Børnefødselsdag (igen, igen…)


Den sidste børnefødselsdag i rækken er nu overstået. 10 børn har igen forladt vores hjem, som – let’s face it – faktisk bare ligner sig selv efter en søndag med børn i huset. Dvs. som om der er eksploderet legetøj i samtlige rum.

Men en god fødselsdag starter (for morens) vedkommende med en solid omgang frokost. Frokosten i dag bestod af en hurtig oopsie smurt med et lag bearnaisemayo og med et par skiver skinke og Jarlsberg ovenpå. Hertil et glas med rester fra grøntsagsskuffen. Hurtigt, nemt og mættende.

Bemærk lige Asterix tallerkenen, som jeg allernådigst havde fået lov at låne!

Kagen, der skulle serveres i dag, var den samme som i går, nemlig karamel-chokoladekagen. Alle børn spiste den, med undtagelse af mit eget kagehadende barn, og jeg tror ikke, der var en eneste, der spekulerede over, at kagen var fyldt med gode naturlige ingredienser i stedet for hvedemel og sukker. På den måde slap vi også for at have 10 børn i sukkerrus i huset.

Pigerne havde selvfølgelig en lyserød kage.

Og drengene en blå.

Drengebarnet havde desuden bestilt æbler med kanel, så det fik de også.

Så jow, jow, det var en forrygende fødselsdag. Det gik godt, og der var ingen ballade og ingen konflikter. Og jeg synes da egentlig ikke, de larmede så meget. Forrygende! 

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Børnefødselsdag (igen, igen…)”

Skriv en kommentar

  1. Sikke nogle gode ideer til børnefødselsdagen. Jeg skal prøve at indføre æbler med kanel, som en sund snack herhjemme. Så simple, men så god. Håber min vil ønske sig kanelæbler til sin børnefødselsdag, når han bliver lidt ældre :-)

    Svar