængde, og at det sikkert skyldes, at jeg spiste 40 g inden jeg lavede disse, så kunne du godt have ret. Det har du dog ikke lige i dette tilfælde.

Pladerne, jeg brugte, var 85% chokolade fra Irma, og de er kun på 80 g. Havde de nu været på 100 g, havde jeg dog sikkert spist de 40 g og lavet disse chokolader af resten – bare lige apropos vores snak i går.

Chokolade med sesam og 7 andre knasende chokoladeopskrifter--> Madbanditten.dk

Opskriften indeholder affiliate link. Læs mere om det her: Madbandittens reklamepolitik

7 ANDRE KNASENDE CHOKOLADEOPSKRIFTER

Synes du, at chokolade med sesamfrø lyder lige vel mærkeligt, kan du i stedet vælge en af disse andre lækre knasende chokoladeopskrifter.

Chokolader med pekannødder og havsalt

Chokoladebrud med saltede macadamianødder

Hvid chokolade med pistacie og lakrids

Mørke konfektchokolader med hasselnødder og pistacie

Chokoladebrud med macadamianødder og lakrids

Chokoladebrud med nødder, kokos og gojibær

Chokolader med knas af salte mandler

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Som MadbandittenPLUS-medlem får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, du får din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave egne madplaner med indkøbsliste, du får en velkomst e-bog om Keto og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Chokolade med sesamfrø”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg er ny i det her Keto og siger dig mange tak fordi du deler gavmildt og gratis ud af oplysninger og opskrifter. Det er rigtig dejligt at jeg ikke behøver at købe en bog, før jeg ved om det her er noget for mig og foreløbig har det virket en uge nu, selvom der stadig er meget jeg skal lære. En af tingene jeg ikke forstår, er om man godt må spise det chokolade med sesam, som du har en opskrift på her. Jeg har læst dit skriv om mellem måltider og snacks, så jeg forstår godt at det er bedst at lade være, hvis man vil tabe sig. MVH Helle

    Svar
    • Hej Helle
      Jeg tror, en bog ville være en fin idé for dig. Keto på 4 uger er en supernem begynderbog.

      Du skal ikke spise chokolade på Keto. Du skal spise kød, grøntsager og fedt.

      Svar
  2. Mørk chokolade med sesam smager super godt :-) Købte en plade vist nok fra Lindt i Paris for et par år siden og blev helt vild med kombinationen :-) God søndag! Kh Maiken

    Svar