Bountykage


Bountykage er en hybrid mellem de populære bounty-barer serveret som kage. Den vakte stor begejstring, da vi serverede den for gæster i lørdags, så har du kage på menuen til den kommende lange weekend, vil jeg på det varmeste anbefale denne.

Lækreste LCHF bountykage- nem at lave og med få ingredienser! --> Madbanditten.dk

Bountykage

Føj til favoritter Print Pin
12 personer
|
2 timer

Ingredienser

BUND

KOKOSFYLD

CHOKOLADETOP

Sådan gør du

Dagen før

  • Sæt en dåse kokosmælk i køleskab.

Bund

  • Opvarm ovnen til 150 grader.
  • Put mandler, kokosmel og kakaopulver i foodprocessoren og blend det.
  • Tilsæt æggehvider og smeltet kokosolie og blend igen, til du har en fedtet masse.
  • Klat massen ud i en springform (ca. 20-22 cm), som er godt smurt eller som har bagepapir i bunden.
  • Bag i ovnen i ca. 25 minutter. Tag ud og lad afkøle.

Kokosfyld

  • Åbn dåsen med kokosmælk og tag den fede kokoscreme ud af dåsen med en ske. Du skal kun bruge den fede kokoscreme. Kokosvandet kasserer du eller gemmer og bruger i en smoothie.
  • Put kokoscremen i en kasserolle sammen med kokosolie, kokosmel og SukrinMelis. Varm langsomt op og vend det hele godt sammen til en fedtet masse.
  • Fordel kokosmassen på den afkølede bund og sæt kagen i køleskab nogle timer – eller i fryseren i en times tid, til kokosmassen er blevet helt stiv.

Chokoladetop

  • Smelt chokolade i vandbad sammen med kokosolie. Lad chokoladen afkøle ca. 10 min. i køleskab.
  • Fordel chokoladen ovenpå den stivnede kokosmasse med en ske. Gør det langsomt og start inde fra midten og bevæg dig ud af mod siderne. Læg gerne chokolade ovenpå chokolade, så du får et dejligt tykt lag.
  • Sæt kagen i køleskab og lad chokoladetoppen stivne. 

SERVERING:

  • Skær kagen med en skarp kniv. Chokoladetoppen kan være lidt hård at skære igennem, men det går fint.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

I arbejdstid tager den ikke lang tid at lave, men produktionen strækker sig alligevel over en del timer, så det er ikke kagen, du lige kommer i tanke om, du vil have til gæster en halv time, før de kommer.

Bountykage uden sukker

Kagen her er dog ikke spor sød. Det har jeg det superfint med, da jeg meget sjældent spiser sukker og derfor hurtigt synes, at alt med sukker smager hvinende sødt. Fx tror jeg at en almindelig bounty ville give mig kvalme.

Flere har meldt tilbage at de synes, at kagen er for lidt sød, så det kan du lige have i baghovedet. Er din sukkertolerance anderledes end min, vil du nok gerne tilpasse sødningsniveauet i kagen her til dine smagsløg.

Men foruden at den smager godt og er smuk at se på, vinder den i mine øjne især på disse fire punkter:

  1. Den indeholder meget lidt sødning, hvilket vægter højt i min bog.
  2. Den er nem at lave, og de fleste ingredienser har du sikkert i huset allerede.
  3. Den mætter. Meget! Og det betyder, at man bliver tilfreds med bare ét stykke.
  4. Den kan laves dagen før, hvilket bare altid er dejligt, når man skal have gæster.

En lille note om kokosmælk

Ved enkelte mærker kokosmælk skiller kokoscremen ikke fra kokosvandet, uanset hvor længe du har den i køleskab.

Jeg har fx været uheldig med fx Santa Marias økologiske kokosmælk, som aldrig delte sig i kokoscreme/vand.

Denne gang brugte jeg en øko-kokosmælk fra Irma, og den fungerede upåklageligt.

Men står du med en dåse, der ikke er skilt efter en nat i køleskab, kan den ikke bruges, så noter dig mærket og prøv en anden næste gang.

Du kan af samme årsag heller ikke bruge kokosmælk light, men hvorfor skulle du også ville det? ;-)

Lækreste LCHF-bountykage- nem at lave og med få ingredienser! --> Madbanditten.dk
Lækreste LCHF bountykage- nem at lave og med få ingredienser! --> Madbanditten.dk

Vil du gerne spise flere grøntsager?🥦🥕🥒

… men stadig gerne rimelig Low Carb? Så overvej min Low Carb-kostplan. Den er lavet, så du får mindst 600 g grønt om dagen, godt med protein og moderat med sundt fedt. Det er sund og lækker og let mad – perfekt til foråret🌱

Find den her: Low Carb kostplan

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

52 kommentarer til “Bountykage”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane. Det lyder som en fantastisk kage :) men tror du jeg kan bruge solsikkeolie i stedet for kokosolie i mangel af bedre ? smagen bliver nok ikke så intens…
    mvh vibeke

    Svar
    • Nej desværre, for hele idéen er jo at kokosolie er helt stift, når det er koldt og det er derfor det, der holder sammen på det hele. Med solsikkeolie vil du bare få noget smat.

      (PS: Solsikkeolie er en af de olier, man aldrig skal bruge. Det er ikke en sund olie for menenskekroppen)

      Svar
  2. Hej Jane

    Du skriver: 2-3 Sukrin Gold hvis den skal være sødere (reklamelink)
    Er det teske, spiseske, eller….? :-)

    vh
    Lisbeth

    Svar
  3. Hej Jane

    Mange tak for alle dine opskrifter. Der er virkeligt masser af god inspiration at hente.

    Jeg vil høre om ikke det ville give mening at bruge 400g kokoscreme fra Urtekram istedet for kokosmælk?

    Dette er fra beskrivelsen hos Bilka: “Økologisk kokosfløde max 23% fedt fra Urtekram er fremstillet af den cremede, fede del af kokosmælken.”

    Jeg tænker at man på den måde vil kunne slippe med “besværet” om nu også det skiller som det skal efter et døgn i køleskabet.

    Mvh
    Tanja

    Svar
    • Jeg kender ikke lige det produkt men hvis det svarer til kokosfløden (og er sukkerfrit) så ville det da bestemt være en nemmere løsning end at skulle skille selv. Men det kræver at den er af den type, der er fast ved nedkøling, dvs. ikke tilsat noget, der gør den konstant flydende.

      Svar
  4. Ang. chokolade Bounty kage kan jeg bruge solsikkekerner/ græskarkerner i stedet for mandler da jeg har allergi

    Svar
    • Det er også det bedste bud, jeg kan komme på. Det vil jo ændre smagen men sådan må det jo være lige her ❤️

      Svar
  5. MEGA god kage. Jeg lavede den uden Sukrin eller andet sødestof, da jeg ikke er fan af disse. jeg kom så stedet dobbelt mængde chokolade på toppen. Jeg er vild med den.
    Jeg kunne godt tænke mig at der havde stået hvormange kulhydrater man får pr. 100 gr. Jeg har selv regnet mig frem til ca. 10 kulhydrater i et pænt stykke, ca. 1/10 del af kagen.
    Det ville også være rart at vide om den er fryseegnet, da man ikke kan spise ret meget, og det ikke er alle gæster som er vilde med KETO og uden sukker desserter.

    Svar
  6. Har lige læst opskriften på bountykage som jeg overvejer at lave som overraskelse til en veninde. Hvad er problemet når ikke kokosmælken ikke skiller sig fra kokoscremen ?

    Svar
    • Så vil den ikke stivne i køleskabet. Du skal have sorteret vandet fra for at laget kan blive ‘fast’. Håber det giver mening :)

      Svar
      • Hmm det gør det umiddelbart men det er jo tykt hele tiden når det ikke skiller ??

        Tak for du svare så hurtig ??

        Svar
        • Velbekomme :) Sæt kokosmælken i køleskabet natten over. Så separerer kokoscremen fra kokosvandet, medmindre producenten har tilsat noget for at den ikke skal skille. I det tilfælde kan den ikke bruges og du må prøve et nyt mærke.

          Svar