Chicken Cashew (thai-mad uden sukker)


Chicken Cashew er en af ungernes mest spiste retter, når vi har rejst i Thailand. Den er så populær, at den engang kom med på et menukort, som de skrev, da de legede restaurant på en af vores rejser. Og af hensyn til mig havde de lavet hele “minuen gluten free”. Aah men det er jo så cute♡

CHICKEN CASHEW - opskrift på den populære favorit fra Thailand

Chicken Cashew

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
Thai mad uden sukker
4
|
25 min

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm kokosolie på panden og svits kyllingen heri ved høj varme.
  • Tilsæt ingefær og presset hvidløg og steg videre i et par minutter.
  • Kom resten af grøntsagerne på sammen med risvineddike og tamari/soja og steg i 3-4 minutter.
  • Tag panden af varmen og rør sesamolien og hakkede cashewnødder i. Smag evt. til med lidt fibersirup, sukker eller anden sødning, du foretrækker.
  • Drys evt. med sesamfrø inden servering.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem
Chicken Cashew på menuen - børnestavning

“Tjøken kasio”, som du finder under kategorien “Mad”, er selvfølgelig Chicken Cashew, hvis du ikke er helt på hjemmebane i børnestavning. Og nej, vi spiser heller ikke “bøger”. Det er naturligvis “burger”, der er tale om.

Menuen her er lavet, da de gik i 1. klasse, tror jeg. I dag er de begge ret habile til stavning :)

Chicken cashew uden sukker

Nå men denne opskrift på thai kylling med cashewnødder er en megahurtig hverdagsret, der nemt kan varieres efter hvad man lige har af grøntsager i grøntsagsskuffen. Jeg lavede den helt simpel med broccoli og forårsløg. Havde ungerne ikke skulle spise med, havde jeg puttet lidt chili i også, tror jeg. Men især Vega er lidt sart overfor stærke smage.

Normalt er thai-mad jo en sukkerholdig fornøjelse, og det er jo så glæden ved at lave maden selv.

Når jeg ikke kan komme til Thailand, må Thailand jo komme til mig. Her i form af en af favoritterne: Chicken cashew. En thai stir fry ret med kylling, grøntsager og cashewnødder.

CHICKEN CASHEW - opskrift på den populære favorit fra Thailand CHICKEN CASHEW - opskrift på den populære favorit fra Thailand
Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik

Server med blomkålsris og hvis din familie er skeptiske, kan du prøve at lave halvt ris/halvt blomkålsris. Nogle gange ryger det lige ned!

Bliv Sommerklar med Madbanditten

Hop med på den populære Sommerklar-protokol og brug de effektive retningslinjer til at komme af med vinterkiloene.

Se hvad Sommerklar kan gøre for dig her >>

 

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

9 kommentarer til “Chicken Cashew (thai-mad uden sukker)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane. Sikke en lækker ret – den skal helt sikkert prøves af senere på måneden.. Men kan man bruge noget andet end risvineddike og tamari? Hilsen Mia

    Svar
  2. Ved den første skimning læste jeg det som at der var gulerodslus på menuen – og så ville jeg nok måske næsten hellere binde an med bøgerne :)

    Svar
    • Haha! Ja, det lyder også ret ulækkert! Heldigvis var det ikke så slemt, når man lige tog de spejlvendte briller på ;-)

      Svar
  3. Jeg bliver sgu helt blød om hjertet, den minuen er da slet ikke til at stå for. Mega hyggeligt du har fundet den frem og deler med os andre, skønne unger.

    Svar
  4. Hej Jane.
    Er opskriften striks LCHF? Det ser bare SÅ godt ud, at jeg må prøve den…. Men prøver kun at spise striks…
    Hilsen Lise

    Svar
    • Tjah, at spise striks LCHF handler jo først og fremmest om det samlede antal kulhydrater, man får i sig på daglig basis. Her er der foruden grøntsagerne kulhydrater fra cashewnødderne og hvordan det passer ind, afhænger jo af hvad man i øvrigt har spist den dag. :)

      Svar