Carnitas i salat-tacos


Det er vist ikke gået nogen næse forbi, at jeg er ret vild med pulled pork og mexicansk mad. Her er de to forenet i en lækker omgang carnitas serveret i salat-tacos med topping af avokado og cremefraiche.

Hvad er carnitas?

Det spanske ord Carnitas betyder “småt kød” (af carne som betyder kød). Carnitas er nemlig mexicanskkrydret pulled kød, gerne stegt sprødt enten i ovnen eller på panden. Det er ofte en ret jeg laver, når jeg har lavet en stor portion pulled pork. Det giver nemlig sig selv, når det lækre og møre kød skal varmes op igen, at stege det enten i ovnen/airfryeren eller på panden.

Når det lækre kød fra pulled pork steges i ovn eller airfryer, bliver det sprødt og godt og det er så lækkert i disse små (salat)tacos.

Carnitas i salat-'tacos'

Carnitas i salat-tacos

Føj til favoritter Print Pin
2
|
8 timer

Ingredienser

Salat-tacos og tilbehør

Sådan gør du

Pulled pork (start ved 'carnitas', hvis du har lavet kødet)

  • Afpuds nakkefileten. Massér krydderiet + salt godt ind i kødet og pres limesaften over.
  • Kom stegen i en slow cooker eller römertopf i ca. 6-8 timer med LOW eller 100 grader i ovnen.
  • Kødet er færdigt, når det nemt kan rives fra hinanden med to gafler.
  • Gem stegevæsken. Riv kødet med gaflerne og vend det med stegevæsken, til kødet føles saftigt uden at være vådt.

Carnitas

  • Opvarm ovnen til 220 grader varmluft og sæt den derefter på grillfunktionen.
  • Fordel den mængde kød, du skal bruge (beregn 150 g pr. person) på en bageplade med bagepapir.
  • Bag kødet i ovnen i ca. 5-10 minuter eller til det har fået lidt stegeskorpe. Du kan også vælge at stege det sprødt på panden.

Salat-tacos og tilbehør

  • Halver avokadoen og skær den i skiver.
  • Skær chilien over på langs, fjern frøkernerne med en kniv og snit den fint.
  • Server kødet i hjertesalatblade toppet med avokado, fintsnittet chili, cremefraiche og til sidst godt med frisk koriander og et par limebåde.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Carnitas – sprødt svinekød til tacos

Vi spiser virkelig tit carnitas. Pulled pork er jo på min hyppige food-prep-liste og når jeg så har lavet det her bjerg af kød, så er det nemt at tage det, vi skal bruge en given dag. Vi ved aldrig helt hvor mange, der spiser med og på den måde er dette også virkelig praktisk.

Vi spiser det ikke altid som salat-tacos. Tit spiser vi bare carnitas på et bjerg af snittet spidskål og med måske lidt avokado, cremefraiche eller shawaramachili dryppet over. Det er seriøst lækker mad, der med den rette forberedelse ingen tid tager på selve dagen. Love it!

Carnitas i salat-'tacos'

Vil du gerne spise flere grøntsager?🥦🥕🥒

… men stadig gerne rimelig Low Carb? Så overvej min Low Carb-kostplan. Den er lavet, så du får mindst 600 g grønt om dagen, godt med protein og moderat med sundt fedt. Det er sund og lækker og let mad – perfekt til foråret🌱

Find den her: Low Carb kostplan

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

0 kommentarer til “Carnitas i salat-tacos”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?