Skøn og hurtigt lavet cheesecake med bær i små portionsanretninger. En rigtig dejlig sommerdessert, som du hurtigt kan trylle frem, hvis du får gæster med kort varsel. Cheesecake er en taknemmelig dessert, når man spiser Low Carb og ingredienserne har du med næsten garanti i dit køkken allerede.
Ingredienser
Nøddebund
Flødeostcreme
- 200 g flødeost naturel
- 1 dl fløde
- 2 spsk sødning fx SukrinMelis
- 0,5 vaniljestang kornene herfra eller lidt vaniljepulver
Topping
- 200 g blandede bær fx jordbær, hindbær og blåbær
- krydderurter fx citronverbena, appelsintagetes eller mynte
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 150 grader.
- Blend/hak nødderne til nøddemel og bland dem sammen med smør, sødning og salt.
- Fordel massen i en lille form beklædt med bagepapir.
- Bag massen i ovnen i 10-15 minutter til den er blevet let gylden.
- Lad nøddemassen køle helt af og bræk det i mindre stykker.
- Pisk fløden til skum sammen med sødning og vanilje, det må gerne være til den stive side.
- Pisk først flødeosten med en smule fløde og vend det sammen med flødeskummet.
- Fordel nøddebunden i bunden af serveringsglas og fordel cremen ovenpå.
- Pynt med bær og evt. krydderurter.
Noter
TIP: Cheesecake med smag af koldskål
Tilsæt lidt citron eller limeskal til cremen for en cheesecake, der smager af koldskål. Superdejlig og frisk variant også.Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Cheesecake med bær i små portionsglas
Jeg er altid underligt tiltrukket af små portionsanrettede desserter. Jeg synes, det ser så delikat og fint ud.
Her er flødeostefyldet lagt ovenpå en knust nøddebund og så er glassene pyntet med friske bær og lidt spiselige blomster. På den måde har man en dessert, der faktisk er lavet af næsten hverdagsingredienser, men som stadig er fin og hyggelig at servere i slutningen af en god middag.
Som altid har jeg brugt så lidt sødning som muligt. Foretrækker du en sødere version, skal du lige smage den til og tilpasse den dine smagsløg.
Hej Jane,
Hvad tænker du om at fryse efter punkt 5?
Og så have bunden klar til en hurtig dessert?
(Jeg arbejder meget på at forberede til impulsivitet for tiden, med 2 børn under 3 og et ønske om stadig st have plads til “uventede gæster” eller til den dag gæster er inviterede men baby kun vil være på armen mens det storebarn ønsker lego og leg)
Det tror jeg sagtens du kan. Det er lige før jeg tror, du kan fryse med oste-fyldet på også-
Og bon courage med to små. Det er jo en hæsblæsende tid, mindes jeg svagt :)
Hej Jane
mumsfilibabs det lyder lækkert, den skal prøves her i weekenden.
Men hvad er kcal regne stykket på denne? vil helst gerne få den passet ind i mit “regne” stykke :)
vh mark
Det tilbyder jeg desværre ikke at regne ud for dig men du kan se her, hvordan du nemt selv kan regne det ud: https://www.madbanditten.dk/energiberegninger/
Det er den skønneste sommerdessert, jeg længe har smagt.
Så simpel og lækker.
Ja også her. Så dejlig og enkel :)
Den skal prøves til sommergæsterne. Kan den laves dagen i forvejen eller bliver stykkerne i bunden opblødt?
Det er jeg lidt i tvivl om for jeg vil også gerne selv lave den til gæster på fredag. Jeg tror, jeg ville lave delene hver for sig og lægge dem sammen kort før servering.
Jeg lavede et par portionsglas af den her dagen inden hvor jeg også lagde det samme, og oplevede ikke at bunden var opblødt eller snasket :)
Sikkert enormt dumt spørgsmål – men er den her glutenfri? ?
Ja gluten findes kun i kornprodukter og her bruger vi nødder i bunden i stedet for mel og derfor er den helt naturligt glutenfri :)