Broccoli i airfryer


Broccoli i airfryer er nok mit favorittilbehør i øjeblikket. Jeg har jo i årevis lavet broccolifritter i ovnen og har virkelig syntes, det var det bedste tilbehør. Ved at lave broccoli i airfryer, halverer jeg tilberedningstiden og får et endnu sprødere resultat.

Altså kæmpe win-win!

Sprøde broccolifritter

Og ja, jeg mener faktisk sprøde. Broccoli lavet i airfryeren får en sprød top og resten af grøntsagen (stokken) en dejlig næsten sødlig smag, som jeg synes, de tit får ved tilberedning.

Og så er det vitterligt så pivnem, at det næsten ikke er en opskrift: Broccoli, olie og salt. Ned i airfryeren og 10 minutter på 180 grader. Færdig.

Server gerne en lækker dip til. En god chilimayo er altid godt og det samme er en god aioli, som jeg brugte her.

Kender du ikke en airfryer eller overvejer du en? Læs om min airfryer her.

Broccoli i airfryer

Broccoli i airfryer

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
Sprøde broccolifritter
2
|
10 min

Udstyr

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skær broccoli i buketter.
  • Spray dem med olivenolie eller vend dem i olie, hvis du ikke har en spray. Drys dem med salt.
  • Put dem ned i airfryerens skuffe og giv dem 10 minutter på 180 grader.
  • Værsgo', superlækkert tilbehør på 10 minutter!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Variationer af broccoli lavet i airfryer

Her er det den helt enkle version med bare olie og salt. Det er faktisk den, jeg laver oftest. Men et lille drys krydderi kan gøre meget for lige at give den et frisk pift, hvis du trænger til noget variation. Et lille drys chilipulver er fx lækkert og det samme er røget paprika (ikke for meget, kun lige et lille drys).

Og elsker du, som jeg, også spidskommen og koriander, er der også virkelig god smag at hente der.

Du kan også drysse drys på bagefter. Det kunne fx være ristede sesamfrø, en lækker dukkah eller mit knasende nøddedrys.

Grøntsager i airfryer

Da jeg købte airfryeren, var jeg både nysgerrig på tilberedning af kød og grøntsager i den. Indtil videre er mine erfaringer med begge dele rigtig gode. Kun græskarfritterne blev ikke så spændende men måske skulle jeg have lavet dem med bacon. Det gør dem jo alt andet lige mere interessante.

Broccoli i airfryer er favoritten indtil videre. Men der er mange, jeg har til gode at prøve endnu.

Broccoli i airfryer

Flere airfryer opskrifter

Mangler du mere inspiration til hvad du kan lave i din airfryer, så se min samling af airfryeropskrifter her.

Bliv Sommerklar med Madbanditten

Hop med på den populære Sommerklar-protokol og brug de effektive retningslinjer til at komme af med vinterkiloene.

Se hvad Sommerklar kan gøre for dig her >>

 

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

11 kommentarer til “Broccoli i airfryer”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stjerner
    Jeg er så enig, Jane 😁 Broccoli i Airfryer er det vildeste shit. (Især når man som jeg, har levet uden ovn i nu 6 mdr.)
    Da du fik din Airfryer, gav jeg efter. Jeg måtte eje én. Har virkelig savnet sprøde ting 😁
    Så endnu engang tak for god inspiration ☺️
    Ps. Har du en oliespray du kan anbefale?

    Svar
    • Hehee ja ikke? Jeg har aldrig spist så meget broccoli, som siden jeg købte den airfryer😅
      Min oliespray er fra Irma, deres eget mærke, men jeg tror, de fleste supermarkeder har dem❤️

      Svar
  2. Hej Jane
    Jeg må bare sige, at det glæder mig at der nu også er opskrifter med mad lavet i Airfryer OG at der kommer flere fremover.🤗 Fordi, fordi: jeg har netop i dag bestilt en Airfryer – og jeg glæææder mig til at afprøve både den og retterne du allerede har publiceret. 😋

    Svar
    • Heheee hvor godt❤️ Jeg har masser af flere opskrifter på vej. Den fungerer sgu godt, sådan en! Og jeg har dælme aldrig spist så meget broccoli før😅

      Svar
      • Det lyder bare fantastisk godt!👌 Jeg har da også selv et par ideer i ærmet, så det bliver sjovt og spændende at eksperimentere med. 🥦🍗
        Min fornemmelse fornemmelse er, at mit nye “legetøj” i køkkenet godt kan gå hen og blive et rigtigt stort hit! 🤩 🏆
        Jeg kommer ALDRIG til at gå ned på godt køkkengrej & gode kogebøger og/eller lækre madopskrifter. Never! 😂
        Tak for altid spændende inspiration.❤️

        Svar
    • Jo nogle næringsstoffer vil tabe lidt i optag ved opvarmning mens andre vil optages bedre. Min holdning er at de grøntsager, der bliver spist er bedre end dem, der ikke bliver spist (og min mave skal ikke bede om rå broccoli😅)

      Svar
  3. Har endnu ikke fået investeret i en Crock Pot (til bl.a. Pulled Pork) og overvejer en demo af en Thermomix, så jeg kan se, om jeg skal ønske mig den henover de næste 10 år ;-))

    Men spekulerer på: Kan man måske lave Pulled Pork i en Airfryer? Jeg skal jo bare ikke have alle mulige køkkenmaskiner stående :-) Har du nogen fornemmelse af, om den ene (Airfryer) kan erstatte den anden (Crock Pot) (eller omvendt)?

    Svar
    • Uh godt spørgsmål. Jeg tror godt, du kan lave pulled pork i airfryer – ligesom du også kan lave det i almindelig ovn. Jeg tror, at mange ting fra crockpotten kan laves i airfryer men det kræver nok ekstra tilbehør, hvis man skal lave våde ting med sovs. Men du kan ikke lave fx sprøde ting i crockpotten. Airfryeren er også mindre – eller min er. Jeg laver 2 kg pulled pork i crockpotten men har kun haft 1 kg nakkefilet i airfryeren. Men begge fås vist i forskellige størrelser.

      Thermomixen falder lidt udenfor for den kan nogle helt andre ting.

      Gid man bare havde ubegrænset plads – og penge, ikke?😅

      Svar
      • Tak for svar, som jeg lige opdagede :-) Normalt plejer der at komme en mail, at man har fået et svar, så jeg tænkte, at du med garanti havde travlt :-)

        Jamen, det taler jo lidt imod Crockpotten (for mit vedkommende) og for Airfryeren. Det er kun mig, som spiser keto/LCHF, min mand er yderst traditionel, og jeg er 100 % vis på, at jeg heller ikke skulle tilberede noget i noget så nymodens som en Airfryer ;-) (måske, hvis han finder ud af, at han sparer på el… :-) (ergo ville det så nemlig være alt rigeligt med en nakkefilet på 1 kg. Jeg er stadig i gang med strimler af de 2 kg, jeg lavede en gang i efteråret).

        Superfint, at du lige tog Thermomix med ind i dit svar. Jeg kan se, at den falder i en kategori for sig selv.

        Så kommer der måske en opskrift på Pulled Pork i Airfryer? Apropos din opfordring til at spørge efter opskrifter.

        TAK :-)

        Svar