Børn og sukker – undskyld mig, men vi er kommet på afveje


Børn og sukker – et minefelt, jeg ved det godt. Men jeg synes virkelig, vi er nødt til at kunne tale om det. For vi er altså på afveje her.

Et scenarie fra det virkelig liv her kunne være, at Søren er med Silas til fodboldstævne. Til stævnet serveres der sodavand til drengene, en forælder har bagt kage og en anden har bagt boller med chokoladeglasur. Og så er der tyggegummikugler. De der store farverige nogen. Dem, der vinder stævnet får chokolade og flere tyggegummikugler. En til hver kind og fire til hånden.

Efter stævnet er der hygge i klubhuset. Her får drengene en sodavand mere, og der bliver bestilt pizzaer fra det lokale pizzaria. Når sodavandsdåserne er tømt, bliver der stillet 1,5 flasker sodavand frem på bordene til fri afbenyttelse, og der jokes lidt med, at der da selvfølgelig ikke er nogen, der skal have vand, når nu man kan få Faxe Kondi.

Motion er godt, men det er ikke nok!

Altså jeg kan sagtens leve med, at der er sodavand og søde sager, men det her er for meget.

Prøv lige at regne sammen, hvor meget sukker, de drenge får i sig.

Og det hjælper altså ikke at sige at nå ja, men de kan jo tåle det eller de har jo også lige spillet en lang fodboldkamp.

45 minutters fodboldkamp er ikke nok til at få kroppen til at tage hånd om sukker i de mængder, der er tale om her (selvom det da er bedre, end hvis de havde siddet stille hele dagen).

Jeg er helt med på, at der ikke er noget, der gøres i en ond mening. Stik modsat faktisk! Problemet er bare, at vi midt i al vores velmenenhed og hang til hygge er endt et sted, hvor vi ikke kan mødes, uden at det involverer store mængder sukker. Og det er et problem.

Og det her er jo bare et eksempel ud af mange. Det er ikke kagen til fødselsdagen, der er et problem, det er overfloden af sukker, jeg opponerer mod, og som jeg synes udgør et problem og en risiko for vores børn.

Børn med høje insulinniveauer og triglycerid i blodet

Måske kan du huske det danske studie, der målte blodværdier på en række danske børn i 3. og 4. klasse. Her kunne man måle forhøjede niveauer af insulin og triglycerid i blodet på børnene om mandagen, sammenlignet med ugens øvrige dage, simpelthen pga. en weekend tilbragt med for mange søde sager og for lidt bevægelse. Forhøjet insulin og triglycerider er dårlige biomarkører. Får du målt det hos din læge, beder din læge dig ændre livsstil.

Vi gør vores børn en kæmpe bjørnetjeneste ved at lære dem, at det her er normalen. For en dag stopper nogle af dem med at spille fodbold og går over til mest at spille fodbold på computeren, og når det sker, er det endnu værre, at de har fået en vane med at spise søde sager og drikke sodavand i stedet for vand.

Og vi ved, at 70% af dem, der er overvægtige som børn, tager deres overvægt med op i voksenlivet. Der er altså virkelig god grund til at tage en forebyggende tilgang her!

Chris MacDonald beder forældre tage ansvar!

I sidste uge gav Chris MacDonald forældre en opsang på TV2. Ham den søde og pæne mand skruede faktisk bissen lidt på. For det ER alvor det her. Og hvis vi ikke gør noget, påvirker det vores børns fremtid. Og hvem ønsker sig egentlig en fremtid med overvægt og diabetes?

Her er hvad, han siger i artiklen:

Vi har tilstrækkelig evidens i dag til at sige, at sukker er et kæmpe problem både i forhold til overvægt og mange andre sygdomme. Vi er nødt til at stramme op i forhold til sukker.

Vores børn ved, at vi havde tilstrækkelig viden til, at vi burde have handlet. Min mor kan sige, at det vidste vi ikke dengang, Chris, men vores børn ved, at vi vidste bedre. Jeg siger ikke, at der skal være forbud, men vi er nødt til at tage ansvar.

Vi ved det nemlig godt. Sukker i så store mængder er ikke godt for nogle kroppe. Men det er SÅ svært at tale om for det griber ned i vores personlige handlefrihed, og paraderne er oppe, og det er nemmere at skyde budbringeren, end det er at gøre noget. Og det forstår jeg 100%. Men vi kan ikke tillade os ikke at gøre noget. Deri er jeg så enig med Chris MacDonald.

Næsten dagligt ser jeg børn fra 4. klasse og opefter stå i kø til kiosken efter skole eller gå på gaden med halve liter sodavand, slik- eller chipsposer eller marabouchokolade stikkende op ad lommen.

Så kald mig bare fanatisk, sukkerforskrækket eller hysterisk speltmor. Det kan jeg godt leve med. Men vi er kommet på afveje her. Det er vi altså.

Vil du have mere inspiration?

Trænger din familie til inspiration til at spise mindre sukker, kan jeg anbefale min bog MADGLAD (adlink).

Den er fyldt med tip til at få ungerne til at gide spise den sunde mad, man har stået der og lavet, og så er den fyldt med hverdagsvenlige, sukkerfrie opskrifter.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min gratis guide til at blive sukkerfri i fire nemme trin!

Ja tak, tilmeld mig nu!

Bliv klogere på Low Carb og Keto i din sommerferie☀️

Lyt blandt andet til emner som: strategier til vægttab, hvordan du griber vægttab an efter 40, fordele og ulemper ved faste, cravings og sukkerafhængighed, mentale redskaber til motivation og fastholdelse og hvordan du kommer tilbage på sporet efter en periode med for meget af det gode.

Lige nu kan du lytte til hele mit podcast arkiv for bare 49,-

Prøv MadbandittenPLUS her >>

I gang med Keto på en nem og fleksibel måde?

Med min nye Keto kostplan ‘den fleksible’ vælger du frit tre retter pr. dag fra planen og uanset hvilke du vælger, får du den rette mængde kulhydrat, protein og fedt for at gå ned i vægt.

Prøv kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

54 kommentarer til “Børn og sukker – undskyld mig, men vi er kommet på afveje”

  1. Jeg er fornyligt blevet frivillig i en idrætsforening. HVER gang der er optræk til trænermøder, intro, planlægning eller andet bliver der disket op med både hvidt brød, kage, slik og sodavand i overflod. Børnefødselsdagene, som jeg husker fra 90’erne har INTET på foreningsarbejdet. Og det undrer mig gang på gang. Måske man skulle henvende sig til DBU, DGI osv. om at lave noget landsdækkende i forhold til at opbygge en mere sundhedsbevidst foreningskultur.

    Svar
    • Ja det er ikke en dårlig idé! Det er jo en slags opbakning til sporten.

      Men jeg mindes faktisk at nogle klubber prøvede at udskifte pomfritter, toasts og slik med grove sandwich og frugt, hvorefter salget bare stoppede. Og det er jo virkelig trist, hvis det er sandt..

      Svar
  2. Hej Jane,

    Jeg er fuldstændigt enig med dig og vi, forældrene, skal tage ansvar og holde op med at give skylden til både dit og dat!

    Jeg skal også med til sukker foredrag den 24.01 og glæder mig meget!

    Ses den 24 :)

    Kh

    Yara

    Svar
  3. Der er sikkert mange grunde til det. Både uvidenhed og helt sikkert også noget kulturelt. Vi selv har lært, at den højt besungne “danske hygge” er lig med at proppe usundt i hovedet. Og nu lærer det videre til vores børn.

    Min søn på 6 år har aldrig brudt sig om kage, men det har han rigtig fået lært, efter han er kommet i SFO. I SFO’ens cafe har de hver (!) fredag kage. Og hvis man er i SFO i efterårsferien, vinterferien eller andre tidspunkter, hvor der ikke er så mange børn, så står den helt sikkert på film, popcorn, cola (!), pandekager m.v.

    Svar
  4. I min søns vuggestue og børnehave var der sukkerpolitik, så det hed boller og frugt og om fredagen spiste vi popcorn. Så kom han i skole og lærte at der var noget der hed fredagsslik og fik kage og alt muligt. Det var en stor omvæltning.

    Svar
  5. Vel skrevet!
    Håber også folk har øje for kunstige sødestoffer. Vi kender ikke for alvor virkningen/bivirkningen af disse på den lange bane

    Svar
  6. Jeg undrer mig ofte over, hvorfor det er at sport og junk food hænger så uløseligt sammen. Hvorfor skal man spise burger, hotdogs og pommes efter en tur i svømmehallen, og så i øvrigt lige runde af med slik for 10 kr?
    For mig handler sport om sund kost og om at passe godt på sin krop. Men det er dælme svært, når junk er det eneste der serveres i sportshallernes kiosker. Af samme grund har vi indført, at post- svømning-slik udelukkende hører til ved sæsonstart, lige før jul, og ved sæsonafsutning. Og KUN for 3 kr.

    Svar
    • Ja det undrer også mig! En ting er, at rigtig mange sportsklubber kun serverer junk, men det også noget med at der med til sport pludselig hører, at man har saft i drikkedunken og spiser myslibarer og kiks i pausen.
      Det burde jo være omvendt. Vil du være god til din sport, så vær god ved din krop.

      Svar
  7. Alt med måde… Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
    Oplysning er godt. Artikler der nedgør forældre er skidt.
    Jeg tror at denne artikel vil blive læst og delt af allerede “frelste” forældre, der har brug for at blive bekræftet.
    Forældre som denne artikel måske var tiltænkt, vil nok springe let hen over den, vil jeg tro.
    Mvh. Claus

    Svar
    • Hej Claus
      Tak for din kommentar. Jeg kan ikke lige gennemskue, om du føler, at min tekst nedgør forældre. Hvis det er tilfældet, vil du så fortælle mig hvor eller hvorfor?
      Og eller enig. Hvis vi fulgte Fødevarestyrelsens anbefalinger (fordi det er dem, der laver dem og ikke sundhedsstyrelsen) så ville vi ikke have det problem, jeg omtaler her i indlægget.

      Svar
      • Hej Jane
        Tak for dit svar på min kommentar.
        Fødevarestyrelsen… det er klart;)
        Sundhedsstyrelsen anbefaler deres kostråd, måske derfor jeg fik skrevet det:)
        Jeg tænker bare hvad du mener at opnå med dit indlæg?
        Måske ikke noget konkret i dit indlæg der er direkte nedgørende, dog fornemmer jeg, når jeg læser stykket om fodboldstævnet, en nedgørende tone.
        Det henvender sig nok mest til forældre der allerede har besluttet sig for et nul-sukker liv, og som kan bruge dette indlæg til at bekræfte sig selv i at de har gjort det rigtige valg. Men det kan jo også være godt nok.
        Det er dejligt at du mener at Fødevarestyrelsens anbefalinger er gode, de er ikke sukkerforskrækket, og jeg synes at det stemmer godt overens med min første kommentar. “Alt med måde”
        Ha en super god dag.
        Mvh. Claus

        Svar
        • Tak for opklaring :)

          Jeg mener egentlig ikke, at Fødevarestyrelsens kostråd er gode. Men måske er de bedre end sit rygte. Men vi har dog et kostråd, der hedder “spar på sukker” og hvis det blev fulgt, ville vi jo ikke se et fodboldstævne som det, jeg refererer til.

          Og det er helt rigtigt set, at denne form for opråb mest rammer dem, som er enige i forvejen men det er jo en generel udfordring i sundhedsformidling. Min motivation i går var egentlig mest at få luft men selvfølgelig også at prøve at påvirke. Når mine børn står om 20 år midt i en fedme-og diabetesepidemi, der kun er blevet værre, vil jeg gerne kunne sige, at jeg faktisk prøvede at gøre noget med de muligheder, jeg havde. Og det er i virkeligheden også det opråbet går på! Vi er nødt til at gøre noget anderledes, for vi er kommet på forkert kurs. Og det kan man jo så være enig eller uenig i men statistikkerne taler jo desværre deres tydelige sprog… :-/

          Svar
  8. Rigtig spænende kommentar om børn og sukker. Hvad hvis man ikke bor i København hvor kan man så høre et foredrag med Anette sans eller med dig. Tak for dine gode bøger og opskrifter jeg bruger dem rigtig meget.
    Kh Mette fra Viborg

    Svar
    • Jeg ved ikke med Anette, men jeg holder ikke foredrag i øjeblikket. Jeg har måtte vælge det for at frigive tid til andre projekter… :-/

      Svar
  9. Min ældste pige er tre år. Hun er en stille pige, der elsker at tegne/ lege med perler/ bygge sandslot og andre ikke så aktive aktiviteter.. OG hun elsker mad. Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Her hjemme spiser vi ret meget grønt og ikke så vildt meget sukker.. men hold nu kæft hvor er der mange der gerne vil “forkæle” vores børn med store mængder sukker. Og helt ærligt så bliver man sgu nemt hende den kedelige og dumme mor der så ofte skal sige nej.. Det er bare så forkert! Altså at forkælelse er lig med sukker!
    Jeg har en ide om at det kun bliver værre, når skoletiden og fritidsaktiviteter for alvor rammer os om et par år…

    Svar
  10. Problemet er ikke de 20 fødselsdage pr år i institutionen og lidt juleafslutning osv,,ej heller til div fritids stævner mv… Problemet ligger i barnets hjem og dermed dagligdag.. Sodavand, slik, kager, og alt muligt andet sukkerholdigt/usundt som forældre ikke nægter( kan sige nej til) deres børn.. Det er vist der, der skal tages fat i til en start…

    Svar
    • Ja både og, synes jeg egentlig. Jeg er helt enig med dig i at hverdagsvanerne er de vigtigste, og det er også der, vi som forældre har mulighed for stadig at have lidt indflydelse. Alligevel synes jeg også, at der sker noget i det sociale miljø. Mine børn får stort set ikke serveret sukker herhjemme, men mit gæt er at de overstiger deres sukkerkvote alligevel de fleste uger. For der er hele tiden noget, der skal fejres i skolen, på klubben, til fodbold, dans, ridning og så kommer weekenden.
      Dog vil jeg egentlig sige, at jeg oplever, at mængderne er blevet sat lidt ned til fødselsdage. Det har fundet et superfint leje, synes jeg.

      Svar
  11. og det er såmen ikke kun børn der er ramt af dette sociale spiseri og kommen hinanden ved i mad det foregår også på arbejdspladser især vest for Storebælt.

    Og at sige nej ja det er jo ikke nemt når man via sin opvækst er blevet sukkerafhængig.

    Kunne det komme væk fra børnenes sociale sammenhænge og være på et naturligt leje som kage ved fødselsdag så ville de vokse op og tackle det så meget lettere

    Svar
    • Ja enig. Arbejdspladser er ofte også en sukkerfælde. I de 5-6 år jeg arbejdede på kontor, så jeg også mine kolleger (og delvist mig selv) blive rundere og rundere for hvert år. Stress spillede dog også en rolle her. Men det er et skidt arbejdsmiljø så lige pludselig… :-/

      Svar
  12. Amen! Efter at have fået konstateret pcos og er begyndt virkelig at se på hvor meget sukker keg egentlig selv spiste før er det gået op for mig at mine børn og kæreste for den sags skyld spiser lige så meget – og pcos eller ej så har de faktisk heller ikke godt af det heller..
    Det er lidt af en øjenåbner. Dermed ikke sagt at sukker er bandlyst, men hvis man pludselig begynder at se på hvor meget sukker man får. Både synligt men også skjult så er det skræmmende ?.

    Svar
  13. Helt enig herfra, mit barn er snart 11 måneder og ja der stod måneder.. Allerede nu mødes jeg af “ej det er noget pjat, det er jo kun lidt sukker”, eller “hun skal da have kage til sin fødselsdag” og sidst “vi spiser bare is når mor ikke ser det”. Jeg bliver ærlig talt rasende! Jeg har alle dage døjet med overvægt og endelig ved LcHf har jeg fundet en vej hvor jeg er mæt uden at have det dårligt eller have vejrtrækningsbesvær (fåes ved for meget kylhydrat) og så har jeg da bestemt ikke til hensigt at fylde mit barn med noget jeg selv reagerer så stærkt på.
    Men hold da op nogle blikke man kan få, men jeg fryder mig allerede over at min lille mus ikke kan lide pasta men elsker blomkålsris ;-)

    Svar
    • Ja det kan virkelig være op ad bakke! Sejt at du går imod strømmen og gør noget godt for dit barn!
      Men fortæl mig lige om det med kulhydrater og vejrtrækning! Jeg oplever at jeg bliver stakåndet, hvis jeg spiser sukker men jeg har aldrig kunne finde en forklaring på det…

      Svar
      • Jeg fandt ud af det for nok 3-4 år siden. Jeg havde i en lang periode fået astma medicin men uden en kæmpe effekt. I forbindelse med konsultation ved diatist blev jeg anbefalet “spis maven flad” bogen og fik det bedre vildt hurtig og oplevede ikke behov for min medicin, men blev bare ikke mæt og kuren var derfor ikke så succesfuld, fordi jeg af og til faldt af fordi jeg var for sulten – heraf senere interessen for LCHF :) men derfor gik jeg til lægen og hørte om sammenhængen og det kommer åbenbart af en form for insulinresistens og så reagere min krop allergisk. Efter en lang periode uden sukker kan jeg godt spise småting uden påvirkning og spiser også sukker i julen, men til sodst er vejrtrækningen dårlig hele tiden og maven helt kuglerund :-S

        Svar
        • Nå hvor spændende. Mit er egentlig bare en iagttagelse og ikke alvorligt overhovedet. Jeg mærker bare, at jeg bliver stakåndet, fx når jeg taler, hvis jeg har spist sukker og jeg troede måske egentlig det var noget, jeg bildte mig ind :)

          Svar
          • Nej den er god nok at der kan være en sammenhæng! Men i samme åndedræt – tak for din blog som gør det langt mere interessant at leve uden sukker! :-)

  14. Jeg er som sædvanlig vild med det du skriver og ikke mindst måden du skriver det på. Du gør det uden at missionere og dømme og det er en svær balancegang. Godt at du tager kampen med dem der så bravt forsvarer og skælder ud på alle der siger det modsatte. Jeg er blevet sådan lidt , at folk må spise alt det sukker de vil og også hælde det på deres børn for min skyld. Føler mig lidt fesen at med al min viden at ” give op” . Men det er en hård kamp for at få de mødre i spil der jo sætter sukker baren for børnene – dvs fremtidens små mennesker . Tak fordi du bliver ved <3

    Svar
    • Tak Louise for den fine kommentar. Den er jeg rigtig glad for.
      Jeg resignerer også nogle gange, for det er man nødt til når det er så meget op ad bakke. Og det er jo ikke bare dårlige vaner, det er en samfundskonstruktion, og den er sgu svær at ændre. Og det er lidt skræmmende.
      Inden i tænker jeg, at det aldrig bliver anderledes. Men derfor er jeg nødt til at prøve at rokke lidt bare en gang imellem :)

      Svar
  15. TAK, Jane, for pokker. For man bliver nemlig fremstillet som en hysterisk speltmor, der kun vil sine børn det ondt, hvis man minimerer sukker. I dagligdagen er der næsten intet sukker her i huset – i weekenden noget frugt eller et stykke chokolade og til fødselsdage en kage, men det er også det. Jeg vil vove at påstå, at ingen lider nogen nød her :)

    Svar
    • Jeg tror, det er nemmere at angribe afsenderen eller retorikken eller hvad man nu kan finde på end det er at se udfordringen i øjnene. Og det er selvfølgelig trist. Og enig. Der er heller ingen, der lider nød her ;-)

      Svar
  16. Jeg kunne ikke være mere enig. Mit barn har type 1 diabetes, hvorfor vi er tvunget til at forholde os til sukker- og kulhydratmængde i alt hvad han spiser, og det ærgrer mig kolossalt, at der skal serveres så meget sukker alle steder. Det glæder mig når Chris, og nu også du, tør give en opsang og tør tage emnet op, for det kan faktisk være en svær kamp at tage med fodboldholdet, klassens forældre osv. når man “bare” er mor. Jeg har selvfølgelig et godt argument for, at jeg ikke ønsker sukker i enorme mængder, men oplever desværre, at folks generelle holdning ofte er, at så kan min søn jo bare springe det over. Det er også rigtigt, han kan springe det over, men det kan sgu være svært at overbevise en 9-årigt dreng om, især fordi al erfaring viser, st jo mere et diabetesbarn begrænses i sin sygdom, jo større risiko er der for, at barnet på et senere tidspunkt ikke vil passe sin diabetes. Så tak fordi du tør tage op :)

    Svar
    • Åh ja, klart at det må være en stor udfordring med diabetes-barn. Jeg tænker også nogle gange på de børn, der allerede har lagt vægt på sig. De har jo vitterligt heller ikke en chance, for at bede et barn stå udenfor fællesskabet er dælme ikke nemt – men det ved du alt om, er jeg sikker på :)

      Svar
  17. jeg er helt enig! Der er alt for meget sukker alle vegne! Og nej, jeg er (heller) ikke fanatisk. Det værste (eller bedste) er jo, at hvis nu nogen havde stegt en røvfuld frikadeller, bagt nogle pizzasnegle, ristet nogle nødder og skåret lidt frugt/grønt, ja så er jeg sikker på, at ungerne ville have nydt det! Og så gerne en kage at slutte af på – fred være med et :-) Vand med mynte, citron og lime er i øvtigt et kæmpe hit herhjemme……..

    Svar
    • Ja præcis. Jeg tror nogle gange, det bare er en indgroet vane men selv indgroede vaner kan man jo have behov for at ruske i. Og det kræver jo netop bare, at man tænker lidt ud af boksen…

      Svar
  18. Jeg kunne ikke være mere enig! Selv fødselsdage i børnehaven går helt over gevind. Fair nok at have en kage med, eller en lille ting ungerne kan dele ud. MEN ofte er det både OG! Både slik, kage og middagsmad som oftest består af noget pizza/pølsehornsværk, udelukkende bestående af hvid hvedemel. I min søns børnehave er oktober en særlig slem måned fordi der er 8 der har fødselsdag! Jeps, 8xaf ovenstående! Min søn er en af dem der har fødselsdag i oktober og jeg måtte simpelthen sige til ham, at han måtte vælge 1 ting at have med. Det blev kage. Og den fik de først efter de havde spist deres madpakker. Kald mig bare en strid mor, men mine unger skal ikke fyldes med usunde ting hver dag? Alt med møde.

    Svar
    • Ja sådan oplever jeg det også i skolen. Her deler de ud, når de har fødselsdag, en gang om måneden holder de fællesfødselsdag på fritten og så inviterer man derudover til fødselsdag hjemme. Så hvert barn “fejres” altså tre gange. Og herudover er der jo masser af andre fejringer, så det løber jo helt vildt op!

      Svar
  19. Jeg synes, det er en rigtig spændende og vigtig debat, du tager op. Det er noget, jeg selv fokuserer meget på ift mine egne børn, men synes tit ‘den sociale faktor’ kan være svær at stille noget op overfor. Altså hjemme hos os bestemmer min mand og jeg, men når vi er ude – som i dit eksempel til fodboldstævnet – forekommer det meget svært hvis ikke decideret umuligt at forbyde sine egne børn at tage del i festlighederne. Jeg ved godt, at der ikke er fodboldstævne hver dag, men der er alligevel utrolig tit noget, når man begynder at tælle… Hvordan håndterer I det hjemme hos jer? Jeg har ikke noget imod at få et prædikat som ‘speltmor’, men det er alligevel for mig et (for) stort skridt at hive posen med gulerødder og bananpandekager op, når alle andre børn får tyggegummikugler. Det er måske svagt – det er jo mit ansvar – men det er ikke let.

    Svar
    • Nej jeg forstår fuldstændigt hvad du mener. Vi gør ikke så meget længere. Vores børn er store (11 år) og er nået en alder, hvor de selv skal bestemme en del af vejen i hvert fald. Så her er heller ingen forbud og mine børn deltager, som de vil, når de er ude. Herhjemme minimerer vi sukker så godt vi kan, men det er de vokset op med, så det giver ikke de store spørgsmål.

      Den sociale faktor er jo en kæmpe spiller, og det er også derfor, at vi allesammen har et ansvar. Ikke bare overfor vores egne børn, men overfor hvad det fx er vi lærer børn om at omgås og hvad det indebærer “at hygge”.

      Men enig. Det er ikke nemt. Men jeg synes bare det er for vigtigt et emne til at lave strudsefinten og håbe, det ændrer sig af sig selv.

      Svar