Buffalosauce


Buffalosauce, også kendt som buffalo wing sauce, er en krydret sauce eller marinade, der typisk anvendes til at marinere kyllingevinger (buffalo wings) eller andre typer kød. Saucen har sin oprindelse i Buffalo, New York, og er normalt lavet af en kombination af hot sauce, smør og eddike. Buffalosauce kan både være stærk og mild, afhængigt af den hotsauce, der bruges. Og så har den tit en lidt skarp eddike-agtig smag, som fungerer super godt.

Buffalosauce

Buffalosauce

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Print Pin
4
|
10 minutter

Ingredienser

  • 80 g smør
  • 60 ml hotsauce fx tabasco
  • 30 ml æblecidereddike
  • 2 tsk Worcestershire sauce
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 knsp hvidløgspulver
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  • Smelt smørret ved lav varme.
  • Rør resten af ingredienserne i.
  • Smag til og juster med salt og eddike. Den må gerne have en lidt syrlig, eddikeagtig smag.
  • Brug med det samme eller hæld på glas og opbevar på køl.
  • På køl vil den stivne lidt pga. smørret og skal derfor let opvarmes før brug.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Nogle opskrifter indeholder krydderier som hvidløgspulver, løgpulver og paprika for at give ekstra smag og varme.

Buffalo sauce kan købes færdiglavet i supermarkeder (Bilka, synes jeg, jeg har set) eller kan nemt laves hjemme ved at blande ingredienserne sammen og varme dem op. Det er selvfølgelig opskriften på hjemmelavet buffalo sauce, du får her

Buffalo sauce til marinade og dip

Buffalosaucen bruges som sagt til marinade af enten kyllingevinger eller andet kød og du kan godt gemme denne opskrift til grillsæsonen starter (lige om lidt jo😅). Du kan også bruge den til marinade til grillede grøntsager og du kan bruge den som en lækker dip.

Da jeg arbejde på Hard Rock i mine unge dage, var buffalo wings en af de mest legendariske retter på kortet. Dengang kunne de fås i både en hot og en mild version. Den hotte var seriøst hot! Kæft det smagte godt altså. Skyllet ned med en kold Corona, selvfølgelig. Good times😅

Det gode ved buffalosauce for os Keto-entusiaster er, at den stort set ikke indeholder noget kulhydrat. I stedet indeholder den sundt og mættende fedt fra smør og giver masser af god smag til dit kød.

Buffalosauce
Buffalosauce

Er du i tvivl om, hvor meget du skal spise?

Så prøv min online kalorieberegner.

Du indtaster dit køn, din alder, din højde, din vægt og dit aktivitetsniveau og så fortæller beregneren dig, hvor mange kalorier du skal spise, hvis du vil holde vægten, hvis du ønsker vægttab og hvis du ønsker at arbejde på at øge i muskelmasse.

Jeg har lavet to forskellige oplæg til vægttab. En, jeg kalder stabilt vægttab, som er egnet til et stabilt og realistisk vægttab, hvor du stadig har god energi, sover godt og bevarer din muskelmasse og hvor der stadig er plads til et socialt liv. Og så en, jeg kalder målrettet vægttab, som du kan bruge i perioder, hvor motivationen er særligt høj, eller hvor du er indstillet på at give den en ekstra skalle og er ok med, at det kræver lidt ekstra fokus.

Når du har udregnet dit kaloriebehov, hjælper jeg dig med at få styr på dine makronæringsstoffer (kulhydrat, protein og fedt), alt efter om du ønsker at spise Keto eller Low Carb.

Kalorieberegneren er med i mit SØLV og GULD medlemskab, men du kan prøve den i den gratis prøveperiode, hvis du ikke er medlem allerede.

Jeg vil prøve det gratis i 7 dage!

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

8 kommentarer til “Buffalosauce”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej.
    Er det rigtigt at der skal 60 ml Tabasco-sauce i……?????
    Synes det lyder af meget 🥵🔥
    Hilsen Pia

    Svar
    • Det er en hel flaske😅 Og ja, den er god nok.

      Man kan i øvrigt købe færdig buffalosauce i Meny. Ikke for at tage opmærksomheden fra min egen opskrift men så det bare lige fornyligt på deres ‘USA-hylde’.

      Svar
    • Åh godt spørgsmål. Jeg tror sådan set sagtens det kan bruges men jeg synes, at eddike-smagen fra hotsauce spiller en rolle for den ægte buffalo-smag. Og jeg tror måske den ville blive pivstærk med sambal oelek. Men meld gerne lige tilbage, hvis du prøver det :)

      Svar