Chaffles eller Chaffler, hvad er det nu? Jo, det er såmænd amerikanernes måde at sige cheese waffles. Altså vafler lavet af ost. Og det er en populær opskrift ude på det vilde internet, kan jeg afsløre.
Så lad os bringe internetfænomenet chaffles til Danmark også. Måske skal vi kalde dem chaffler så? Hvad siger du?
Udstyr
Sådan gør du
- Opvarm vaffeljernet. Jeg har et Tefal Snack Collection (reklamelink) og jeg brugte her pladerne til belgiske vafler.
- Pisk æg sammen i en skål og rør den revede ost ud heri.
- Hæld dejen i vaffeljernet lidt efter lidt og bag dem til du har færdige chaffles.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Chaffles / Chaffler
Jeg har jo lavet ostevafler i årevis, men nu kan vi lave en helt simpel en og kalde dem chaffles. Jeg bragte faktisk opskriften i min IG-story for noget tid siden og siden er jeg blevet tagget flere gange af folk, der har lavet dem.
Og jeg kan lige så godt sige dig: du finder ikke en nemmere opskrift på vafler. Undskyld, chaffler. De består i al sin enkelthed nemlig kun af to ingredienser: ost og æg.
Jep, det er det.
Og de smager helt vildt udmærket. Tidligere har jeg puttet Pofiber i men min fiberforskrækkede mave kan faktisk bedre lide disse.
Forskellige slags chafler
Selve chafflerne kan varieres i det uendelige. Jeg har lavet grønne chafler, pizzachafler, chilichafler, julechaffler, dessertchafler og så har jeg selvfølgelig lavet chaffelsandwich, chaffelburger og chaffeltoast.
Kun fantasien sætter grænserne her.
Et par ord om revet ost
Når du køber revet ost færdigt i pose, er det tilsat en lillesmule kartofffelstivelse eller lign. for at undgå at ostestrimlerne klistrer sammen. Det giver lidt ekstra kulhydrater, ofte ca. 2 g pr. 100 g, som du kan undgå ved at købe en hel ost og rive den selv.
Stivelsen, der er tilsat den færdigkøbte revede ost, giver en lillesmule sprødhed i kanten og hvis du synes, det er et godt bytte, så ved du det nu.
Jeg er blevet anbefalet at prøve dine chafler, da de skulle være vildt lækre, men ser jeg skal bruge vaffeljern og det har jeg ikke 😊
Kan jeg lave dem på panden istedet, som en pandekage?
PS. 1000 tak for dit fif omkring forskellen på kulhydratindhold i hhv. Reven ost og skæreost
Hej Jane
Kan man kun lave dem med cheddar. Prøvet med revet mozzarella, og det kunne jeg i hvert fald ikke🙈🙈🥴🥴
Skal der fedtstof på panden i form af olie eller smør?
Er de helt sprøde, når de er færdige?
Mvh. Maibrit😊
Hej Maibrit
helt sikkert, du kan bruge alle slags ost. Jeg bruger revet mozzarella, hvis jeg ønsker en lidt mere neutral smag og cheddar eller anden ost, hvis jeg gerne vil have, at de smager af mere.
Jeg bruger ingen fedtstof på jernet. Når du bager dem længe nok, slipper de fint fra jernet (gør de i hvert fald på mit)
Og nej, æg og ost giver ikke en sprød vaffel. Der er jo ingen stivelse i.
Jeg har blandet denne opskrift med spidskålsvaffel opskriften. Synes nemlig ikke jeg kunne finde netop denne kombi imellem alle vaffelopskrifterne, men måske den er der og jeg har læst mig blind i alle de lækre muligheder😄
Elsker spidskål men er ikke glad for pofiber – det føles underligt på tænderne🤷🏼♀️
Så den endte med:
100 gr revet cheddar
40 gr parmesan
4 æg
200 gr spidskål
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
Salt og peber
8 min på 180 gr i vaffeljern
Det er min yndlingsopskrift og det fungere👌🏼
Åh hvor lækkert med spidskål i💚
Kan du lave waffler uden vaffeljern?
Jeg har ikke sådan et.
Det kræver et vaffeljern at lave vafler men du kan sagtens bruge dejen her og bage dem i klatter i ovnen. Det får du stadig ikke vafler af men du får et lille flad oste-ægge-fladbrød i stedet.
Tak for svar. God ide med ovn.
Kan det passe at én chaffel skal veje ca. 45 gram? (Kunne ikke ramme det helt nøjagtige antal 😅)
Jeg har desværre ikke lige en, jeg kan veje… Skal prøve om jeg kan huske det næste gang jeg laver en portion.
Jeg laver dem på det tynde vaffeljern med hjerterne. Så kan man få dem sprøde hvis man vil, og man kan let klappe dem sammen. Så mulighederne er mange, sandwich, tortilla, pizzabund.. lækkert og få kulhydrater som udgangspunkt.
Stadig 6 stk vafler? Syntes mine “skulper” over
Jeg laver kun 1 æg ad gangen så det fx passer til morgenmad og pålæg. Det varierer efter æggets størrelse, nogle gange er der også lidt meget “dej” for mig.
Hej Jane
Jeg laver disse chaffler meget ofte, de gør bare livet lettere 😁
Jeg laver den også i et almindeligt vaffeljern, og putter forskellige krydderier i alt efter hvad jeg skal bruge dem til.
Mine børnebørn elsker dem, specielt når jeg putter lidt vanilje og kanel i, hvor de bliver lige som kage. At jeg så føler at jeg kan tilbyde dem med god samvittighed (syntes de ofte får alt for meget sukker) gør det kun bedre 🤗
I morgen skal jeg til et arrangement hvor jeg ved der bliver serveret sandwich, så tager jeg et par chaffler med så bliver sandwichen enten lavet direkte på mit “brød” eller jeg flytter fyldet over.
Super nemt og det virker som om jeg spiser det samme som de andre.
Hilsen Helle
Hvor er det fantastisk at høre, Helle. Både for dig og børnebørnene❤️
Lige lavet dem for første gang. Puttede Oregano i.
Nemt, Hurtigt LÆKKERT.
Får helt klart genvalg. Perfekt til madpakken.
Jaaah hvor godt! Og vitterligt perfekte som mættende madpakke!
Hvor mange kulhydrater, fedt og protein er der i en. Det var mere så jeg vidste hvor mange jeg måtte spise. Er meget ny i det. 🙈😬
Hej Lone
Det står i energiberegningen nederst i opskriften. Kan du ikke se den, er du ikke logget ind eller du har endnu ikke oprettet dig som PLUS-medlem. Det kan du prøve gratis i 7 dage her: MadbandittenPLUS
Arh okay. Nej jeg er ikke logget ind eller medlem. Øv øv 😃😂
Nu fruen alligevel havde gang i vaffeljernet til niecernes morgenmad tænkte jeg jeg måtte tage mig sammen.
Nu er jeg ikke rasende kulhydrat-forskrækket, så er ½ tsk. Maizena ned til æg+ost, nu du skriver jo at stivelsen i færdigrevet ost kan gøre dem sprøde i kanten. Smid en stor teske oregano i massen og resultatet bliverjo intet mindre en fantastisk <3 Gav dem ca. 4½ minut i det ældgamle OBH vaffeljern på medium varme.
Megafedt! 💪🏼
Hejsa mine chaffelrs hænger i og er umulige at få ud i et stykke, og jeg har kigget ned i kommentarerne efter svar, du bager dem længe nok, hvor længe er det ca.?
Det er ret længe. Måske 5-6 minutter. I min verden er det cirka dobbelt så lang tid som jeg intuitivt ville give dem. På det sidste har jeg dog oplevet at de sætter sig fast hvis de bages for længe, fordi de nærmest tørrer ind, så det er åbenbart noget med at finde spottet derimellem.
Jeg har smidt midt vaffeljern ud og ønsker ikke flere maskiner. Har nogle af jer erfaring med at lave små klatkager under låg på en pande. 🙈