Skal der kage på bordet i weekenden, kan jeg anbefale denne dejlige cheesecake. Det gode ved cheesecaken er, at den kun kræver ganske lidt sød smag, og den derfor nemt kan laves i en Low Carb / Keto version. Den traditionelle kiksebund i kagen er erstattet af en nøddebund med næsten karamelagtig smag og selve ostemassen behøver ikke en hel masse sødt.
Cheesecake
Føj til favoritter Udskriv PinUdstyr
Ingredienser
Bund
- 100 g mandler
- 100 g pekannødder
- 2 spsk Sukrin Gold (reklamelink)
- 150 g smør smeltet
Ostemasse
- 4 blade husblas
- 300 g flødeost naturel
- 2 dl cremefraiche 38%
- 1-2 stk øko-lime skal og saft herfra
- 1 tsk vaniljepulver
- 2-3 spsk SukrinMelis (reklamelink)
- 2 dl fløde
Pynt fx
- 100 g blåbær
- 75 g usaltede pistacienødder hakkede
- frysetørret havtorn
Sådan gør du
Bund
- Hak mandler og pekannødder groft.
- Bland dem herefter med Sukrin Gold og smeltet smør.
- Læg et stykke bagepapir i bunden af en springform (ca. 22 cm), smør siderne og fordel dejen heri. Pres den godt sammen.
- Opvarm ovnen til 170 grader og bag bunden i ca. 18-20 minutter. Lad den afkøle.
Ostemasse
- Læg husblas i koldt vand.
- Pisk flødeost med SukrinMelis, cremefraiche, vanilje og limeskal til en jævn masse i en skål. Opvarm limesaften i en lille kasserolle og smelt husblad-bladene heri.
- Pisk de smeltede husblas i ostemassen.
- Pisk fløden stiv og vend den i massen. Fordel det over bunden.
- Stil kagen på køl – minimum 4 timer, men meget gerne natten over!
Pynt
- Pynt kagen med blåbær og hakkede pistacienødder inden servering.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Cheesecake – sukkerfri opskrift
Cheesecake er en relativt taknemmelig kage at lave Low Carb. Og da den samtidig er meget fyldig i smagen, rækker et lille stykke kage langt. Denne her ostekage er en af de mere neutrale og sådan en klassisk opskrift på cheesecake, jeg har lavet rigtig mange andre cheesecake med både bær, brownie, key-lime og hvid chokolade.
Du kan vælge at pynte din ostelagkage med røde bær eller lave en lækker bær-coulis til. Jeg har valgt at pynte min cheesecake med blåbær, hakkede pistacienødder og noget frysetørret gejl (havtorn), jeg fandt i mit køleskab. Frysetørrede hindbær kunne også være lækkert eller blot friske bær.
Cheesecaken her er også den oplagte sukkerfri kage til gæster, da den kan laves dagen i forvejen, og det eneste, du skal på selve dagen er at pynte den før servering. Faktisk tror jeg ikke mange vil studse over, at den er sukkerfri!
Fotocredit: Columbus Leth
Der er da alt for meget smør i den opskrift. Massen bliver halv-flydende og smøret løber ud af springformen. Jeg ville mene man skulle tage 50g ud.
Jeg har samme oplevelse.. det virker underligt..
Hej ? jeg skriver ang. din jordbær cheesecake som er en af dine opskrift bøger som jeg har og jeg har et spørgsmål ang. den. Skal cheesecaken være kun 8 timer i fryseren og så tages ud når den skal spise eller kan den mindst have 8 timerne men kan være der i længere tid?? Og og hvis man laver den dagen før, hvornår skal den så tages ud og skal den spises frossen? ? Har kiggede på dine andre cheesecaken opskrifter inde her men kunne ikke finde jordbær version eller en anden der laves på samme måde ??
Mvh
Hej Cirkeline
Den må gerne være i længere så du kan fint lave den dagen før. Tag dem op en times tid før servering, så den stadig er frossen men kan skæres.
Is-versionen er vist kun i bogen. De cheesecakes, der er her på siden, er mere ‘almindelige’ :)
Hej Jane
Læser Keto bogen, rigtig godt skrevet?
Vil gerne lige vide, hvad er kalorier sammensatning i denne cheesecake?
Vh
Hej, ja, det tilbyder jeg ikke rigtigt. Læs her hvorfor og hvad du kan gøre i stedet: https://www.madbanditten.dk/energiberegninger/
Hvad er vi ude i mht kulhydrater.. fedt… protein… osv
Mvh Iben
Du kan taste ingredienserne ind i en af de der kalorietællings-apps som tillader at man opretter egne opskrifter og få beregningen der.
Hvor finder man KH tælleren?
Hvilken tæller tænker du på, Lis?
Den tæller du skriver om lidt hælere oppe, hvor man kan taste kulhydratmængde ind, hvis man nu laver en ret, og man ikke helt ved hvor mange KH der f.eks er i løg..
Et andet spørgsmål:
Hvis man nu én dag vælger at spise en helt alm morgenkage. -hvor meget ødelægger det af ketosen?
Ah nu er jeg med. Det kunne være et program som fx madlog.dk
Jeg ved ikke lige hvad en morgenkage er, men hvis du spiser kage med mel og sukker, vil du ikke længere være i ketose. Så hvis målet er at spise Keto/Low Carb vil det ikke være et smart valg :)
Hej Janne.
Hvilken drik ville du servere til denne cheesecake?
Hej Jane ved godt det er et gammelt indlæg men kan du svare mig på om jeg må samle kagen dagen før jeg skal bruge den? Bliver bunden for blød af det? ? Vh Nina
Det er jeg lidt usikker på men det tror jeg ikke, den gør. Jeg mener, jeg har gjort det tidligere men jeg må indrømme, at det ligger langt tilbage i erindringen..
Hej. Har lige lavet denne cheesecake. Den står på køl nu….meeeeen glemte at bage bunden de 20 min. Håber det går?????
Kan man undvære husblas? Og evt erstattet med noget andet.
Husblassen er det, der får den til at stivne, så det duer ikke at udelade det. I andre tilfælde har jeg i stedet for husblas brugt collagenpulver (fx denne) og det har også virket fint.
Ellers kan du overveje at lave en slags is-kage i stedet, hvor du fryser den og derved omgår at skulle bruge noget, der stivner.
Hej Jane.
Kunne man nøjes med kun at bruge mandler.
Ja det tror jeg sagtens. Jeg blander med pekannødder fordi jeg synes, de giver sådan en dejlig karamelagtig smag :)
Kan den fryses?
Det har jeg faktisk ikke prøvet så det ved jeg ikke…
Hej Jane
Jeg har lige lavet kagen for første gang. Den smager virkelig godt, men bunden smuldrer i stykker. Er det fordi jeg har brugt flydende margarine og ikke smeltet smør? I øvrigt har jeg smurt dit bærsyltetøj med chia på toppen! Kan virkelig anbefales??
Ja det er da sandsynligvis årsagen. Den er jo flydende og ikke fast som smør når den køles ned.
Og en lille bøn: lad være med at bruge flydende margarine – til noget nogensinde. Det er virkelig ikke godt for nogen.
Tak for hurtigt svar!
Det er hermed noteret! Det der er tilbage af flasken, ryger i skraldespanden i dag! :)
Hej Jane
Den ser så lækker ud!
Tror du man kan erstatte pekannødder med en anden nød? De er lidt svære at få fat i…
Ja sagtens! Jeg bruger pekannødder for at få den lækre ahorn/karamelagtige smag men andre nødder kan fint bruges.
Hej kan man bruge andet end føde i Cheesecake mvh Helle
Jeg tror da egentlig godt du kan bruge kokosflødeskum. Men jeg har ikke prøvet det. Se hvordan her: Kokosflødeskum
Hej Jane,
Kan man bruge andet end sukrinmelis?
Jeg kan nemlig ikke finde det i butikkerne ?
Hej Jane, kan man evt. lave selve cremen med en anden smag. F.eks. bruge nogle bær? Eller bliver den for flydende? :)
Det har jeg ikke prøvet. så det tør jeg ikke sige…. :-/
Den er SÅ god! De sidste 10 gange, vi har haft gæster, har den stået på dessertmenuen.
Ikke særlig opfindsomt, men lækkert! ? I går aftes måtte jeg så konstatere, at når mine gæster møder den for anden gang i træk – ja, så NÆSTE gang skal jeg vist finde på noget andet! ?
Kh Lene
uhm, den skal så meget tilføjes tilrepetoiret af kager der pt. rummer en af dine æblekager og en chokoladekager som jeg ikke kan få nok af – men manden vil måske gerne prøve noget nyt haha
Cheesecake er jo en favorit – skal helt klart afprøves :-)
Kan den fryses, hvis jeg venter med at pynte med bær og nødder til når den skal bruges?
Heyyyy…. nyt hår – hvor ser du – og kagen – lækker ud ;-)
Yes, tak tak :)
Den ser lækker ud og sikke et flot billede, du har fået på, af dig selv.
God weekend.
Kh.
Anne-Marie
Tak for begge dele :)