Børn og sukker – undskyld mig, men vi er kommet på afveje


Børn og sukker – et minefelt, jeg ved det godt. Men jeg synes virkelig, vi er nødt til at kunne tale om det. For vi er altså på afveje her.

Et scenarie fra det virkelig liv her kunne være, at Søren er med Silas til fodboldstævne. Til stævnet serveres der sodavand til drengene, en forælder har bagt kage og en anden har bagt boller med chokoladeglasur. Og så er der tyggegummikugler. De der store farverige nogen. Dem, der vinder stævnet får chokolade og flere tyggegummikugler. En til hver kind og fire til hånden.

Efter stævnet er der hygge i klubhuset. Her får drengene en sodavand mere, og der bliver bestilt pizzaer fra det lokale pizzaria. Når sodavandsdåserne er tømt, bliver der stillet 1,5 flasker sodavand frem på bordene til fri afbenyttelse, og der jokes lidt med, at der da selvfølgelig ikke er nogen, der skal have vand, når nu man kan få Faxe Kondi.

Motion er godt, men det er ikke nok!

Altså jeg kan sagtens leve med, at der er sodavand og søde sager, men det her er for meget.

Prøv lige at regne sammen, hvor meget sukker, de drenge får i sig.

Og det hjælper altså ikke at sige at nå ja, men de kan jo tåle det eller de har jo også lige spillet en lang fodboldkamp.

45 minutters fodboldkamp er ikke nok til at få kroppen til at tage hånd om sukker i de mængder, der er tale om her (selvom det da er bedre, end hvis de havde siddet stille hele dagen).

Jeg er helt med på, at der ikke er noget, der gøres i en ond mening. Stik modsat faktisk! Problemet er bare, at vi midt i al vores velmenenhed og hang til hygge er endt et sted, hvor vi ikke kan mødes, uden at det involverer store mængder sukker. Og det er et problem.

Og det her er jo bare et eksempel ud af mange. Det er ikke kagen til fødselsdagen, der er et problem, det er overfloden af sukker, jeg opponerer mod, og som jeg synes udgør et problem og en risiko for vores børn.

Børn med høje insulinniveauer og triglycerid i blodet

Måske kan du huske det danske studie, der målte blodværdier på en række danske børn i 3. og 4. klasse. Her kunne man måle forhøjede niveauer af insulin og triglycerid i blodet på børnene om mandagen, sammenlignet med ugens øvrige dage, simpelthen pga. en weekend tilbragt med for mange søde sager og for lidt bevægelse. Forhøjet insulin og triglycerider er dårlige biomarkører. Får du målt det hos din læge, beder din læge dig ændre livsstil.

Vi gør vores børn en kæmpe bjørnetjeneste ved at lære dem, at det her er normalen. For en dag stopper nogle af dem med at spille fodbold og går over til mest at spille fodbold på computeren, og når det sker, er det endnu værre, at de har fået en vane med at spise søde sager og drikke sodavand i stedet for vand.

Og vi ved, at 70% af dem, der er overvægtige som børn, tager deres overvægt med op i voksenlivet. Der er altså virkelig god grund til at tage en forebyggende tilgang her!

Chris MacDonald beder forældre tage ansvar!

I sidste uge gav Chris MacDonald forældre en opsang på TV2. Ham den søde og pæne mand skruede faktisk bissen lidt på. For det ER alvor det her. Og hvis vi ikke gør noget, påvirker det vores børns fremtid. Og hvem ønsker sig egentlig en fremtid med overvægt og diabetes?

Her er hvad, han siger i artiklen:

Vi har tilstrækkelig evidens i dag til at sige, at sukker er et kæmpe problem både i forhold til overvægt og mange andre sygdomme. Vi er nødt til at stramme op i forhold til sukker.

Vores børn ved, at vi havde tilstrækkelig viden til, at vi burde have handlet. Min mor kan sige, at det vidste vi ikke dengang, Chris, men vores børn ved, at vi vidste bedre. Jeg siger ikke, at der skal være forbud, men vi er nødt til at tage ansvar.

Vi ved det nemlig godt. Sukker i så store mængder er ikke godt for nogle kroppe. Men det er SÅ svært at tale om for det griber ned i vores personlige handlefrihed, og paraderne er oppe, og det er nemmere at skyde budbringeren, end det er at gøre noget. Og det forstår jeg 100%. Men vi kan ikke tillade os ikke at gøre noget. Deri er jeg så enig med Chris MacDonald.

Næsten dagligt ser jeg børn fra 4. klasse og opefter stå i kø til kiosken efter skole eller gå på gaden med halve liter sodavand, slik- eller chipsposer eller marabouchokolade stikkende op ad lommen.

Så kald mig bare fanatisk, sukkerforskrækket eller hysterisk speltmor. Det kan jeg godt leve med. Men vi er kommet på afveje her. Det er vi altså.

Vil du have mere inspiration?

Trænger din familie til inspiration til at spise mindre sukker, kan jeg anbefale min bog MADGLAD (adlink).

Den er fyldt med tip til at få ungerne til at gide spise den sunde mad, man har stået der og lavet, og så er den fyldt med hverdagsvenlige, sukkerfrie opskrifter.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min gratis guide til at blive sukkerfri i fire nemme trin!

Ja tak, tilmeld mig nu!

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Keto kostplan testimonial

Skal jeg sende dig en gratis Keto-madplan (aftensmad)?

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

54 kommentarer til “Børn og sukker – undskyld mig, men vi er kommet på afveje”

Skriv en kommentar

  1. Jeg er helt enig i, sukkeret flyder i børnenes univers. Ikke engang skolen er sukkerfri. Min datter går i 7. klasse. Klasselærer har indført kageordning om fredagen. Onsdag der kageordning til præst, og derudover er der alt det løse: Uddeling af slik eller kage/flødeboller på fødselsdage etc.
    Jeg bliver så træt, for hvad skal det gøre godt for.
    Deværre har mine kampe i de yngre klasser, imod ubegrænset sukker, været forgæves. Jeg ved, at spørgsmålstegn ved sukkerindtaget, ikke er populært. Såvel lærere som forældre, tager det ofte som en personlig kritik.

    Svar
    • Åh jeg føler med dig og jeg forstår fuldstændig den frustration, du står med. Ungerne bliver (undskyld mig) federe og federe, hvilket bliver tydeligt i de her år (mine er 13 nu), og vi insisterer på, at de skal spise kage og andre sukkerholdige ting ved noget, der ligner enhver given lejlighed.

      Jeg har aldrig taget de store kampe i skolen. Jeg har nærmest givet op på forhånd. I stedet har jeg fokuseret på at luge sukkeret ud af hverdagskosten herhjemme hos os og at klæde mine unger på til at vælge selv derude. Og det synes jeg faktisk har været rimelig succesfuldt. De spiser stadig mere sukker/kage end jeg måske synes, de burde, men de spiser markant mindre end deres jævnaldrende og i det mindste er der modvægt i vores kost herhjemme. Og på den måde tror jeg, de klarer sukkermængden bedre end dem, der kommer med fyldte sukkerdepoter allerede.

      Hver eneste dag ser jeg børn helt ned til fjerde klasse komme ud fra kiosken efter skole med slik, chokolade, chips, sodavand, energidrik etc. Det er hverdag for dem, at de skal have noget på vej fra skole til klub.

      Det er en supertrist udvikling og hvis jeg tillader mig at fordybe mig i det, bliver jeg bekymret for de stakkels unger. Du starter bare med at være bagud på point, hvis du allerede som 13-årig er kommet i så stor ubalance, at kroppen begynder at lagre fedt. Trist…

      Svar
  2. Mine to unger på nu 15 år, fik ikke serveret sukker, syltetøj, honning, kage, is etc…. i deres første 12 måneder – det var en kamp med bedsteforældrene, men vi tog den.
    Jeg husker ikke så meget om hvordan det var i vuggestuen. Men de kom i økologisk børnehave (hvilket var særligt i 2006) hvor sukker var begænset. Også på fritidshjemmet var der sukker-politik.
    I skolen var der ingen “regler” eller enighed i forældregruppen, og her gik det bare løs med hele udtrækket til div. komsammener og fødselsdage.
    Når man har 27 klassekammerater er det ca. 27 gange om året der bliver delt slik ud. Så er der klassens-time kage, hver uge, og div. andre fejringer på skolen, i klubben, til fritidsaktiviteter….
    Det bliver efterhånden lidt svært, at synes det er rart, at købe fredagsslik til sine egne unger. De fleste uger er de jo allerede langt forbi den “anbefalede” mængde når vi når fredag.

    Men, på positiv siden, det at der overhovedet findes institutioner med sukkerpolitik, betyder jo at det spirer. Og der ér mere og mere omtale i medierne. Jeg håber at det er ved at vende, ligesom det gjorde med rygning (det er ikke så længe siden at man gerne måtte ryge i S-toget – nu ville det være aldeles utænkeligt!
    Et paradigmeskifte på vej – jeg tror på det :-D

    Svar
    • Jeg håber så meget, du har ret. Nogle gange tænker jeg også at det går den vej og er optimistisk og andre gange bliver jeg helt træt og opgivende fordi jeg oplever folk, der holder fast i sukker og sodavand ved enhver lejlighed som var det en menneskeret. ?

      Svar
  3. Hvad ved du om børns adfærd, hvis de i hverdagen lever (raffineret) sukkerfrit? jeg kan nemlig se – og andre omkring mig uafhængigt af hinanden – at min dreng reagerer adfærdsmæssigt utrolig meget på alm. kage, saft, sodavand, slik o.lign. når jeg læser om det i forskningen står der alle steder at det ikke har kunnet konstateres, men sådan som jeg læser beskrivelserne af deltagerne i diverse undersøgelser så er det af børn der dagligt alligevel har er (stort) sukkerindtag, men man har ikke undersøgt børn der ikke får sukker (ud over fugtsukker fra frisk frugt selvfølgelig)….?

    Svar
  4. Kunne ikke være mere enig. Jeg synes det er et enormt skråplan med sukker i alt. Og især rafineret sukker. Det er til dels også derfor jeg har oprettet min egen blog, da jeg er begyndt at lave stor set alt fra bunden. Så styrer jeg selv sukkerindholdet.

    Svar
  5. Word, gode Jane!
    For mig er der noget fint i “lidt, men godt”-tankegangen, altså at man godt må få et par stykker slik til fødselsdage, jul og lignende, men ikke hver dag og heller ikke tre-fire gange om ugen. Og at man lærer at begrænse sig og nyde de små mængder i stedet for at skovle 500 g slik og kage ind.
    Men det er netop lidt og kun til særlige lejligheder – de mængder, og for den sags skyld bare halvdelen af de mængder, du nævner, er for meget sukker for både børn og voksne. Særligt, når det sker så ofte, som det desværre gør.
    Vand må være udgangspunktet for at slukke tørsten. Det er selvfølgelig også nemt at sige, når man som jeg aldrig har sat pris på sodavand.

    Jeg er ikke hellig her – mit indtag af søde sager i december var klart mere, end godt var. Så nu kører jeg næsten sukkerfri januar, og det er virkelig dejligt. Dejligt, fordi jeg kan mærke, at det gør noget godt for min krop. :)

    Svar
    • Jeg kan virkelig godt lide “lidt men godt”-tankegangen. Meget mere end “alt med måde”, som jeg synes hurtigt bliver kvalmende. Tænk hvis jeg skulle spise alt det, der findes derude af skrammel, med måde. Det ville jo blive for meget uanset.
      I dag var jeg i biffen med mine børn. Min sidemand (barn) drak 800 ml cola, spiste en popcorn og en pose bland selv slik. Hvis det er normalen, så er vi væsentligt mere på afveje end jeg først troede. Det gør mig utroligt trist at tænke på.

      Svar
  6. Det er en piv vigtig debat!
    Til juletræsfest I min datters institution, blev der delt godteposer ud, altså ud over småkager, konfekt og æbleskiver. Jeg troede lidt naivt måske at den ville indeholde en mandarin, en pakke rosiner og en håndfuld pebernødder. Den var dog fyldt med slik og min datter sagde stolt efterfølgende ‘jeg kan godt lide slik!’. Hun har ikke fået slik før, nok kage og is af og til men ikke slik. Jeg må indrømme at jeg synes det er en smule upassende at en kommunal institution er det sted barnet får slik for første gang.
    Nej jeg er ikke fanatisk, men troede faktisk at alle institutioner skulle have en sukkerpolitik.

    Svar
    • Åh ja, det havde jeg det også virkelig stramt med, da mine børn var mindre. Jeg kan huske en dag, hvor min 3-årige i supermarkedet pegede og sagde: “se, flødeboller!!” og jeg tænkte: hvor pokker ved hun fra, hvad det hedder?! Aaaah… ja.
      Jeg er egentlig ikke bange for en smule sukker, heller ikke i institutionerne, men jeg synes, det er unødvendigt og kan ikke finde ét eneste godt argument for at det skal være der…

      Svar