Brændende kærlighed med blomkålsmos


Brændende kærlighed lavet med et godt stykke bacon og serveret med en cremet blomkålsmos er simpelthen toppen af hverdagsmad. Og du ved, vegetar i går, bacon i dag. Sådan er reglen!

Brændende kærlighed med blomkålsmos. En sund opskrift på den gode gamle klassiker.

Brændende kærlighed med blomkålsmos

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skær blomkål i buketter og kog dem i letsaltet vand i ca. 8 minutter eller indtil de er bløde i det.
  • Hæld vandet fra blomkålene. Mos eller blend blomkålsbuketterne med fløde og flødeost og smag til med salt og peber.
  • Skær bacon i grove stykker og hak løg groft.
  • Opvarm smør på en pande og steg løg og bacon sammen heri ved høj temperatur. Både løg og bacon må gerne tage farve.
  • Anret blomkålsmosen i bunden af fire dybe tallerkener eller skåle og fordel bacon-løg-blandingen ovenpå. Hvis du er rigtig kæk, tager du også lige en skefuld af stegefedtet og drypper ud over hver portion også.
  • Drys med hakket kruspersille inden servering.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Brændende kærlighed med blomkålsmos

Brændende kærlighed var en af mine livretter, da jeg var barn. Sammen med boller i karry. Her har jeg lavet den med blomkålsmos i stedet for kartoffelmos. Vega mener, at det smager præcis som kartoffelmos. Jeg er ikke helt enig men jeg synes, det fungerer superfint. Bacon overtager jo smagen i retten her. Jeg brugte i øvrigt et stort stykke øko-bacon, som jeg selv skar i rigtig grove stykker. Det kan altså varmt anbefales, når nu bacon står alene med hele kødansvaret.

Og det bedste her er næsten, at retten er lavet på under 20 minutter, og at du med næsten garanti har alle ingredienser i dit køleskab allerede. Easy-peasy. Sund og nem hverdagsaftensmad. Og så er den endda lige i skabet LCHF-mæssigt! Win!

Et par syltede rødbeder ville have klædt retten, men da lysten til brændende kærlighed opstod spontant, måtte vi desværre undvære.

Brændende kærlighed med blomkålsmos. En sund opskrift på den gode gamle klassiker.
Brændende kærlighed med blomkålsmos. En sund opskrift på den gode gamle klassiker.

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

33 kommentarer til “Brændende kærlighed med blomkålsmos”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Har du lavet blomkålsmos med blomkålsris før? Umiddelbart synes jeg ikke det lyder som det mest velvalgte. Det er i hvert fald aldrig faldet mig ind at bruge blomkålsris til mos..

      Svar
  1. Mega lækkert.!! Elsker det både varmt og koldt :) Min hund elsker også at få det blandet op med sin mad, han kan ikke få nok. Stort hit herhjemme.

    Svar
  2. Glæder mig vildt meget til at prøve blomkålsmos når nu blomkålsris ikke lige faldt i min smag. Men tænkte om man egentlig kan erstatte flødeosten med en klat smør hvis man har tænkt sig at spise keto? :)

    Svar
  3. Det er godt nok den mest fråderen blomkålsmos jeg nogensinde har fået. Også min datter er vild med den. Mums! Har aldrig overvejet at komme fløde og flødeost i, har levet hele mit liv med at blende kålen med smørklat. Jeg skal leve af blomkålsmos nu.

    Svar
  4. Den blomkålsmos er blevet en af mine klare favoritter. Jeg har twistet opskriften lidt ved også at komme revet muskatnød i. Det sdmager fantastisk, synes jeg.
    Jeg nyder oghså mosen kod, det smager stadig forrygende.

    Svar
    • Ej hvor godt! Jeg troede jeg var den eneste, der kunne lide kold blomkålsmos. Jeg synes også det smager dejligt :)

      Svar
  5. Tak for mad!
    Den blomkålsmos var utrolig lækker, normalt er jeg totalt hader af flødeost naturel, men i blomkålsmos med fløde er det rigtig godt.

    Og så er den jo fantastisk nem!

    Kan blomkålsmos anbefales at gemmes til dagen efter i bøtte eller er det en træls ting dagen efter?

    Svar
    • Fedt at høre, Ulrik.

      Jeg tror godt den kan gemmes og genopvarmes. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har prøvet det dog…

      Svar
  6. Har lige lavet brændende kærlighed med broccolimos. Et lidt træt broccoli blev kogt i piskefløde og stavblendet. Lidt hvidløgssmør i og det er perfekt sammen med bacon og løg.

    Svar
    • Det vil jeg ikke anbefale. Prøv engang at læse hvad den indeholder. Brug almindelig piskefløde og drop de der fake erstatningsprodukter.

      Svar
  7. Hahaha :D :D :D “Vegetar i går, bacon i dag – sådan er reglen!” :D KONGEKOMMENTAR :D :D :D

    Den der blomkålsmos – den er bare en mega favorit herhjemme :-) har lige fået den med kylling stegt i kryddersmør. Denne gang blev mosen most rustikt og fik et ordentligt skud frisk timian, brugte en gaffel og rørte den let sammen med philadelphia og så brunet smør over – Jamen altså … jeg triller ned af sofaen om lidt ;-) det er vist meget godt, at jeg holder øje med kcal-indtaget for ellers trillede jeg af helt andre årsager med al det lækre LCHF mad… jeg er SÅ meget fan!!!

    God weekend :-)

    Svar
    • Haha ja, men en meget vigtig regel! ? Hvor lyder det overlækkert med den mos. Jeg er svag i knæene over brunet smør – i alle sammenhænge! Nam! ?

      Svar
  8. Den gjorde altså lykke på en kedelig, kold tirsdag. Rigtig comfort food. Jeg havde ingen flødeost, så lavede mosen med mascarpone. Total succes!

    Svar
  9. Fantastisk post på Instagram – gjorde jeg løb i fakta efter blomkål. Super nem ret. Fakta havde dog ikke frisk blomkål så blev fra frost og suppleret med lidt broccoli … er så mæt og glad. Mosen blev dog mere som en cremet suppe og med lidt hvidløg i. Tilbehør rødbeder og tarvelig bacon tern. Men det skal laves igen. Tak!

    Svar
  10. Lidt mindre vand i blomkålen når det koges, så det ikke bliver for tyndt når det blendes. Tilsæt salt, peber og lidt dijonsennep…..det smager fantastisk. Så undgår du mælkeprodukter :-)

    Svar
  11. Ser meget lækkert ud..! :D Jeg tåler desværre ikke mælkeprodukter (heller ikke laktosefri) og tænker hvad jeg mon kan bruge i stedet for fløde og ost? Måske kokosmælk?
    På forhånd tak for svar :)

    Svar
  12. Hvor køber du dit øko kød henne? I forhold til bacon, så synes jeg kun jeg kan finde det der er skåret. I hvert fald i de almindelige supermarkeder.

    Svar
    • Er det rigtigt? Jeg har stykker af øko-bacon stort set alle steder, jeg handler. Jeg handler mest hos nemlig, og de har ofte flere forskellige mærker at vælge imellem, næstmest hos Brugsen, som ligger lige hvor jeg bor, hvor de har et helt stykke bacon fra Aalbæk, tror jeg, det er, og ellers handler jeg i irma, hvor de også altid har det.

      Svar