Broccolitærte


Broccolitærte er virkelig en nem og skøn frokost. Tærtebunden her er, ligesom med tomatærten, lavet af pofiber, mandelmel, smør og æg og bliver ikke sprød som sådan, men den bliver fast og sådan næsten almindelig-tærtebunds-agtig. Virkelig lækker Low Carb udgave af en tærtebund, synes jeg.

Broccolitærte - low carb og glutenfri

Broccolitærte

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
30 minutter

Ingredienser

Bund

Fyld

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Bland alle ingredienserne til tærtebunden godt sammen med hænderne, til smørret er fordelt og du har en fast men fedtet dej. Tryk den ud i en tærteform (ca. 24 cm).
  • Sæt formen i ovnen og forbag bunden i 10-15 minutter, til den er blevet let gylden.
  • Skær baconen i tern og steg den gylden på en pande.
  • Pisk æg, hytteost, mælk, salt og peber sammen og rør osten i.
  • Del broccolien i små buketter, blancher det evt. hvis du foretrækker broccoli uden for meget bid.
  • Fordel broccoli og bacon oven på tærtebunden og hæld æggemassen over.
  • Bag tærten i ca. 15 minutter, til æggemassen er fast og bunden gylden.
  • Server evt. med en grøn salat.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Low Carb tærte med broccoli og bacon

Foruden broccoli har jeg puttet lidt bacon i tærten. Bacon er jo nærmest et slags krydderi og giver her lige det ekstra, så vi går fra lidt kedelig til yum-lækkert! Bacon er også brugt i den meget populære Tærte med kylling og bacon.

Jeg har lavet den i en aflang tærteform – mest for billedets skyld. Men du får mål på passende tærtefad i opskriften her også.

Tilbehør til broccolitærte

Jeg synes, du skal servere tærten sammen med en lækker grøn salat. Så har du en virkelig god Low Carb frokost. Tærten kan også sagtens spises kold og egner sig derfor rigtig godt som madpakke.

En salat til broccolitærten kan faktisk være helt simpelt såsom snittet spidskål lige vendt i pesto eller en god olivenolie. Men det kan også være en frisk salat med bladgrønt fx rucola, agurk, rødløg og feta vendt i en vinaigrette.

Broccoli, elsket og hadet

Jeg er ret vild med broccoli. For det første er broccoli en super god erstatning for fx kartofler. Det er nemt lige at dampe lidt broccoli som tilbehør til aftensmaden fx til en god gryderet. Og så kan broccoli også både bages, grilles, steges og moses.

For det andet indeholder broccoli kun 3 gram kulhydrat pr. 100 gram og egner sig derfor rigtig godt til Low Carb og også til dig der spiser Keto. Derudover er broccoli jo fyldt med skønne vitaminer og mineraler. Har du set mit nye råvareindeks? Her kan du slå alle madvarer op, jeg bruger og få kulhydrat- og kalorieindhold, læse om dem, og der er også links til madvarerne i opskrifterne. Det er et stort arbejde, så ikke alle ingredienser er med endnu og ikke alle sider er helt færdigskrevet endnu.

Desværre er der mange der har set sig sur på broccolien. Jeg mistænker lidt, at det er fordi de er vokset op med udkogt broccoli, der både lugter og smager af prut. Jeg damper max min broccoli 2-3 minutter, den skal gerne have lidt bid.

Broccolitærte - low carb og glutenfri opskrift på den klassiske tærte med broccoli

Stor nyhed: Fit efter 40

Stort, nyt livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Kurset starter mandag d. 8. oktober.

Læs alt om kurset her

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

16 kommentarer til “Broccolitærte”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Nej , den har jeg ikke prøvet. Fandt lige opskriften og den ser super lækker ud.
    Den vil jeg prøve!
    Tak for alle de dejlige bøger og opskrifter!😁

    Svar
  2. 5 stars
    Hold nu OP , den smager så englene synger 😊
    Og den mætter helt vildt – det er første gang jeg laver tærte men bunden blev så god, at jeg sagtens kan se, at det er bestemt ikke sidste gang … BUM – dejligt!

    Svar
  3. Det ser super lækkert ud og skal klart prøves. Tak for en super god hjemmeside.
    Har en dreng i skolen der godt kunne bruge et ekstra skud protein og fedt i madpakken. Jeg blev lidt nysgerrig.., kan man bruge kartoffelmel stedet for pofiber?
    dbh Lisa

    Svar
  4. Den ser godt nok lækker ud.
    Jeg havde helt glemt, at lave tærter og dette er da en fin måde, at få broccoli på.
    Jeg er stadig stor fan af lidt guargummi i dejen, det lærte du mig for flere år siden og det giver bare den lige lidt ekstra sprødhed.

    Svar
    • Ja det er sandt. Jeg er stoppet med at skrive det for folk kan åbenbart aldrig finde det nogle steder🤷🏻‍♀️

      Svar
          • Tak. Vil prøve på at huske at få fingrene i det til når jeg laver sådanne ting.

            Broccoli er så rent faktisk en af mine favoritgrøntsager – til gengæld er jeg ikke meget for blomkål, men det er godt som fyld i mange ting.