Chili Cheese Tops


Sprøde, low carb og glutenfrie ostekugler, Chili Cheese Tops – det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? Men det er det ikke!

Chili Cheese Tops - recipe for a gluten-free and low carb/LCHF snack --> MyCopenhagenKitchen.com

Chili Cheese Tops

Føj til favoritter Udskriv Pin
10 stk
|
20 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • 1.Riv cheddar groft på rivejernet. Hak jalapeños fint. Hæld begge dele i en skål og bland dem godt sammen.
  • Form den revede ost til kugler. Det gør du bare ved at tage en klump op i hånden og forme den rund.
  • Hæld Pofiber i en lille skål. Slå ægget ud i en anden skål og pisk det godt sammen.
  • Vend nu ostekuglerne i Pofiber først, så æg og så Pofiber igen.
  • Opvarm godt med kokosolie på en pande. Steg ostekuglerne på alle sider, til de bliver brune og sprøde. Jeg stegte ca. 3-4 stykker af gangen, og det gik fint.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Jeg har arbejdet på to forskellige amerikanske restauranter, dengang jeg var ung (yngre) og tjente mine penge ved at servere burgere i korte kjoler. Så man skulle tro, at jeg ville kende Chili Cheese Tops. Men det gør jeg ikke. I hvert fald ikke før en læser nævnte det i en kommentar til indlægget om Cheeseburger-salaten.

Forleden fik jeg endelig testet at lave dem selv, og det var jo det vildeste snaskede fastfood, jeg længe har smagt! Jeg kan nemt se for mig, at det bliver den foretrukne tømmermands-snack fremover!

Og de blev altså så godt som sprøde! Ja, sprøde! Selvfølgelig ikke helt så sprøde som friturestegt hvededej, men altså ret ok sprøde, synes jeg! Pæne og runde blev de dog ikke, men det lever jeg med så!

Jeg brugte dressingen fra Cheeseburger-salaten som dip. Det var superlækkert!

Find den her: CHEESEBURGER-SALAT


Opskriften indeholder affiliate links. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Chili Cheese Tops - opskrift på lækker snasket snack, der både er glutenfri og low carb/LCHF --> Madbanditten.dk
Chili Cheese Tops - opskrift på lækker snasket snack, der både er glutenfri og low carb/LCHF --> Madbanditten.dk

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

35 kommentarer til “Chili Cheese Tops”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Du kan nyde alt det, du vil, så længe du holder dit kulhydratindtag lavt. Der kan dog ikke være mange kulhydrater i disse, tænker jeg.
      Kulhydratrestriktionen er vigtig ift. fedtforbrænding og appetitregulering. Kalorieunderskuddet er dog det, der afgør din vægt.

      Svar
  1. Hej Jane?
    Tak for mange gode og lækre opskrifter, inspiration og alt det du giver????? Mon det kunne give noget sprødhed at vende kuglerne i knuste flæskesvær i stedet for pofiberen 2. Gang?
    Venlige hilsner
    Malene

    Svar
  2. Hej Jane :)
    Mini chili cheese tops ligger nu i fryseren & er klar til at
    blive dyppet i pofiber & æg om 1 time. (Har også gjort det med riberhus ost i stave)
    Ved du hvor mange kcal. kulh. fedt & protein der er i en tops ?
    Hvad servere du dem med ?

    Svar
    • Åh det er så længe siden. Vi spiste dem vist som snack uden noget nævneværdigt til, såvidt jeg husker :)

      Svar
  3. Hej Anja
    Kim har længere oppe i indlægget et godt tip til både at smelte osten og fryse kuglerne ned, inde de steget. Det virkede rigtigt godt da jeg lavede dem.

    Svar
  4. Hej Jane. Er i fuld gang med at lave dem. Jeg synes dog, de smelter på panden, før de bliver gyldne. Hvordan undgik du det?
    Mvh Anja

    Svar
  5. Fantastisk! Jeg har lige nydt dem til “aftenskaffe”, da aftensmaden i dag var kaffe med fløde og kokosolie, med et skrigende barn ? Jeg brugte halv pofiber/halv blendede flæskesvær. De blev så sprøde, at de fint holdt formen i skallen når man bed i dem. Så havde jeg ikke meget cheddar, men supplerede med en chili Gauda. Det gjorde bestemt ingen skade. Et hit igen ?

    Svar
  6. Du kan oppe i menuen til højre trykke på opskrifter og bladre længere ned så er der en valgmulighed der hedder striks lchf. Der findes strikse aftensmads opskrifter. Ellers kan de fleste opskrifter justeres til at blive striks ved at fjerne eller tilføje enkelte ting hvis du tager udgangspunkt i kun at spise overjordiske grøntsager og fjerner nødder,bær frugt rodfrugter osv.

    Svar
  7. Hej Jane, jeg er ny i dette, og har købt din nyeste bog, som er fantastisk! Jeg starter på Striks, og kan under dine morgenmad- og frokost opskrifter her på hjemmesiden se, at der er link til Striks, hvor jeg kan finde inspiration ud over de opskrifter, der er i bogen. Jeg kan dog ikke gennemskue det samme under dine aftensmad opskrifter? Skal man her ind på hver enkelt for at kunne se det? Har taget et par stikprøver, men der står ikke Striks nogen steder? Jeg læser mig til, at 4-6 uger på Striks er at anbefale at starte med, så det var for at blive inspireret til madplanen de kommende uger, du ved :-)

    Svar
    • Ja, det kan købes bl.a. hos Irma, Meny og Kvickly, tror jeg også har det. Du finder det på glutenfrihylden. Pakken er rød og koster en 20’er :)

      Svar
  8. Kan jeg anbefale at man smutter til en ostehandler og spørger efter noget Cheddar Mexicana som er engelsk cheddar med jalapenos. Når man først har prøvet det er man hooked for life.

    Svar
    • Det kan jeg da godt høre, jeg skal! Vi rydder i forvejen vores lokale ostemands lager for æblerøget cheddar, som min søn elsker, hver lørdag når vi handler, og der skal en ny på listen, kan jeg høre :)

      Svar
  9. Vil det være helt vildt fy-fy at friturestege dem i stedet? Altså, jeg er klar over, at de bliver væsentlig mindre sunde.. Men de ser virkelig gode ud! De må prøves :)

    Svar
  10. Jeg plejer at lave mine med flæskesværs panering. De bliver mega sprøde :-)
    Hvis du fryser dem ned inden du steger dem, så er de også lettere at få til at holde formen under stegning.
    Hvis du vil have mere “fyld” i kuglerne, så smelt ostemassen først og så skær/klip den ud i mindre bidder du så kan rulle til kugler. Osten skrumper nemlig en smule når den smelter og derfor virker de næsten altid halvtomme de skaller der er omkring chili cheese tops.

    Svar
    • Det tror jeg vil blive gummiagtigt. Jeg tror, de vil gelere og det vil ende lidt ulækkert. Men det er bare et gæt.

      Svar
  11. Nu er jeg altså ikke helt så meget inde i lchf ideen, men en måde at få ost og jalapeño sammen er at blande lidt flødeost i.. sådan har jeg gjort når jeg skulle lave de usunde rasp chili cheese tops.. måske det er en ide?

    Svar