Chiagrød med hindbær passer bare dejligt sammen. Har man ikke specifikt et mål om vægttab, kan det være en dejlig afveksling til de tungere morgenmadsretter.
Ingredienser
- 55 g chiafrø
- 75 g hindbær
- 500 ml kokosmælk den fra Änglamark i karton er superlækker her
- 1 tsk vaniljepulver
- 2-3 tsk stødt kardemomme
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser sammen i et glas med låg. Hvis du vil, kan du blende kokosmælken med hindbærrene så den bliver mere ensartet. Du kan også bare røre dem sammen.
- Lad blandingen stå på køkkenbordet i små 10 minutter, imens du laver noget andet. Rør i den ind imellem.
- Sæt den i køleskab natten over. Næste morgen rører du den sammen og serverer din portion.
- For ekstra cremet konsistens, kan du røre 1 spsk græsk yoghurt 10% i inden servering.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Er chiagrød Keto?
Mange spørger mig, om chiagrød kan være striks LCHF / KETO, og det er altid sådan et lidt underligt spørgsmål at besvare, men hvis jeg skal, synes jeg på en måde godt, det kan.
Som du kan se i energiberegningen indeholder chiagrød jo en pæn del kulhydrater. Det kan gøre det svært at lykkes med at spise så lidt som 20 g kulhydrat pr. dag. Men dybest set bestemmer man dog selv, hvad man bruger kulhydraterne på.
Ofte er målet vægttab, når vi taler striks LCHF / Keto og er det det, er det mere effektivt at starte dagen med noget proteinrigt som æg, kød, fisk eller fjerkræ. Se de mange forslag her: Keto morgenmad
Lækker kokosmælk = lækker chiagrød
Til chiagrød foretrækker jeg Änglamarks kokosmælk (den i karton). Den smager ikke særligt meget af kokos og har en dejlig og cremet konsistens.
Portionen herunder er stor. Jeg laver altid store portioner og så øser jeg op efter appetit. Normalt får jeg 2-3 portioner ud af denne.
Toppings på denne chiagrød (fra højre):
- lidt frosne hindbær
- kakaonibs
- udblødte, tørrede og hakkede tigernødder/chufa
- blåbær
- nøddemysli
- bipollen
Har du fundet et alternativ til Santa Maria kokosmælken – den er vist udgået ☹
ej jeg troede jeg havde fået det rettet alle steder. Men åbenbart ikke i teksten🙈 Jeg synes, den fra Coop Änglamark er en fin erstatning. Den er også i karton.
Super – det passer jo perfekt med at superbrugsen giver 15% til medlemmer i morgen 🤗
Uh perfekt tip, tak❤️
Kan den holde sig et par dage på køl..?
Åh det er godt nok mange år siden jeg har spist chiagrød men jeg husker det som at den ikke er så velegnet at have stående i dagevis. Eller måske er det en smagssag. Frøene bliver sådan store og lidt slimede i det, synes jeg🙈
Hej Jane
Jeg er egentlig interesseret i et kickstart, men spiser ikke kød og kun meget lidt fisk. Og ej heller ret meget animalsk mælkeprodukter.
Mon det giver mening at være med? Jeg har købt din vegetar kogebog, og den er rigtig god at blive inspireret af, men det ville være lettere at være med i en gruppe/forløb til at starte med så principperne kom ind under huden.
Hej Charlotte
Nej det synes jeg ikke rigtigt, det gør. Lige Keto er så specifik at det ikke rigtigt går at gradbøje og du vil ikke få samme oplevelse med en vegetarisk low carb kost (selvom det kan være superfint også).
Desuden er der ikke nogen gruppe på kurset. Kickstart er et kursus, man gennemfører på egen hånd.
Jeg prøvede omgår at drysse min chiagrød med lakridsrodspulver og ganske lidt salmiaksalt. For mig som er lakridselsker var det en fantastisk oplevelse
Hvis man ik er vild med kokosmælk, kan man ik bytte det ud med mandelmælk
I princippet kan man jo bruge alle væsker men bruger man mandelmælk i stedet for kokosmælk bytter man et fuldfedt produkt til et fedtfattigt. Det går ud over smag, konsistens og mæthed.
Hvordan med mandelmælk, vil det være et alternativ til kokosmælk (set med LCHF øjne)?
Når vi snakker om kokosmælk i denne opskrift. Bliver dåsen rystet? Eller er det kun den flydende mælk der ligger i ?
Kokosmælk er “det hele”, dvs. kokosfløden og kokosvandet blandet sammen. Jeg bruger en kokosmælk i karton og den skiller næsten ikke.
Tak for inspiration til fin pink morgenmad.
Jeg brugte brombær i stedet for hindbær, og det blev en super lækker pink chiagrød. Og kardemommen var virkelig et fin tvist, det både duftede og smagte vidunderligt.
Jeg bliver simpelthen så glad og tilfreds af at spise LCHF-morgenmad fremfor bare havregryn med mælk.
God pointe med kokosmælken. Jeg synes det er tydeligt at se (og smage!) forskel på de forskellige brands. Har haft et par uheldige chiagrød oplevelser pga. det.
Jeg kan til gengæld virkelig anbefale den kokosmælk man kan købe i Aldi. Jeg har aldrig oplevet at den skiller/er klumpet, den er cremet og så koster den altid 9 kr. :) Det er fra deres asia-sortiment.
Køber gerne en kasse med 12 stk så jeg har til et stykke tid – selvom kokosmælk hurtigt får ben at gå på når man spiser LCHF :)
Har spist semi-LCHF siden januar i år, og det har været fantastisk! Vi kørte det strikst i godt 2 måneder, før vi gik over i en mere løs version. Min kæreste tabte sig næsten 10 kg, og jeg tabte mig 3-4 kg – Der er også lige godt 30 cm. højdeforskel på os ;) Og nu holder vi vægten. Vi spiser stadig brød og kartofler engang imellem, men når vi gør, går vi efter bedre kvalitet, end tidligere. Vil hellere springe kedeligt brød over, end bare at spise det for at spise det. Ris og pasta er history, og vi savner det slet ikke.
Jeg sover personligt meget meget bedre, har altid haft problemer med at sove, men kan mærke en helt anden ro i kroppen end jeg har kunnet før.
Din blog og dine bøger har gjort det rigtig nemt. Både at få inspiration, men også at turde give sig i kast med nogle af de ting, som lyder svære, eller måske spøjse (ref. Æglatte).
Så tak for det :) Følger fortsat – nok for evigt ;)
Har du et alternativ til kokosmælk i, ja stort set alle dine lækre opskrifter, kokos og jeg er nemlig ikke så gode venner ;)
Fløde, evt fortyndet med en smule vand, synes jeg er bedste bud. Og så vil jeg slå et slag for den Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria. Det er den i karton (se den HER) Den smager rigtig godt og kun meget lidt af kokos.
Okay, mange tak :)
Jeg havde ikke kardemomme, så forsøgte mig med kanel. Kan klart anbefales. Et minut i microovnen og en smørklat = super god morgenmad.
Tak for daglig inspiration og motivation. Jeg føler, at du har holdt mig i hånden hele vejen gennem en 100% kostomlægning.
Hvor er det sødt sagt. Tak irene :)
Hej Jane,
Når du bruger kokosmælk, er det så den fede creme, vandet eller en blanding du anvender?
Jeg bruger en blanding. Den extra creamy kokosmælk skiller sjældent men er meget sådan ensartet i det. Det er bl.a. det, der gør den så velegnet her, synes jeg :)
Har du egentlig prøvet Santa Marias økologiske kokosmælk (på dåse)?, den har samme fedtindhold som extra creamy. Og jeg går ud fra at det især er fedtindholdet der gør den cremet.
Ps. tak for en skøn blog, virkelig inspirerende OG nede på jorden :-)
Ja, det har jeg. Af en eller anden grund er den ikke nær så lækker. Når jeg vælger øko-dåser, vælger jeg hellere Irmas den økologiske eller Änglamarks. De to er virkelig lækre produkter også.
Og tak for de søde ord! <3
Netto har lige nu 200ml kokosmælk for 13 kr :-)
Øj super tip! Så er det hamstringstid! Tak!
Hej
Jeg har haft det på samme både med chiagrød, men kan også godt lide den nu. Kan grøden godt holde sig på køl til 2-3 dage som portionen svarer til? Tak for en skøn blog
Det tror jeg såmænd sagtens. Vi er flere, der spiser af den og har næsten altid spist den på to dage. Men jeg kan ikke se, hvorfor den ikke skulle kunne holde sig længere end det. Alternativt kan du jo vente med at røre hindbærrene i, så de er friske på dagen.
Tak? God ide med at vente med hindbær, måske jeg kan få andre i familien til at smage også, så den ikke skal stå for længe.