Chicken parmesan


Chicken parmesan eller parmesankylling på godt dansk er en sikker vinder hos de fleste. Sprødpaneret kylling i en lækker tomatsovs med to slags ost. Jamen, det bliver et stort ja tak fra mig.

Chicken Parmesan - lækker opskrift på sprød kylling i tomatsovs med ost

Chicken parmesan

5 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
Sprødpaneret kylling i en lækker tomatsovs med to slags ost. Jamen, det bliver et stort ja tak fra mig.
2
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 250 grader (eller sæt den på grill, som nævnt i teksten længere under opskriften)
  • Bank kyllingefileterne flade, så de er ca. 1 cm tykke. Halver dem på den lange led.
  • Pisk ægget sammen i en dyb tallerken.
  • Bland ”raspen” sammen med krydderierne.
  • Vend kyllingefileterne i æg først og derefter i rasp.
  • Varm smør op på en pande og steg kyllingefileterne gyldne på begge sider, til de er akkurat gennemstegte.
  • Fordel tomatsaucen i et ovnfast fad og læg kyllingefileterne ovenpå.
  • Drys med parmesan og bræk til sidst den friske mozzarella i stykker og fordel ovenpå.
  • Sæt fadet i ovnen og bag i 5-10 minutter, til osten er gylden og smeltet.
  • Server med frisk basilikum eller persille og evt. med grønne bønner, squashpasta eller lignende.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Chicken Parmesan på Keto-måden

Kombinationen af tomat, mozzarella og parmesan er jo nok til at gøre mig blød i knæene, og det leder tankerne hen på en anden af mine favoritter, nemlig melanzane alla parmigiana. Det skal jeg simpelthen snart lave igen.

Men tilbage til den lækre Chicken Parmesan. Jeg har selvfølgelig paneret kyllingen i ‘rasp’ lavet af de poppede flæskesvær. Jeg synes, det fungerer supergodt og mine unger elsker det.

Selve bunden af paneringen ligger jo i tomatsovsen, og den bliver jo våd og ikke sprød. Hvis man er lidt vaks, kører man ovnen på grill, så kyllingerne ikke skal ligge i den våde sovs så længe.

Jeg synes dog også godt at paneringen kan springes over her, hvis man vil have en endnu hurtigere hverdagsret. Så er det bare lækker en lækker kyllingeret med tomatsovs og ost. Nam :)

Chicken Parmesan - lækker opskrift på sprød kylling i tomatsovs med ost

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

15 kommentarer til “Chicken parmesan”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Hold op det var en lækker ret! Jeg lavede den med almindelig rasp da det var hvad jeg lige havde og lavede min egen tomatsauce.
    Retten var et kæmpe hit herhjemme.
    Tak for mad!

    Svar
    • Det synes jeg ikke rigtigt. Det er jo ret specielt den måde, det opfører sig på. Generelt til panering kan sesamfrø også være lækre men jeg tror ikke det vil være lækkert her. Måske i stedet bare lave den uden panering. Der er jo masser af smag i retten uden også. Det tror jeg sagtens kunne blive dødlækkert :)

      Svar
  2. 5 stars
    Den er virkelig lækker. Syntes flæskesværene kan være svære at blende helt fine. Har tidligere prøvet med mandelmel. Det syntes jeg er nemmere. Er Mandelmel ok som panering på Keto/LCHF

    Svar
    • Du skal købe de poppede flæskesvær fra Kims. Det er dem uden fedtkant. De kan males helt fint.
      Mandelmel er også fint men indeholder jo nogle kulhydrater. Personligt er jeg ikke så vild med den sødlige smag fra mandelmel i salt mad.

      Svar
  3. Undskyld, hvis jeg er lidt tung at danse med.. ?
    Du skriver, at kyllingen skal bankes flad, så den er 1 cm tyk.

    Og så til spørgsmålet mht at halvere på den lange led: Betyder det, jeg skal lægge kniven parallelt med bordet og halvere, så kyllingen nu er 1/2 cm tyk?
    Eller bare at holde kniven ‘normalt’, så kyllingen stadig er 1 cm tyk og halvere, så det bliver korte stykker?

    Giver det mening?

    Hilsen Christina

    Svar
  4. Har lige lavet denne her til aften og vil bare sige:
    NØJ, hvor smagte det bare godt!
    At der så var ALT for meget mad gør jo bare, at der er til en lækker frokost i morgen også ?
    Tak for lækre opskrifter !

    Svar
  5. Kan du ikke lægge et billede op af de der Kims flæskesvær så jeg ved hvad jeg skal lede efter? Kan simpelthen ikke finde dem nogen steder.
    Det lyder som en lækker ret ?

    Svar