Hjemmelavet chai-krydderi uden sukker


I dag byder jeg på en lækker sukkerfri chai latte lavet med mit hjemmelavede chai-krydderi. Kan du ikke næsten dufte det? Jeg elsker simpelthen den der aromatiske duft af kanel, kardemomme, nelliker etc. Det er ren hygge.

Chai-krydderi - opskrift på hjemmelavet chai-krydderi uden sukker

Hjemmelavet chai-krydderi uden sukker

Føj til favoritter Udskriv Pin
10 portioner
|
5 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Det her er jo den dovne version, kan man sige, for jeg har brugt stødte krydderier over hele linjen. Er du mere tjekket end mig, morter du selvfølgelig dine friske krydderier i din morter.
  • Ellers er opskriften ganske nem: Bland alle ingredienser sammen og opbevar i en lufttæt beholder.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Købte chai-blandinger indeholder ofte mere sukker end krydderi, og derfor er de ikke så populære hos mig. I stedet laver jeg mit eget chai-krydderi.

Jeg blander altid et helt glas, så jeg slipper for at stå og jonglere med alle krydderierne hver gang jeg vil have en chai. Lidt som jeg gør, når jeg laver Golden Milk. Det er så dejligt nemt.

Mine børn, især hyggetrolden Vega, elsker at drikke chai. Så sidder hun der i sofaen med en masse puder, en god bog og et dampende glas chai. Hmm… hun minder mig om en, jeg kender… ;-)

Sådan laver du chai-latte

Når du så vil bruge dit chai-krydderi til en lækker chai-latte, har du flere muligheder.

Du kan lavede den cremede jule-chai efter denne opskrift: Jule-chai. Spoiler: den er lavet ligesom den frække men uhørt lækre og populære æg-latte.

Du kan også tage 1-2 tsk af dit chai-krydderi her ovenfor og blende det med 2 dl kogende vand og 1-2 spsk fløde (+ evt. lidt kokosolie) med stavblenderen.

Nogle gange brygger jeg en vanilje-te og bruger den som base og andre gange bruger jeg bare kogende vand. Si herefter drikken igennem en sigte (for at si krydderierne fra, så du ikke får rester af dem i munden), hæld tilbage i et (varmet) glas og drik. Smag evt. til med en anelse sødning, fx Sukrin Gold og drys evt. lidt krydderi eller bare et drys kanel på toppen.

Chai-krydderi - opskrift på hjemmelavet chai-krydderi uden sukker
Chai-krydderi - opskrift på hjemmelavet chai-krydderi uden sukker

Prøv PLUS gratis i 7 dage

Få adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

Altsammen gratis de første 7 dage.

Ja tak – start prøveperiode nu!

MadbandittenPLUS

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

14 kommentarer til “Hjemmelavet chai-krydderi uden sukker”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Lene.
    Kan denne opskrift bruges til en lækker kold chai-latte? Jeg lavede noget for flere år siden, hvor alle de hele krydderier trak i teen, de dage hvor den stod på køl. Så var det bare at toppe op med mælk og is når man ville have et glas.

    Svar
  2. Hej

    Jeg elsker at drikke chai, og leder stærkt efter et godt alternativ. Denne her tænker jeg kan fungere godt, men du skriver den skal filtreres inden man drikker den. Hvad kan man filtrere den igennem, for en diner vel ikke fin nok? Jeg tænker kaffefilter og en tragt men det tænker jeg heller ikke er helt optimalt?

    Mvh Laura

    Svar
    • Jeg tænker også at kaffefilter fint kan bruges men du kan også bare lade være med at sigte det og bare lade krydderierne bundfalde sig. Det fungerer helt fint også (og det gør jeg i virkeligheden de fleste gange også)

      Svar
  3. Jeg vil gerne anbefale at tilsætte stjerneanis eller fennikel. Og det bliver langt bedre, hvis man “morter” krydderierne selv og hvis kardemommen er den grønne hele (der kommer altid meget på tilbud op til jul).

    Svar
  4. Vi bruger tit denne dejlige drik som “frokost” i weekenden, hvor morgenmaden er spist senere på dagen end på hverdage. Den tager den lille sult. Vi bruger dog stærk kaffe til krydderierne, hælder hele molevitten i stempelkanden og topper med flødeskum. Fantastisk lækkert og mæthed lige til aftensmaden

    Svar
  5. Mums, det ser lækkert ud, og det er lige perfekt til de kommende kolde måneder.

    Og det er en god ide at blende teen med fløden, så det bliver cremet.

    Svar