Hjemmelavet cashewsmør er det rene slik. Den søde smag og den cremede konsistens, jamen, det er som at spise en lækker vaniljecreme. Jeg har spist den til pandekager og ungerne elsker den som dip til frugt eller grønt.
Det kræver meget få ingredienser at lave, nemlig cashewnødder. Af den usaltede slags, forstås. Lidt vaniljepulver, en foodprocessor og godt med tålmodighed.

Ingredienser
- 400 g usaltede cashewnødder
- 0,5 tsk vaniljepulver
- kokosolie uden smag
Sådan gør du
- Hæld alle cashewnødderne i din foodprocessor (med den store S-kniv) sammen med vaniljepulveret og blend, til du får nøddesmør. Ja, det lyder nemt, men lad os lige gå lidt i dybden med, hvad der sker…
- Først bliver det til nøddemel. Sidenhen samler det sig til en lidt tyk og tør masse, og du begynder sikkert at blive i tvivl, om det her nogensinde bliver til cremet nøddesmør.
- Bevar troen! Skrab ned af kanterne og blend videre. Når du har blendet i henimod 5 minutter (måske mere afhængigt af din foodprocessor), begynder du at se, at der trækker olie ud af nødder. Fortsæt med at blende.
- Giv lige foodprocessoren en pause, hvis den begynder at blive varm og du frygter, at den vil brænde sammen.
- Blend lidt mere. Når olien begynder at komme rigtig ud af nødderne, fortsætter du med at blende. Det er nu du får den cremede konsistens.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter


Tips til hjemmelavet cashewsmør
Du kan udbløde og tørre cashewnødderne inden brug. Udblødningen foregår ved, at du lægger nødderne i koldt vand i en skål i 4-5 timer.
Bemærk, at udblødningstiden for cashews er væsentlig kortere end for andre nødder. Herefter hælder du vandet fra og tørrer dem i ovnen ved lav temperatur, fx. 100 grader, til de er helt tørre.
HVIS nu du får problemer med at få den creamy nok, kan du putte en anelse smagsneutral kokosolie i.
Hæld herefter på glas og spis kun lidt af gangen. Undlad at spise det med ske direkte fra glasset. Jeg sagde undlad!!
Hold nu op, det smager godt!

Nøddesmør af andre nødder
Se også:
Er der nogen fordel i forhold til tilberedningen at udbløde nødderne først? I forhold til at nedbryde fytin, er der jo gevinst. Men gør det nemmere at blende til smør?
Det tror jeg umiddelbart ikke. Som udblødte bliver de jo nemme at blende til nærmest flødeagtigt skum men jeg er usikker på om ikke de bliver mere mos end smør. Ved mandler gælder at lidt let ristning i ovn gør det nemmere at få olien til at trække ud. Måske det gælder cashews også..
Jøsses. Skynd dig at lave dette før det bliver forbudt på linie med andre vanedannende stoffer så som heroin!!!
Haha, hvor er du sjov! Men jeg er helt enig! Det er det rene heroin! :)
Jeg køber også nødder, Ceylon kanel, kokossukker og olie samt chiafrø det samme sted. Hvis man modtager deres nyhedsbrev får man ugentligt en gratiskode til f.eks. nødder, frø, tørret frugt og andet, ofte en værdi på et par hundrede og endnu mere, hvis man skulle købe det herhjemme. Jeg har endda set en kontantrabat på 200 kr pr. 500,- man køber for. Der havde jeg desværre selv lige købt, men det kan godt betale sig at holde øje.
Kh.
Anne-Marie
Hvordan smager deres rå kakaopulver? Der er meget forskel på kakao synes jeg. Jeg bruger den fra fairtrade organic og synes det er den bedste indtil videre. Den er ikke bitter og kras men meget mild.
Jeg har også tidligere købt den fairtrade fra Raw chocolate company men jeg må indrømme, at jeg ikke har studset over, at denne skulle være anderledes i smagen. Jeg synes stadig den har den milde og aromatiske smag, som jeg rigtig godt kan lide.
Det ser sør’me lækkert ud, som altid rammer du lige hovedet på sømmet. Tusind, tusind tak for tip om at handle nødder hos Buywholefoodsonline – de er jo ikke til at komme i nærheden af prismæssigt her i DK
Jeg er SÅ glad for at handle der. Virkelig gode produkter og gode priser. Nødderne svinger lidt i priser (altså ift. besparelser) men jeg sparer mange penge på kokosolie (Biona – som er af samme kvalitet som cocosa etc.) og alt det andet lækre.
Uhhh, tak, til sommer med jordbær <3