Vores hus – renovering og tilbygning med før- og efterbilleder


Jeg har længe skyldt et indlæg om vores nye hus.

Vi købte huset i april sidste år, overtog det i september, startede stort renoverings/byggeprojekt med både omfattende renovering af eksisterende hus og tilførsel af en tilbygning.

Vi flyttede ind i en del af huset i slutningen af oktober. Lige før jul stod vores tilbygning klar og vi kunne holde jul og nytår her.

Haven var en mudderpøl efter mange måneder som byggeplads, og vi ventede på, at vinteren skulle være ovre, så vi kunne få gjort noget ved den.

Alt det er vi ved at være i mål med nu. Og vi er blevet SÅ glade for resultatet.

Jamen, jeg kan næsten gå rundt og småsmile hver dag, fordi jeg føler mig så heldig over, at det er mit hjem.

Jeg har prøvet at samle en masse billeder herunder med lidt før-og-efter. Men selvsagt flest efterbilleder, for dem har jeg flest af.

Huset

Huset er en klassisk rødstenet murermestervilla. Lige knap 100 år gammelt.

122 m2, stue, førstesal og god tør kælder. 800 m2 grund. Egentlig for småt til os men Søren så en masse muligheder i det og på den måde fik vi chancen for selv at sætte vores præg på hele huset.

Stueetagen rummer nu entré, stort køkken/alrum, kontor, stue og badeværelse. Silas og Vega har fået hele førstesalen og Søren og jeg sover i kælderen, hvor vi også har et opbevaringsværelse, et vaskerum og et badeværelse mere.

Og en vinkælder, ville Søren tilføje. Men det er altså mest en skunk :)

Men her er huset.

Køkkenet

Et ‘snedkerkøkken’ stod der i ejendomsmæglerens beskrivelse af køkkenet. Egentlig hyggeligt nok men lillebitte og næsten lidt sommerhus-agtigt.

Vi rev køkkenet ned, fjernede en væg, så vi fik et stort åbent køkken-alrum, og så flyttede vi køkkenet ned i den anden ende af huset.

Sådan så det gamle køkken ud:

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Halvvejs så det cirka sådan her ud:

Her er den gamle stue, hvor vi rykkede køkkenet ned:

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Så det nu ser sådan  her ud:

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.
Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.
Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Vores spisebord står nu, hvor det gamle køkken lå.

Spisebordet er i øvrigt fra Mani Pine, og er du i markedet for et flot plankebord af eg, kan jeg varmt (og usponsoreret) anbefale dig at tage et kig på deres borde.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Stuen (tilbygningen)

Fra køkkenet har vi så bygget en tilbygning på.

For at komme i niveau med haven, går vi et par trin ned til stuen, som har kæmpe glaspartier på tre sider.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Vi har beholdt den oprindelige loftshøjde, så der er megahøjt til loftet i stuen.

Men så kan man jo have verdens højeste juletræ.

Men især efter der er kommet græs i haven, og det hele er blevet grønt, giver de store vinduespartier, der går helt til loft, en følelse af, at vi næsten sidder i haven, når vi sidder i sofaen.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.
Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Her ses køkkenet nede fra stuen.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Kontor

Jeg har fået mit eget kontor – det havde  jeg ikke før – og det er SÅ dejligt at have begrænset arbejdet til et rum.

Tilbygningen

Vi ønskede at lave en moderne tilbygning, der stadig faldt pænt ind med det gamle hus. Jeg synes, vi er kommet så flot i mål med det.

Her er tilbygningen undervejs.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Her står den færdigt lige omkring jul.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Haven

Haven er stor (af Valby-standard), da huset ligger på en dobbeltgrund.

Haven var dog vokset helt til, da vi overtog og stod i næsten konstant skygge af mange høje grantræer.

Havens pryd var dog den store og flotte blåregn ved terrassen.

Halvdelen af den måtte dog desværre lade livet for at få plads til tilbygningen, så lige nu går vi og håber, at den tilbageblevne del har overlevet.

Her er huset og terrassen før:

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Haven var todelt, og der var en næsten tilvokset sti ned til den nederste del af haven.

Det var egentlig virkelig hyggeligt men også fuldstændigt uoverskueligt.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Vi åbnede haven op, fjernede en hulens masse træer og buske i midten og fik planet jorden ud.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Og så fik vi lagt rullegræs i slutningen af marts.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Det har givet haven et helt anderledes udtryk.

Vi har beholdt træerne i midten. Det ene er æble, det andet måske blomme, tror vi.

Det gav ingen frugt sidste år, da haven stod i mørke, så vi afventer og håber, at der kommer frugter på.

De andre træer aner vi ikke, hvad er, men det ene har fine lilla blade.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

I bunden af haven var anlagt endnu en terrasse, som vi beholdt. Sammen med de to virkelig flotte højbede, som jeg ikke rigtigt har fået gjort noget ved endnu.

Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.
Vores byggeprojekt. Tilbygning, renovering osv. Før og efter billeder.

Entreprenør og arkitekt

Selvom Søren jo har cirka dobbelt så mange timer i døgnet som os andre almindeligt dødelige, valgte vi alligevel at hyre en hovedentreprenør til at styre projektet for os.

Hele projektet blev styret med hård hånd af Hviid Entreprise og jeg vil sige, at vi har været 120% tilfredse.

Ikke alene er vi tilfredse med resultatet men selve projektet er gået så utroligt fint, endda til trods for, at vi gav dem nogle virkelig skrappe tidsfrister.

Vi boede i huset i to måneder, imens håndværkerne byggede tilbygningen og lavede badeværelse, og det er jo i sagens natur ikke en super festlig situation, når man har arbejdsplads hjemme, men det er gået så fint og alle har været utroligt søde og hensynsfulde.

Tilbygningen er tegnet af arkitekt Christian Mansa fra Jodan Rådgivning.

Den nye tilbygning giver os yderligere 42m2, så vi nu har 164 m2 + kælder.

Perfekt størrelse til os fire + Madbanditten.

Vil du gerne spise flere grøntsager?🥦🥕🥒

… men stadig gerne rimelig Low Carb? Så overvej min Low Carb-kostplan. Den er lavet, så du får mindst 600 g grønt om dagen, godt med protein og moderat med sundt fedt. Det er sund og lækker og let mad – perfekt til foråret🌱

Find den her: Low Carb kostplan

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

59 kommentarer til “Vores hus – renovering og tilbygning med før- og efterbilleder”

Skriv en kommentar

    • Træet er jatoba træ. Jeg ved ikke om det er behandlet men det skal behandles, hvis vi vil bevare den rødlige farve (og det vil vi gerne).

      Svar
  1. Tak for svar. Det er altid svært at sammenligne renoveringer, fordi udgangspunktet og resultatet altid er forskellige. Vi skal også gennemrenovere huset.

    Tak for info, og hyg jer i haven… :)

    Svar
    • Det er lidt svært at sammenligne, tror jeg, for vi har haft en fuld istandsættelse og modernisering af hele villaen sammen med, men jeg mener, at det fulde projekt landede omkring 2 mio, måske lidt mere.

      Svar
  2. Hej Jane. Beklager at min besked fremstod utydelig eller/og underlig. Det var ikke min mening. Spændende projekt med et spændende resultat. Tillykke igen. <3

    Svar
    • No worries, Julie. Ord kan virke så anderledes på skrift og det er så nemt at misforstå når vi ikke sidder overfor hinanden :)

      Svar
    • Men du må da indrømme, at det slår at bo i sin mors kælder og sidde i ensomhed og skrive grimme ting til folk på internettet.

      Svar
      • Genialt svar, Janne. Har man intet pænt at sige, bør man tie. Og jeg har meget pænt at sige! Synes virkelig det er blevet lækkert og jeg er helt skudt i tilbygningen og det fantastiske lys I har der !

        Svar
  3. Åh ja, den fik jeg også at vide. Jeg satte nogle store tykke filtdutter under mine potter. Det giver lige 5 mm luft.

    Svar
  4. Hvor er det bare mega lækkert! Så flot det er blevet?? Lige et enkelt råd herfra – tag det eller lad være, men hvis kælderen ikke er godkendt til beboelse, ville jeg slette sætningen med, at I sover der. Kommunen er seriøst emsige (siger jeg af egen bitter erfaring).

    Svar
    • Tak :)

      Der er ikke noget, der hedder net carbs og total carbs i Danmark. I Danmark opgiver vi kulhydrater i tilgængelige kulhydrater, hvilket vil sige at vi deklarerer fibre for sig selv.

      Svar
  5. Hold nu op hvor ser det flot ud.
    Vi står selv midt i planlægningen af en ligende tilbygning på stuen. Jeg er også selv meget visuel, så fedt at se hvor flot det kan blive. Det er jo en million muligheder og beslutninger.

    Svar
    • Ej hvor spændende for jer! Jeg har haft det så svært i processen for jeg er ikke så visuelt anlagt men det er Søren heldigvis❤️

      Svar
  6. Hvor er jeres spisebordstole fra? Mange stole med armlæn er lidt smalle, med jeres ser bredere og lidt mere åbne ud :-)

    Svar
    • Ja, de er lidt brede og egentlig en smule klodsede i det. Men man sidder virkelig godt i dem. De er fra Hay. Det er en gammel FDB-stol.

      Svar
  7. Det er blevet vildt flot. Vi står overfor en ombygning snart. Skræmt og spændt på samme tid.. glæder mig mest til det står færdigt. Men hvor er det blevet lækkert jeres..

    Svar
    • Uh så spændende, Johanne. Jeg er SÅ dårlig til at visualisere ting så for mig var det en stor overraskelse at se det færdigt :))

      Svar
  8. Der cykler jeg da tit forbi ? og hvor er det blevet flot! Meget imponeret over stuen. Håber blåregnen lever videre

    Svar
  9. Hej Jane og familie ? jeg er altid nysgerrig efter at se boligløsninger ? Super flot resultat l har fået ?? lyder til at der nu er go’ albuerum til alle i familien ?? Jeg ser du har potteplanter til at stå på gulvet, hvis det er et rigtig TRÆgulv kan der godt komme noget fugt under potten som laver sorte mærker på gulvet, og svært at fjerne igen ? jeg ved ikke om du er klar over det, men synes det ville være så ærgerligt for jeres smukke gulv ?

    Svar
    • Tak :) Og ja, jeg synes også det er virkelig flot set af arkitekten at få ny bygning til at passe så fint til det gamle hus.

      Svar
  10. SÅ flot- og jeg må indrømme at et havemenneske som jeg bliver helt dårlig over at se en gammel have asfalteret med græsbaner:-) Jeg ville pertentligt have gået rundt med notesbog og spade og gravet ALLE de gamle brugbare buske og stauder op:-) Men flot ser det ud <3 tillykke

    Svar
    • Sikke en underlig kommentar??‍♀️

      Vi har flyttet det, der var værd at flytte så vi får glæde af det andre steder i haven.

      Svar
  11. WOW det er godt nok lækkert. Jeg er så misundelig (på den gode måde).
    Så flot i har fået kombineret nyt/gammelt, det er så fedt.
    Jeg kan godt forstå du render rundt med et smil på læben, for det er da drømmen , der blev til virkelighed.
    Tak for at du deler så hyggeligt at være med og så se det færdige resultat.
    I fortjener det så meget.

    Svar
    • Tak søde du :)

      Jeg må indrømme, at det overvejende er Sørens fortjeneste. Han er så god til at se muligheder og idéer til hvordan det kan udføres. Jeg ejer ikke den evne. Men er så glad for alt det, han så og sørgede for at vi fik lavet :)

      Svar
  12. Wow et lækkert hus I har. Jeg er vild med murermestervillaer, men ja de er ofte ikke så store, så jeg synes det er en rigtig god idé med en tilbygning – især når den passer godt til huset. Der er simpelthen ikke noget som kæmpe vinduer ud mod det grønne. Vi har boet i hus i 4 år nu og det er slet ikke så lækkert som det I har der, men det er vores og en drøm der er gået i opfyldelse. Jeg kniber mig i armen hvert eneste forår når det hele springer ud og vi er meget i haven. Jeg fatter stadig ikke at vi er så heldige. Tillykke med det og tak fordi vi måtte se det :-)

    Svar
    • Tak :)

      Og ja, det er så skønt at have fået have. Det pudsige er, at vi faktisk også havde have før. Vi boede i villalejlighed og havde en stor og dejlig have til deling med en anden familie. Men jeg brugte den ALDRIG. Nu overvejer jeg nærmest at arbejde mindre for at få mere tid i haven – haha :)

      Svar