Broccolifritter


Broccolifritter smager forbavsende godt! Måske er det endda min favoritmåde ar spise broccoli på. Der sker noget, når toppen lige får en anelse farve. Det smager så lækkert.

broccolifritter LCHF

Broccolifritter

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Skær den tørre ende af broccolistokken, men lad resten af stokken sidde på.
  • Skær nu “pomfritter” ved, at du skærer fra broccolibuketten og helt ned igennem stokken. Hvis stykket er blevet for stort, kan du halvere det.
  • Vend broccolifritterne i olivenolie eller smeltet smør, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med salt.
  • Bag i ovnen i ca. 25-30 minutter. De må gerne være lidt brændte i toppen.

Noter

Man skulle ikke tro det, men de smager altså sygt godt! Server gerne med den røgede paprika dip. Oh heaven!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Broccolifritter – perfekt Keto tilbehør

Herhjemme har de populære bønnefritter fået kamp til stregen af de virkelig lækre broccolifritter, og hvis du ikke har prøvet dem endnu, vil jeg varmt anbefale dig at give dem et forsøg.

At sætte lighedstegn mellem pomfritter og broccoli er dog nok lige at tage den et nøk for langt, men broccolifritter ligger bare så godt i munden. Og hvis du tænker, at broccoli er kedeligt, så har du ikke smagt disse.

Fritter af broccoli – hvad siger ungerne?

Ungerne er ikke helt overbevist, men det tog dem også lidt tid at overgive sig til bønnefritterne, som de stadig spiser med lukkede øjne, fordi jeg har sagt, at de så smager som pomfritter. Alle kneb gælder!

Broccolifritter i airfryer

Er du den heldige ejer af en airfryer, kan du selvfølgelig lave dine broccoli fritter deri. Det bliver de kun bedre af og så er det endu hurtigere. Win-win. Se opskriften her.

BROCCOLIFRITTER - den lækreste måde at spise broccoli på
broccolifritter LCHF

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

33 kommentarer til “Broccolifritter”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Uhh, de er også gode i blomkåls-versionen. Jeg skærer den i små buketter, blander med smeltet smør, salt og lidt paprika. 40 min. ved 220 g. (alm ovn) til de er blevet små og godt nok bløde, men med lidt skorpe. Og så lige dyppe i hjemmelavet aioli. Arrmen altså… :-)

    Svar
  2. Så er de skønne broccolifritter afprøvet. Jeg er meget begejstret og ligeså er familien. Dog vil vi ikke gå så langt som at kalde dem for fritter, da vores ihvertfald ikke var så sprøde. Men de smagte skønt alligevel, Jeg har lagt opskriften på egen blog – med link til dig naturligvis :-)
    Mange hilsner Kathe

    Svar
  3. De er da bare fabelagtige fantastiske, har lige testet dem for første gang, og det er bestemt ikke sidste, tak for altid super inspiration…:-)

    Svar
  4. Hej,
    Jeg bliver lige nødt til at spørge – min kæreste kan ikke fordrage broccoli.
    Smager det meget af broccoli, eller ændrer smagen sig meget?
    Bønnefritter er også et hit her, og de smager jo ikke rigtigt af bønner, så derfor mit spørgsmål :-)

    //Line

    Svar
  5. Lækre og sprøde… broccolifritter :-) Glad for din fantasi i grønsagernes verden – aldrig har jeg da fået så mange – på så mange måder… de kommer jo nærmest snigende. Tak Jane :-)

    Svar
  6. Hvordan er kålsmagen?
    Jeg har længe lavet broccolibuketter med lidt olie og salt, men kun givet dem 5 min i ovnen – max. Ellers har de haft fået for meget kål-smag.
    Men nu anbefaler du 25-30 minutter – så forsvinder den kålsmag måske?

    Svar
  7. Kan tilføje at stort set alke “fryse-grøntsager” også er gode på denne måde med olie og salt…de blir godt nok ikke så sprøde, men de smager rigtig dejligt og er er godt og hurtigt alternativ i en travl hverdag:-)

    Svar
  8. Haps, dem laver jeg tit og regner med at smide dem på bordet i aften! Ofte høvler jeg en god gang friskrevet parmesan over når de kommer ud af ovnen, dét kan også anbefales :)

    Svar
  9. Sikke da en herlig opskrift, som jeg meget snart skal prøve. Hvor er jeg glad for at se, at du lader stokken sidde. Alt for mange mennesker kasserer broccolistokken, hvilket er ærgerligt – for der er jo masser af gode ting i den. Hvis jeg bare skal koge min broccoli eller bruge buketterne i en salat, skærer jeg stokken i små tern og svitser den til for eksempel en gryderet. Så går der ikke noget til spilde der :-)
    Mange hilsner Kathe

    Svar
    • Du har ret i at man da også skal bruge stokken. Jeg skærer den i skiver og koger den med lidt salt, når den er blød putter jeg en god skive smør i og blender. vupti …sovs eller suppe. hmm lækkert

      Svar
  10. Hårh! De ser gode ud, disse broccolifritter. Jeg har jo i forvejen en svaghed for bønneditto, så hvis disse giver kamp til stregen, er jeg vist nødt til at prøve en portion i dag :-)

    Svar
  11. Hej
    Ved ikke om det er Google der driller, men det undre mig at der i kolonne til højre, når man kører lidt ned ligger en annonce for et trick til flad mave som linker til
    sundhedskostplaner.com. Jeg bliver nødt til at høre om det er noget du anbefaler, eller om det er en annonce som Google ligger ind på siden?
    Hver gang jeg scroller ned for at finde inspiration kommer den frem lige over bedste blomkålspizza.

    Svar
    • Det er Googles annoncer og ikke nogle, jeg vælger. I stedet vælger den annoncerne ud fra indholdet på siden og ud fra end færden på internettet. Jeg får fx sygt mange for rejser til Thailand. Jeg har ikke leget nok med til at finde ud af, hvordan jeg fravælger dem, men det er work in progress :)

      Svar
      • I skal slette jeres cookies i jeres indstillinger, da alt det reklame i får når i besøger forskellige websites er et udpluk af sider der relaterer til det i besøgt tidligere. Det er også en fordel at slette de cookies når man leder efter billig rejser, for siden du kigger på, “gemmer” hvad du har søgt på tidligere, og nogle sider er så smarte at hvis er er ude efter det samme hver gang, bliver det ikke billigere. Cookies er det man siger ok til hver gang man går ind på en hjemmeside. De er ikke farlige, men det kan være rart at slette dem engang imellem, så man er fri for flere Thailands forslag(som næsten er salt i såret når man er kommet hjem).

        Svar
        • Tak Mia :) var ikke lige klar over, at man kan slette cookies og dermed slippe for de samme reklamer igen og igen…

          Svar
  12. Hej hvor ser det lækkert ud, det skal prøves, elsker bønnefritterne :-)

    Jeg lavede din leverpostej i går, og for hunnen hvor var er den lækker, tak for det. og lige til at gå til, vupti så var den lavet og klar til ovnen.. Jeg kom så hakkede champignon i og det blev den bestemt ikke dårligere af. Den kommer til at få en fast plads i mit køleskab..

    Svar