En af efterårets absolutte topsnacks hjemme hos mig er hasselnødder. Har du nogensinde smagt hasselnødder plukket fra busken? Jeg husker den smag fra min barndom, selvom jeg ikke lige kan placere hvorhenne jeg har været i nærkontakt med en hasselnøddebusk. Måske i mine unge spejderdage, hvor vi spiste alt vi fandt. Jeg husker smagen som mild og god.
De nødder, vi køber i supermarkedet, er et godt stykke fra den smag. Medmindre vi udbløder dem og tørrer dem forsigtigt. Jeg har tidligere skrevet om min kærlighed til udblødte valnødder, og nu er turen altså kommet til hasselnødderne.
Udblødte hasselnødder
Det er ganske nemt. Læg nødderne i koldt vand natten over og skyl dem rene næste dag. Du vil se, at vandet er blevet brunligt i det. Ved at udbløde dine nødder, fjerner du nøddernes fytinsyre og gør dem nemmere for dig at fordøje. Nødderne får desuden en meget mildere smag.
Du kan spise dem, som de er, eller du kan tørre dem i ovnen i et par timer ved 50-60 grader. Det plejer jeg at gøre, og så har jeg denne lækre efterårssnack.
Nødderne skal opbevares på køl, medmindre de er helt gennemtørre.
Ingredienser
- 2 dl hasselnødder udblødte
- 6 dl vand (evt. mere – op til 1 liter)
- 2 tørrede abrikoser bløde delikatesse (kan udelades)
- 1 vaniljepulver (kan også udelades)
Sådan gør du
- Det hele blendes i foodprocessoren og til sidst sies nødderesterne fra og mælken er klar.
- Hvis du ønsker en hvidere mælk, kan du afskalle nødderne først. Det havde jeg ikke lige tålmodighed til.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Varm krydret chai latte…
Men dette er rent win. For ved du hvad, der også siger efterår? Det gør en varm krydret chai latte. Sådan en der dufter i hele huset. Den kan du selvfølgelig lave helt fra bunden, men du kan også snyde lidt og bruge en af de lækre chai-teer, der findes. Her har jeg brugt Pukkas Vanilla Chai. Den er sød og dejlig. Altså ikke lige så sød som Baressos chaicino. Men det er de færreste, der er det.
Og den er selvfølgelig lavet med hjemmelavet hasselnøddemælk lavet af de udblødte hasselnødder. Jeg laver ind imellem mandelmælk men hasselnøddemælk er mindst lige så dejlig.
Du vælger selv, hvor stor en del hasselnøddemælk, du vil bruge. Jeg har brugt cirka halv mælk, halv vand. Mælken har jeg varmet og skummet i Nespressoskummeren. Det lykkedes mig at få en lille skum på toppen.
Hasselnødderesterne kan du tørre i ovnen til mel. Det er også noget, Henriette har lært mig.
Men 3 in 1. Det er da meget godt gået. Og alt det ud af en pose hasselnødder.
Hej Jane
Jeg har forsøgt at finde info om Pukka teens næringsindhold, men jeg kan simpelthen ikke finde det nogen steder – er det noget, du ved noget om? :)
På forhånd mange tak :)
Det er jo bare en te. De indeholder som regel… well, ingenting! Chai-pulvere derimod er fyldt med sukker, men det her er jo bare en te med urter og krydderier….
Tak! :) Det var jo lige det, jeg håbede at høre!
Uhmm det lyder virkelig lækkert :-)
Kunne godt tænke mig at lave min egen chai, har du mon tid på et tidspunkt til at fortælle hvordan?
Har fået anbefalet din side af en veninde og har nu prøvet flere af dine opskrifter, og hold nu op hvor er de lækre! Mums med stort Å haha :-)
Ja selvfølgelig. Jeg skal prøve at få skrevet et separat indlæg om det snarest :-)
Og tak for roserne. Virkelig dejligt at høre.
Årh, jeg er også Chai Latte fan. Har selv kogt min Chai i årevis, men brugt sødmælk. Kan sagtens forestille mig hvor lækker den kan blive med hasselnødmælk. Ih, Jane, du er SÅ inspirerende! :-)
Du er sød, Sheila. Tak :-)
Ved du om man kan købe mandelmælk herhjemme? Jeg drak det til kaffen hver dag i Virginia og savner det faktisk!
Det kan du sagtens. Helsekosten har to forskellige som regel, en sødet med agavesirup og en usødet, hvor de desværre har tilsat mandelessens (??), så den smager af marcipan.
Tusinde tak! Agave sirup er det noget værre noget eller er det ok som sødemiddel?
Det er jo et godt spørgsmål med den agave. I de små mængder du finder i mandelmælken, ville jeg personligt synes, det er fint. Som et sødemiddel på daglig basis eller i større mængder, ville jeg vælge det fra. Men generelt tror jeg ikke, man skal bruge sødemidler af nogen art på daglig basis eller i større mængder ;-)
Problemet med agave har jeg skrevet om her: https://www.madbanditten.dk/hvad-er-problemet-med-agavesirup/
:-)
Yum, det lyder mega godt – mon det kan bruges i mælk?
Nej hvor lyder det lækkert :)
Jeg har 3 hasselnøddebuske. En helst alm skov hassel som gier små nødder
og 2 sorter hvor den ene giver aflange nødder og den anden store runde.
Desværre er det simpelthen et af de dårligste nødde år i mands minde :(
Tror at den voldsommefrost i Februar ødelagde blomsterne ikke mindst fordi det havde været mildt indtil da.
Og valnødderne er der heller ikke mange af :(
Vi har et par hasselbuske her i kvarteret, men her bor også mange børn, så de er hurtigt rippet. Men sikke de smager dejligt.
Og så er jeg sådan en chainørd, der laver det selv. Det er ret nemt, og hold op hvor smager det dejligt.
Hasselnøddemælk har jeg aldrig prøvet, men jeg kan næsten smage, hvor dejligt det vil passe til.
Ja, super kombi med hasselmælken. Mandelmælk er også fint i chai.
Der hvor jeg gik i børnehaveklasse havde vi hasselnødebuske på legepladsen, desværre så husker jeg bedst at vi spiste dem grønne og umodne. Men det var en fest imens det stod på.
Jeg elsker hasselnødder, desværre så bliver de hurtigt så bitre. Så jeg tror jeg vil prøve dit trick.
Gad vide, om mit minde også stammer helt tilbage fra børnehaven! Udblødte (hassel)nødder smager helt anderledes end dem, vi køber i pose. Prøv også valnødderne. De bliver helt søde i det. Uhm!