Cevapi med ajvar


Cevapi, eller ćevapčići, er lækre, grillede, krydrede kødruller fyldt med hvidløg og urter. Opskriften stammer fra Balkan-køkkenet men findes efterhånden flere steder i det sydøstlige Europa. Det er en opskrift, der er nem at tilpasse med de krydderier, man lide. Ofte serveres de med brød og ajvar, men brødet har jeg selvfølgelig udeladt her. I stedet får du her min opskrift på cevapi serveret med urte-blomkålsris og selvfølgelig den lækre grøntsagsdip, ajvar.

Cevapi i airfryer, ovn eller på grill

Jeg har lavet mine cevapi i airfryer, men de kan selvfølgelig laves i ovn eller – endnu bedre – på grill også.

Cevapi med ajvar

Ingredienser

Ajvar

Blomkålsris med persille

Sådan gør du

Cevapi

  • Hak løg, hvidløg og persille fint. Evt. sammen i en minihakker.
  • Kom hakkekød, æg, løg, hvidløg, persille og resten af ingredienserne i en skål. Ælt det sammen.
  • Lad farsen hvile, mens du laver ajvar.
  • Form aflange og tynde pølser af farsen og læg dem i airfryeren. Steg dem ved 190 grader i 10 minutter. Vend dem evt. når halvdelen af tiden er gået.

Ajvar

  • Skær peberfrugt og aubergine i store firkanter. Pil hvidløget og halver chilien.
  • Kom peberfugt, aubergine, chili og hvidløg i din airfryer. Bag det hele i 15 minutter ved 180 grader.
  • Blend det hele med olivenolie, citronsaft og skal med stavblender.
  • Blend til det har en ensartet masse, smag til med salt, peber og evt. mere citron og/eller sødning og lad det køle af inden servering.

Blomkålsris

  • Hak persillen fint og vend den sammen med blomkålsrisene.
  • Kom citronsaft og skal ved og vend det rundt, så det fordeler sig.

Noter

TIP: Lav dobbelt op på ajvar, nu du er i gang. Det er en skøn dip, som du vil nyde at have i dit køleskab.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Krydrede kødruller

Cevapi er lidt i familie med de krydrede kebabspyd, som virkelig også smager godt. De tyrkiske kofta ligger heller ikke langt væk. Fælles for dem er at det er krydret kød, som enten serveres som en lille kødrulle som cevapi eller på spyd som de andre to.

Hvis jeg skal foreslå et alternativ til tilbehør, så prøv enten den lækre taboulé-salat eller den flotte mellemøstlige salat med tahindressing. Yum!

De mellemøstlige retter kan bare noget med krydderierne. Det må man give dem.

Airfryer opskrifter til hele dagen

Mangler du mere inspiration til Keto-mad, du kan lave i din airfryer, har jeg masser af hjælp til det til både morgenmad, frokost, aftensmad og tilbehør. Find e-bøgerne her:

Keto Airfryer opskrifter – aftensmad & tilbehør

Keto Airfryer opskrifter – morgenmad & frokost

Cevapi med ajvar

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Cevapi med ajvar”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?