Skal jeg hjælpe dig med livsstil & vægttab?

Igennem 10 år har jeg hjulpet tusindevis af mennesker med livsstilsomlægning og vægttab.

Se, hvordan jeg kan hjælpe dig her:

Vis mig mulighederne

Morgenmad

KETO, LCHF eller Low Carb morgenmad kan varieres i det uendelige. Mange, der lige er begyndt at spise Low Carb, kan dog finde det helt uoverskueligt at stå og stege bøffer til morgenmad. Men det behøver du slet ikke. Se bare alle de forskellige morgenmadsopskrifter her på siden.

Morgenmaden kan være helt lige så simpel, som den altid har været. Og det behøver heller ikke tage ret lang tid. Her på siden finder du en masse forslag, til hvad du kan spise til morgenmad uanset om det er KETO morgenmad eller LCHF morgenmad, du leder efter. Der er både retter, som bedst vil egne sig til fridage, hvor der er god tid og andre, som egner sig til de dage, hvor du skal hurtigt ud af døren.

Har du brug for energiberegninger på opskrifterne, så du kan se indholdet af kalorier, kulhydrat, protein og fedt, får du det med MadbandittenPLUS.

Når du spiser Low Carb er opskrifterne ikke låst til at være enten “frokost” eller “aftensmad“. Du har altså hele kataloget af opskrifter her på Madbanditten som du kan plukke fra og lade dig inspirere af. Jeg har også skrevet meget mere om LCHF morgenmad lige her.

KISS – Keep it simple stupid

Faktisk behøver du ikke spise noget til morgenmad. Er du ikke sulten? Så spring måltidet over. Brug det som en mulighed for at lægge en fasteperiode ind i løbet af din dag. Eller drik en kop kaffe med en spiseskefuld kokosolie.  Faktisk er manglende appetit en naturlig reaktion på at spise LCHF eller KETO og periodisk faste helt almindeligt. Og hvis du ikke er sulten er der ingen grund til at tvinge mad ned.

En simpel morgenmad til den lille sult kan også bestå af:

  • en kødrest, lidt avokado, salat og ost
  • en rest aftensmad som fx kødsovs eller en rest af en gryderet
  • 2-4 blødkogte æg med skinke, agurk og ost
  • røræg med lidt ost samt grøntsager i stave
  • lidt parmaskinke og ost

Klassisk morgenmad

Mange har spist det samme til morgenmad, igen og igen, hver dag, år efter år. Den typiske danske morgenmad er jo noget der hældes ud af karton – havregryn med mælk, yoghurt eller andre morgenmadsprodukter. I weekenden er det typisk franskbrød eller rundstykker med pålæg. Det kører bare på repeat uden ret meget tankevirksomhed. Det er blevet en vane.

Når du spiser Low Carb skal du altså have lagt nogle nye morgenmadsvaner og rutiner ind. Det kræver lidt omrokering og ekstra fantasi til, hvad man så kan spise til morgenmad. Heldigvis er der her på siden en masse inspiration til hvad du så kan spise. Det kan være helt så simpelt som 3 kogte æg og lidt grøntsager, en hurtigtrørt tunsalat, det kan være en lækker omelet eller rester fra aftensmaden i går.

Har du alligevel lyst til noget der minder om en traditionel morgenmad, har jeg givet et bud på en klassisk morgenmad i form af f.eks. denne LCHF grød. Mandel-chiagrøden kan være en god erstatning for havregrøden. Eller du kan prøve denne kokos-grød med kakao til de dage hvor det skal være ekstra lækkert.

Uden mejeriprodukter og æg

Vil du helst spise morgenmad uden mejeriprodukter eller morgenmad uden æg, er der stadig mange morgenmad opskrifter at vælge i mellem. Det kunne f.eks. være en smoothiebowl med blåbær, kakao-chiagrød med mysli eller en gang pølsemix med broccoli. Lige her giver jeg dig hele 10 bud på morgenmad uden æg.

Min morgenmad

Det varierer meget hvad jeg spiser til morgenmad. Faktisk er morgenmad mit favoritmåltid. Personligt trives jeg bedst med en morgenmad, der er rig på protein og fedt og enten fattig på kulhydrater eller helt uden kulhydrater. Derudover drikker jeg næsten altid også en kop kaffe med kokosolie eller fløde.

Faktisk er morgenmaden hos mig det vigtigste måltid. Jeg er fan af morgenmad – stor morgenmad. Det, at jeg spiser en stor morgenmad med få kulhydrater, gør, at jeg holder mig mæt i rigtig lang tid og undgår både energicrash og sukkertrang om eftermiddagen.