Bone broth er en slags suppe eller bouillon, der er kogt på ben og knogler fra dyr. Denne sunde drik har i de sidste år opnået stor popularitet pga sit store indehold af næringsstoffer som collagen, glukosamin, mineraler og aminosyrer.
Equipment
Ingredienser
Bone broth med kylling
- 1 kyllinge-skrog eller 2 små
- vand til det hele er dækket
- 0,5 dl æblecidereddike
- 1-2 spsk salt
Bone broth med okse
- 1 kg kraftben
- vand
- 0,5 dl æblecidereddike
- 1-2 spsk salt
Valgfrie ingredienser
- 1 løg skåret i kvarte
- 3 fed hvidløg hakket eller skåret i skiver
- 3 rodfrugter skåret i chunks
- frisk timian rosmarin eller anden urt
- rød chili hvis du vil have bid
- frisk ingefær også lækkert
Sådan gør du
Bone broth af kylling
- Put 1-2 kyllingeskrog i en stor suppegryde eller crockpot, sammen med eddike og salt og tilsæt dine valgte ingredienser.
- Hæld vand i så det dækker.
- Lad simre i mindst 3 timer i gryde. Der skal kun lige være mikroskopiske bobler i overfladen.
Bone broth af okse
- Brun evt. kraftbenene i lidt smør i bunden af gryden.
- Tilsæt eddike, salt og dine valgte ingredienser.
- Hæld vand i så det dækker.
- Lad simre i lang tid, mindst 6-8 timer og også gerne længere. Der skal kun lige være mikroskopiske bobler i overfladen.
Efter simring
- Si væsken fra ben, knogler og evt. grønt og hæld væsken i opbevaringsglas.
- Opbevar på køl eller frost i tætsluttende glas og beholdere.
- Når din bone broth er kølet ned, skal den gerne blævre som gelé. Det er gelatinen, der er trukket frem. Er der ingen blæver, har du enten kogt den for kort tid eller brugt for lidt ben/knogler ift. vand. Du kan dog stadig drikke den og bruge den i madlavning.
Noter
Hvordan laver man bone broth?
Bone broth, eller knoglesuppe, som vi nogle gange kalder det, er lavet af ben fra forskellige dyr, der simrer i flere timer for at frigøre næringsstoffer som collagen, glukosamin, mineraler og aminosyrer. Det er en proces, der sker, når benene, enten kraftben fra okse eller skroget fra kylling, simrer i mange timer.
Det er nemt at lave derhjemme med en slowcooker, suppegryde eller crockpot, og det kan bruges som en base i forskellige opskrifter som fx supper eller gryderetter.
Din mormor kender sikkert bone broth som hønsekødssuppe og på den måde er dette jo bare en genoplivning af det, som de ældre længe har vidst men som vi andre har glemt.
Hvorfor er det sundt?
Måske har du undret dig over, hvorfor hele verden nærmest på en gang begyndte at tale om og drikke denne sunde suppe, og det er der faktisk virkelig mange grunde til. Herunder får du ti grunde til at drikke bone broth og længere nede går jeg lidt mere i dybden med de forskellige punkter.
Her på kanalen har bone broth jo været et fast element siden 2013, da jeg første gang bragte opskriften. Her kaldte vi det bare kyllingebouillon, men det er det samme. Nå ja, lidt firstmover har jeg da været :)
10 grunde til at drikke bone broth:
- Det er en kilde til collagen, som kan hjælpe med at holde huden, leddene og andre strukturer i kroppen stærke.
- Det er rig på glukosamin og mineraler, der kan hjælpe med at styrke leddene og forbedre ledmobiliteten.
- Det kan hjælpe med at reparere tarmvæggene og øge optagelsen af næringsstoffer.
- Det kan lindre symptomer på fordøjelsesproblemer som oppustethed og forstoppelse.
- Det er en naturlig kilde til aminosyrer, der er vigtige for reparation af muskler og væv.
- Det kan øge hudens styrke og elasticitet og udbedre rynker og fine linjer (siges det – jaja)
- Det indeholder aminosyren glycin, som kan hjælpe med at regulere nervefunktionen og forbedre søvnkvaliteten.
- Det kan hjælpe med at reducere inflammation i kroppen
- Spiser du Keto, er det en glimrende kilde til salt og mineraler (og til at undgå Keto flu)
- Det smager virkelig godt, både som en varm bouillondrik eller som base i supper og gryderetter
Hvad er collagen?
Collagen (eller måske kollagen på dansk) er en proteinkomponent, der findes i ben, hud og bindevæv. Det er en vigtig komponent i at holde vores hud, led og tænder sunde og stærke. Collagen hjælper også med at reparere og genopbygge væv i kroppen, hvilket kan hjælpe med at forebygge skader og sygdomme.
Collagen og gelatine er næsten det samme, men collagen er den rå form, der findes i benene, mens gelatine er den form, der er lavet ved at langtidskoge benene. Gelatine kan hjælpe med at forbedre fordøjelsen og øge optagelsen af næringsstoffer i kroppen.
Collagen er særligt rigt på aminosyrerne prolin, glycine og arginin, som er vigtige for at opretholde en sund hjernefunktion og kan også hjælpe med at reducere stress og angst. Men collagen er ikke en god proteinkilde, når det kommer til muskeltilvækst, da det her er aminosyren leucin, der stimulerer muskelproteinsyntesen.
Collagen er jo super hypet også og selvom virkningen af collagen formentlig oversælges de fleste gange, så er der masser af gode ting at sige om collagen.
Bone broth og fordøjelsen
Bone broth kan hjælpe med at forbedre fordøjelsen på flere måder. Først og fremmest indeholder det høje niveauer af gelatine, som kan hjælpe med at reparere og genopbygge slimhinderne i mave-tarmkanalen. Det kan også hjælpe med at lindre betændelse og lækage i tarmen og kan hjælpe med at forbedre tarmfloraen.
Bone broth er også rig på aminosyrerne prolin og glycin, som kan hjælpe med at regulere mave-tarmkanalen og hjælpe med at reducere symptomerne på irritabel tarm som oppustethed og forstoppelse og andre fordøjelsesproblemer.
Denne sunde suppe eller drik kan være særligt godt for fordøjelsen, hvis din tarm er belastet, da det kan hjælpe med at reparere tarmvæggene og øge optagelsen af næringsstoffer.
Bøvler du med fordøjelsen, så skal du have fat i denne vigtige bog, som kan hjælpe dig: FIX din fordøjelse
Mineraler i bone broth
Bone broth indeholder også store mængder af mineraler, herunder calcium, magnesium, fosfor, silicium og sulfat. Disse mineraler er vigtige for at opretholde en sund knoglestruktur og kan også hjælpe med at regulere blodsukkeret og forbedre fordøjelsen.
Endelig indeholder bone broth også store mængder af aminosyrer, herunder prolin, glycine og arginin. Disse aminosyrer er vigtige for at opretholde en sund hjernefunktion og kan også hjælpe med at reducere stress og angst.
Antiinflammatorisk effekt
Bone broth indeholder flere anti-inflammatoriske komponenter, herunder aminosyrer som glycin og prolin, glukosamin, chondroitin og mineraler som kalcium og magnesium. Disse næringsstoffer kan hjælpe med at regulere immunresponsen og mindske inflammation i kroppen.
Forskning har også vist, at collagen, som er rigt repræsenteret i bonebroth, kan hjælpe med at regulere kroppens produktion af cytokiner, proteiner, der er involveret i inflammation.
Inflammation er en naturlig del af kroppens immunrespons, og den må gerne være der. Her taler vi dog om den akutte inflammation. Men langvarig eller kronisk inflammation kan føre til alvorlige sundhedsproblemer og skal være til stede, for at mange sygdomme kan opstå.
Hej Jane
Har lige fået mig en slowcooker og første portion bone broth er kogt på kyllingefødder 🙂 Hvis jeg nu er lidt dovent anlagt, vil det så være fint at fortynde broth med kogende vand og på den måde få varm suppe?
Ja det kan du fint men den vil jo så være… ja, fortyndet. Også ift. indholdsstofferne.
Og hvorfra fik du kyllingefødder? Slagteren?
Ja, men jeg tænker hellere fortyndet i krus end fortsat i køleskabet fordi en gryde er for bøvlet 😉
Fik frosne øko kyllingefødder fra Kødbilen, det var svært at finde øko-ben.
Hej Jane.
Jeg har lige kogt en hel kylling, kan jeg koge kyllinge skroget og 2 kampen i kyllinge vandet? Eller skal det være rent vand?
Hej Betina
Uden helt at være med på hvad 2 kampen refererer til her, vil jeg sige, at kogevandet allerede er en slags kyllingesuppe som du fint kan spise med din kylling. Men for at koge bone broth ville jeg kun bruge skroget, dvs. efter du har spist kødet, og så bruge nyt vand. Håber det giver mening ;)
Kan man ikke også bruge fx and og gris?
selvfølgelig hver for sig.
tænker at det er lige tiden til det her i julen😊
Jo du kan gøre det på alle ben. Men smagen ændrer sig markant. Andefond er lækkert nok i madlavning. Gris ved jeg ikke lige…
Hej.
Hvor meget skal man drikke om dagen, for at få en virkning. Tænker lidt på om det er en uendelig opgave at skulle koge ben hver anden dag – og det bruger vel også en del energi…😁
Det tror jeg ikke, der findes nogle regler for. Jeg drikker 1-2 kop om dagen, når jeg har det.
Hvor meget anbefaler du man drikker om dagen, for at få udbyttet af collagenen etc?
Jeg tror ikke rigtigt man ved det, men jeg holder af at drikke 1-2 krus om dagen, når jeg har det.
Tak for svar og gode opskrifter på din side! :-)
Hej.I skal huske at skumme af i starten hvor vandet koger og så skru ned på simre.Efter 1.15 time tog jeg kødet af kyllingen og kom skroget tilbage i gryden og tilsatte æble eddiken så vidt jeg husker.Da skroget jo skal simre længe så hold øje med hvor meget vand der er tilbage.Hæld evt mere i.❤️Lad det simre i mindst 5 timer.Så er broth geleagtig når det er koldt. Jeg drak min bone broth varm.
Hej!
Har det en betydning om det er ben fra økologiske dyr eller er det lige meget?
Tænker mest på om det medicin dyrene får bliver overført til os.
Giver det mening?
Jeg ved det ikke, jeg spiser begge dele. Men hvis det er en mulighed ville jeg prioritere økologisk/fritgående.
Ift collagen/gelatine er det ligemeget.
Tak for svar!⭐️
Hej. Måske lidt “dumt” spørgsmål..Du siger det er gele.. hvordan kan det blive til suppe?
– Maiken
Du er ikke den første, der spørger. Den bliver flydende igen ved opvarmning :)
Haahaha.. ok 👍👍
Tak for svar.
Kan man ikke lave bone broth af lam, gris mm?
Jo du kan koge det på alle knogler. Jeg forestiller mig at smagen med lam eller gris er meget kraftig.
Hej Jane!
Hvad vil du anbefale, hvis man vælger at købe Bone-broth færdigt?
Jeg tror aldrig jeg har købt det færdigt, så det ved jeg desværre ikke.
Ok, tak for svar! 🥰
Tænker på
Hvordan gør du varmer du det op og drikker et glas daglig eller hvordan.spændende opskrift
Jeg hælder lidt over i en kasserolle og varmer det og så drikker jeg bare en kop efter behov. Når jeg har det, drikker jeg 1 måske 2 kopper om dagen.
Min broth er så fed at den nærmest smager af linolie. Burde jeg evt fortynde det lidt med vand?
Ja det afhænger jo lidt af hvad du vil bruge den til men hvis den er kogt så meget ind, at den nærmest er blevet en koncentreret fond, ville jeg også fortynde den med vand.
Hejsa.
Får man stadig de samme næringsstoffer ud af at drikke det hvis den på ingen måde har sat sig og blevet til gelé? 😅
Det ved jeg ikke…🤷🏻♀️ Jeg vil tro at næringsstofferne stadig er der men gelatinen vil være fortyndet.
Jaa! Var ikke klar over at bone broth er på linje med fermentering :-). Det er så lækkert foruden at det også er sundere på flere måder en jeg vidste. Tak.
Hej Jane,
Tak for opskriften. Jeg skal til at lave det nu. :-) Hvor længe vil du skyde på at det kan holde sig i køleskabet? Har købt kraftbenene fea frost, så jeg tør ikke at fryse det ned (igen) efter det er lavet.
Mvh.
Anna
En uges tid. Du er ikke i tvivl hvis det er gået på holdbarhed. Det kan lugtes tydeligt.
Jeg køber også mine kraftben fra frost men fryser stadig bouillonen.
Fin. Men du skriver ikke hvor meget/anbefalet mændgde du anbefaler man drikker og hvornår, af din opskrift?
Det tror jeg ikke, der findes nogle regler for. Når jeg har lavet det, drikker jeg 1-2 kop om dagen. For mig er det som regel om eftermiddagen og evt. om formiddagen også men at skulle give et bud på det svarer lidt til at fortælle dig hvornår du skal drikke en kop te. Drik det når det passer ind i din dag😅
Hej Jane. Du skriver du gerne bruger dine ben og skrog to gange. Hvordan fungerer det i praksis? Kh. Camilla
Jeg dræner væsken fra og hælder ny væske, eddike og salt på og sætter den til simring igen. Tit kører jeg første runde i Crockpot og næste i gryde. Anden gang er lidt… svagere. Men ellers fungerer det fint. Har jeg ikke tid til at koge direkte, gemmer jeg benene i køleskab og gør det dagen efter.
Hej Jane
Hvor meget skal man drikke dagligt for at få effekt. Tænker det skal erstatte kollagen tilskud.
Mvh. Maj-Britt
Det ved jeg ikke. Det er umuligt at sige…
Er eddike nødvendigt for opskriften?
Kan man evt. undlade denne? Jeg kører carnivore og vil derfor gerne køre så rent som muligt :-)
Det kan du måske godt men eddiken hjælper til at frigøre næringsstoffer og collagen fra knoglerne, så du får mest ud af den med.
Hej Jane
Går i gang med bone broth i stedet for at købe collagepulver. Tænker du ikke at man godt kan bruge både kyllingeskrog og okseben sammen? Det prøver jeg😊
Jo helt sikkert. Jeg putter stort set altid 1-2 kraftben i sammen med kyllingeskroget. Jeg er ikke så vild med smagen af oksebouillon som drikkebouillon, så det synes jeg fungerer bedre med en blanding.
Kan man smage æblecideredikken? Kan ihvertfald dufte den :-)
Det synes jeg ikke…
Har du prøvet at lave bone broth på andeskrog? Er det i så fald lækkert at drikke eller kan det kun bruges til sovs til and?
Nej faktisk aldrig. Umiddelbart tænker jeg at det vil være bedst i madlavning og ikke som drikke-broth.
Jeg har tit lavet broth på andeskrog. Øko and! Super at koge ned til en sovs eller suppe.
Hej, Jeg vil rigtig gerne lave det på kylling snart, det lyder skønt især her til vintertiden. Men jeg tænkte på, hvis nu man laver kylling en aften og ikke lige har tid/overskud til den videre proces der, kan man så evt. fryse skroget ned og så tage det op når man er klar til at lave bone broth? Eller alternativt, hvor længe kan skroget holde sig i køleskabet før man skal lave på det? :-) På forhånd tak for svar!
Ja det kan man sagtens og man kan også sagtens have det nogle dage i køleskabet, hvis det ikke lige passer at koge det med det samme. Jeg har det bare i en stor pose i køleskabet 1-2 dage.
Jeg har lige lavet den første portion okse broth… okseben, salt, æbleeddike, løg og frisk timian… simrede i 19 timer.. MUMS…. det smager altså godt.
Uj hvor godt :))
Kan man ikke koge en hel kylling, nå kødet er kogt, så tag skrovet fra og kog videre i 6-8 timer?
Jo du kan godt lave en gammeldags hønsekødssuppe, hvor du koger kyllingen hel først og så tager kødet fra. Men jeg tror yderligere 6-8 timer er lidt længe. Jeg tror jeg ville gå med 3 timer eller noget i den retning -måske længere hvis det er i crockpot.
hej med jer, jeg skal for første gang prøve at lave den. er der mere kollagen i en på okse ben eller fra kylling?
kyllingeskrog? er det alle ben fra en hel kylling?
kan jeg blende benene ned (jeg har en kraftfuld blender, og så indtage det også eller skal benene smides ud og det gælder både okse og kyllingen
kæmpe tak for svar på forhånd.
ps hvad er der er anbefaling af daglig indtagelse ?
Hej Brith
Ja jeg tror umiddelbart, der er mere kollagen i okse end kylling. Okse bonebroth smager ikke så godt at drikke, synes jeg, men giver en dejlig dybde i gryderetter fx. Kyllingebouillon smager dejligt og kan drikkes som varm te/suppe.
Jeg har aldrig overvejet at blende benene. Det tror jeg ikke jeg ville gøre.
Jeg koger som regel to gange broth på mine ben.
Og nej, ingen anbefaling for dagligt indtag :)
Hej Jane
Første gang jeg lavede suppen blev den til gele men de sidste par gange er det bare suppe.
Har du låg på når du koger i alle timerne?
Vil det hjælpe at koge den ind?
De bedste hilsner
Connie
Jeg bakser også lidt med det. Koger jeg det for lidt ind, bliver det suppe og koger jeg det for meget ind, bliver det gelé. Generelt vil jeg gerne have geléen men allerhelst vil jeg have ‘en lettere gelerende suppe’.
I gryde har jeg som regel ikke låg på. I crockpotten har jeg.
Tak for dit svar – det giver god mening :-)
Lidt om mulige begynderfejl med drikkelse af bone broth (egne personlige erfaringer)
Jeg har lavet den her drik én gang, og første gang jeg indtog den, drak jeg den i en helt opfyldt kop. Jeg fik opkastfornemmelser (intet kom op), og min duftesans havde bagefter svært med duften, da jeg kogte endnu en portion på samme ben. Her er mine tanker i forhold til ubehaget.
1: Jeg stod op og varmede med det samme en kop og drak det på tom mave.
2: Jeg spiste derefter et stykke chokolade med peanutbutter, peanuts og smør (altså en snak).
3: Jeg trænede derefter muskler i 30 minutter.
Hvis jeg skulle starte forfra og dermed anbefale fremgangsmåde for andre, ville jeg gøre det anderledes, nemlig således:
1: Jeg ville drikke en enkelt slurk efter et måltid eller 2: komme det i maden
Måske holde et stykke chokolade i baggrunden!
Alt for at væne mig til den nye smag, konsistens og duft!
Hvad tænker I/Jane Faerber
Jeg kan ikke helt genkende din oplevelse eller måske kan jeg. Lavede du den på kraftben? Den er så heftig, synes jeg, og den kan jeg heller ikke drikke. Den bruger jeg til at give dybde i madlavning i stedet. Men den lavet på kyllingeskrog smager så dejligt. Som hønsekødssuppe og duften er skøn også (synes jeg).
Ja. Jeg lavede den på kraftben! Hehe
Ah ja. Så helt enig! Det er brutalt!
Er i tvivl, koger du på rå kyllingeskrog, eller er det godt nok at bruge skroget efter kyllingen er stegt eller kogt og kødet pillet af 🫣
Vi gør mest det sidste. Altså tilbereder kyllingen og spiser kødet og så koger jeg bone broth på skroget bagefter. Det fungerer i hvert fald super.
Hej Jane
Jeg bor oppe i Vendsyssel og oplever, at mange af de produkter (fx kraftben), som man nemt kan købe i storbyerne, ikke er til rådighed i fødevarebutikkerne her oppe. Og der er heller ikke mange slagterbutikker længere. Kyllingeskrov kan jeg skaffe, men okseben er mere problematisk. Hvad er det for nogle ben, du bruger/køber, og hvor køber du dem?
Måske jeg kan købe noget online, hvis jeg ved, hvad jeg skal lede efter – på forhånd tak
Pia
Jeg køber kraftben på frost – fx disse: https://www.nemlig.com/kraftben-5064599
Hej Jane. Rigtig god læsning (som altid 🤗).
Denne suppe skal virkelig prøves!
Tak.
Hilsen Joan
Tak🙏
Undskyld glemte lige at skrive at jeg bruger en Slow Coocker til min Bone Broth.
BDH
Dorte
Hej Jane.
Jeg kan se der er rigtig mange forskellige tidsintervaller mht kogning af Okseben – Du skriver 6-8 timer og gerne længere (hvor længe er det) – andre skriver at okseben skal simre i 72 timer – det er godt nok lang tid – hvad mener du er optimalt? Og jeg kan bruge benene igen ikk?
De bedste hilsner Dorte
Jeg har ikke prøvet 72 timer. Jeg lader dem som regel simre 6-8 timer i slow cooker. Det kommer sig ikke så nøje. Jeg bruger tit benene to gange.
Hej Jane
Jeg vil høre dig hvor tit og hvor meget man skal drikke af suppen for at det har en effekt?
De bedste hilsner
Connie
Det tror jeg ikke, der findes nogen bestemt mængde for. Jeg synes umiddelbart at 1-2 kop om dagen vil være en fin mængde.
Tak for dit svar Jane, det hjælper med lidt retningslinjer, når det er helt nyt.
Mit sidste spørgsmål er, hvor meget af den geleagtige suppe ville du komme i en kop?
Jeg tror, jeg vil drikke ca. 2 dl – 2,5 dl pr. kop. Noget i den retning :)
Det smager så dejligt. Især om vinteren er det en skøn og varmende drik.
Første gang jeg stiftede bekendskab med Bonebrot i mit tilfælde skete tilfældigt for mig. I en periode af mit liv hvor jeg virkelig var plaget af eksem. Da jeg rensede min bolig på 95 m2 ned for skimmelsvamp – fik jeg bla. Psoriasis på dele af min krop.
På det tidspunkt i mit liv mødte jeg en jævnaldrende som havde det meget værre end mig. Hun led af eksem, men havde fundet en kur med bonebrot i fl. Måneder. Det havde hjulpet hende på vej.
Hun spiste 3 x daglig suppe som var bonebrot hun havde frosset ned.
Men da jeg efter bare 4 dage med bonebrot 3x daglig gjorde – at mine ben var helt glatte og bløde HELT uden eksem. Jeg var målløs. 1000 Tak for det råd!
Hvor er det utroligt! Jeg forbavses konstant af kroppens evne til at hele sig selv under de rette betingelser. Jeg tror aldrig min fascination stopper❤️
Hej Jane.
I disse tider med høje elpriser, er jeg interesseret i at høre om man kan reducerer kogetiden i trykkoger og hvor lang tid du evt vil koge bone broht i trykkoger?
Hej Mette
Det har jeg ingen erfaring med men jeg synes, jeg har set amerikanske bloggere lave det sådan. Prøv evt. om du kan finde deres anbefalinger til tid.
Hej Jane, kan du anbefale hvordan det kan drikkes? Kunne godt tænke mig at indtage en lille shot hver dag, men det bliver jo meget gelé agtig. Vil helst bare drikke et lille glas fremfor at skulle spise suppe hver dag :-)
Hej Annika
Et lille shot er jo ikke meget. Jeg drikker en kop i et tekrus som drikkebouillon. Når du opvarmer det, bliver det igen flydende, så det er som at drikke en kop varm suppe.
Hej Jane.
Jeg har kogt en kylling med henblik på at lave en gang hønsekødssuppe, og lave noget hønsesalat, men jeg har været så dum at smide skroget ud :( Jeg har kogt den med forskellige grøntsager, så kan jeg bare bruge vandet som selve suppen, eller er det no go ??
Det tror jeg sagtens du kan. Suppen har nok ikke helt det samme næringsindhold som hvis den var kogt længere på skroget, men en god gammeldags hønsekødssuppe lyder da pragtfuldt uanset :)
Kan man ikke lave bone broth på svineben? Jeg har for eksempel købt et par skaftkoteletter – og skal alligevel lave bone broth af okseben, så jeg kunne tilføje svinebenene, hvis det gav mening. Jeg har ikke fundet noget om det på nettet, så mistænker at der er en årsag?
Det kan du godt. Du kan koge bone broth på alle ben. Men smagen er meget forskellig alt efter hvilke ben, du bruger.
Fedt – tak for det hurtige svar også :)
Jeg laver nogle gange suppe, hvor jeg koger hele kyllingen med grøntsagerne og herefter tager kyllingen op og bruger kødet i suppen. Vil jeg kunne koge på kyllingeskroget igen bagefter til endnu mere bouillon?
Ja det tror jeg sagtens. Jeg har tit kogt bone broth to gange på kyllingeskrog. Og selve suppen du får ud af første kogning, vil også være fyldt med gode sager.
Hej
Kan man bruge et andeskrog ,skal have and juleaften og ville i så fald prøve.
Har prøvet på kylling som blev rigtig lækker.😊
Det har jeg faktisk aldrig overvejet men det kan man godt. Man kan koge bone broth på alle typer knogler. Når jeg langtidssteger/confiterer andelår fx bliver stegeskyen altid helt stiv og gelatine-agtig og det vil være det samme her. Kan forestille mig, det kunne smage dejligt som base i gryderetter fx.
Hej
Du koger Bone Broth i 8 timer. Andre sider om suppen anbefaler 16-24 timer for at få det fulde udbytte af knoglerne.
Må jeg høre din mening om det, på forhånd tak. (Nyt medlem)
Mvh Marianne Thuesen
Dybest set kan du koge det lige så længe du vil. Kyllingeskrog, som jeg oftest koger på, kam sagtens nøjes med fra 5 timer. Kraftben af okse skal simre længere for at få gelatinen ud af knoglerne.
Hvis du koger ‘for længe’, har du stort set ingen væske tilbage, hvis du koger i gryde og du får en koncentreret fond i stedet.
Så det du også skal tænke ind er hvad du skal bruge det færdige resultat til ❤️
Hej Jane,
min mand og jeg har i lang tid nydt godt af bone broth, men ser nu, i dine opskrifter, at du tilsætter æblecidereddike. Er der en særlig grund til, at du gør det?
Ja eddiken hjælper gelatinen ud af knoglerne, så den er ret vigtig at have med❤️
Hej
Hvor meget færdig bouillon/broth kan jeg forvente at få ud af et kyllingeskrog eller 1 kg ben? Jeg ved godt at det ikke er vigtigt med præcise mål her, men jeg har før prøvet at lave det, hvor det på mystisk vis endte med at lugte og smage af våd karklud, så jeg overvejede om jeg havde kogt det for meget ind.
Venligst Louise
Det kommer an på hvordan det er lavet. I gryde koger min ind til ca. halvdelen, måske lidt over. I crockpot koger det ikke så meget ind, fordi der er låg på.
Jeg har dog aldrig oplevet en ubehagelig lugt ved det. Var det med kraftben? Jeg bruger mest kyllingeskrog og det dufter bare af hønsekødssuppe.
Hej Jane
Tak for alt dit arbejde for at oplyse og hjælpe os alle.
Mht. bone broth, skriver du at den skal være tyk, for at gelatinen er til stede.
Nu har jeg lavet på okse kraftben, 1,5 kg, i en slowcooker. Den er ikke tyk, formentligt fordi den ikke fordamper, under det tætsiddende låg?
Den har fået 24 timer.
Betyder det at den ikke er tyk, så at der ikke er gelatine i? Jeg har ikke kommet æblecidereddikke i. Kan det være det?
Dbh Anita
Hej Anita
Den stivner/gelerer først ved nedkøling, så det kan du først se derefter.
Æblecidereddike (eller anden eddike) er vigtig. Det hjælper gelatinen ud af knoglerne. Jeg vil dog tro, at du nok har fået rigeligt ud med så lang henkogning.
Hej Jane
Jeg elsker at finde inspiration på din side. Den er virkeligt god! :)
Jeg vil til at lave bonebroth herhjemme. Primært på kylling, da jeg relativt ofte laver en hel kylling. Jeg går ud fra, at der gerne må være kødrester på skroget? Jeg er ikke super vild med lår og vinger. Kan jeg smide dem hele i og er det evt. bedre at klippe dem af inden jeg steger resten af kyllingen, for at bevare flere næringsstoffer til broth’en?
Ja helt sikkert, det gør jeg også. Mine skrog har masser af kødrester på. Det bliver nærmest endnu bedre (tror jeg)
Og tak🙏🏼
Hvorlang tid kan det holde i køleskabet?
En lille uges tid måske. Du er ikke i tvivl hvis den er dårlig (pga. lugten). Jeg plejer at fryse det ned i mindre beholdere og så tage lidt op af gangen.
Hej Jane, så har jeg lavet min første bonebroth.
Hvor meget skal man indtage dagligt?
Og hvordan, når det er geleagtigt:)
Mh Jette
Hej Jette
Det er der ingen regler for. Når du varmer det op, forsvinder geleen og drikken bliver flydende :)
En lille nørdet kommentar fra kokken her igennem 37 år;
Det hedder en Stock, når bouillonen er kogt på Kun ben og vand.
Det hedder en Broth, når bouillonen er kogt på ben, vand og grøntsager.
❤️