At lave sin burger med selleri-bolle, altså at bruge skiver af knoldselleri som burgerbolle, er en supernem måde at gøre din burger sundere. Vi kan jo kalde det en selleriburger. Se hvor nemt det er her.
Denne opskrift på selleri-burger udgav jeg tilbage i 2012 men den har lige fået lidt kærlighed og et nyt billede :)
Selleri burger
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 4 skiver knoldselleri
- 300 g hakket oksekød
- 2 skiver cheddar
- 4 skiver bacon
- 2 spsk burgerdressing
- Syltede agurker
- salt og friskkværnet peber
- smør eller kokosolie til stegning
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Skær skrællen af knoldsellerien og skær fire skiver af ca. 1 cm tykkelse.
- Pensl dem med smeltet smør/olie og drys dem med salt og peber.
- Bag dem i ovnen i 20-30 minutter eller til de har taget farve.
- Form kødet til to bøffer og krydr med salt og peber.
- Steg baconen sprød på en pande og læg til side et øjeblik.
- Kom bøfferne på og steg til der er kommet god stegeskorpe på den ene side.
- Vend bøfferne og læg osteskiverne på og lad bøfferne stege et par minutter mere. Kom evt. låg over så osten smelter lidt mere.
- Saml burgerne med bacon, bøf, syltede agurker og gerne hjemmelavet burgerdressing.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Selleribolle til burgeren
Idéen til at bruge skiver af knoldselleri til burgerbolle opstod oprindeligt i palæo-miljøet, tror jeg, men der er ærligt talt kommet masser af gode ting ud af den bevægelse, så lad mig endelig prøve at gøre dem kunsten efter.
Min burger med selleribolle blev fyldt med burgerbøf, bacon, ost og den gode burgerdressing.
Men det smagte altså virkelig godt med selleri-“bollen”. Jeg er jo vant til at spise burger helt uden antydningen af en bolle, så dette var næsten lidt voldsomt for mig. Næste gang laver jeg åben burger og kalkulerer kun med én selleribund pr. person.
Sund burger
At bruge grøntsager i stedet for brød i burger er jo en glimrende måde at øge næringsindholdet i burgeren og jeg er da heller ikke for fin til at kalde min sellerirburger for en sund burger. De fleste burgere, vi spiser herhjemme, er uden brød og er jo i virkeligheden bare en slags opgraderet hakkebøf dænget til med snask, men her har jeg altså brugt skiver af knoldselleri i brød
Vores fremtidige burger når trangen til fastfood kommer over os, så godt.
Kom lidt citron olie på selleri inden det kom i ovnen.
selleriburger er en af mine favoritter. Jeg vender mine selleri i æg og sesam, det gir lige prikken over i’et. Også fylder jeg dem med spinat, kylling, æble og bruger måske lige lidt hjemmelavet gourgemole ;-)
Det lyder da vildt lækkert! Det får jeg helt lyst til at prøve :)
Hvor længe / hvor hårdt steger du skiverne på panden?
Kunne man evt. nøjes med ovnen og så tilføre olien og saltet der?
De bliver vel for fedtede til at spise “med hænderne”?
Jeg tror såmænd godt du kan nøjes med ovnen. Og ja, vi spiser dem med kniv og gaffel :)
Så kom dagen hvor vi skulle have burgere- og så skulle denne version prøves. Og Jane, jeg må sige tusind tusind tak;0) For første gang har jeg spist burger uden at have oppustet mave. Den kunne 100% måle sig med en alm. burger- faktisk bedre:0) Tusind tak for en fantastisk og inspirerede side. En helt ny verden har åbnet sig for mig;0)
Hvor dejligt at høre, den vakte glæde. Tak for den fine kommentar, Annika :-)
Den bedste bruger, Jane. Lavede selleriburger igår med guacamole, tomater, ost og grillede squash og så en bøf af stegt tempeh. Et godt bud på en vegetarudgave af den her lækre sag. Gad vide om der egentlig er nogle som lever helt lchf vegetarisk. Jeg låner på livet løs af opskrifter og finder på en fiske eller vegetarudgave, fungerer fint indtil nu :-)
Ej, hvor sejt, Sophie! LCHF vegetariansk kan give lidt udfordringer, men det er ikke umuligt. Særligt ikke når du spiser fisk. Hvordan med æg? Spiser du det? Den svenske LCHF kostvejleder, forfatter og andet, Anna Hallén, har skrevet om det her: http://www.annahallen.se/vegetarian-och-lchf
Hun er i min verden en af dem, der har det allermest befriende syn på mad og sundhed. :-)
Tak for linket! Ja, spiser masser af æg, fisk og så tyr jeg ofte til quornfars, tofu og tempeh for at få proteiner nok- det fungerer for mig, hvis ikke man skal bruge al tid i sit køkken, selvom hende Anna siger det ikke er så godt :-) Jeg må undersøge hvorfor. tak for en dejlig inspirerende blog – elsker at lave mad med benspænd!
Og det er jo det vigtigste, Sophie, altså, at det fungerer for dig. Sådan mener jeg, man altid bør se på det. Ellers bliver det jo en hæmsko at leve sundt, og det er jo slet ikke meningen. God weekend :-)
Det fatter jeg altså heller ikke, det der med at spise det samme som man får derhjemme! Jeg ELSKER at spise noget andet end det, jeg plejer. Og det bliver jo kun bedre af, at det er nogen andre end mig der har lavet det. Spændende med selleriboller – det skal da prøves :) Tak for rosen i øvrigt, jeg er også selv fint tilfreds med min nye header ;) Jeg er nemlig ikke særlig velbegavet på den der “rode med computer og få smarte ting ud af det”-måde!
Perfekt indslag lige præcis i dag, hvor jeg lider under at have kigget lidt for dybt i rødvinsglasset i går, og bare har lyst til burgersnask. Det bliver denne version istedet :)
Denne kan sagtens konkurrere med de snaskede burgerjoint-burgere. Og så slipper du for oppustet mave og selvlede bagefter ;-)