Bøfsandwich


Keto-venlig bøfsandwich – åh ja, denne opskrift har været længe ventet. Bøfsandwichen er jo en gammel klassiker, der forener bøf og brun sovs med remoulade, syltede rødbeder og agurker i en herlig blanding. Det undgår ikke at indebære nogle kompromiser at lave en Keto-venlig udgave af bøfsandwichen, men jeg synes, vi landede et fint sted her.

Bøfsandwich - opskrift på Keto-venlig bøfsandwich

Bøfsandwich

Føj til favoritter Udskriv Pin
En klassiker i Keto-forklædning
2
|
30 minutter

Ingredienser

Brun sovs

Sådan gør du

  • Form kødet til hakkebøffer.
  • Smelt en klat smør på en pande og steg bøfferne i et par minutter på hver side. Krydr med salt og peber. Læg bøfferne til side et øjeblik.
  • Smelt evt. lidt ekstra smør på panden og steg løgene til de bliver bløde og lysebrune ca. 5 minutter. Læg løgene hen til bøfferne.
  • Hæld bouillon, sennep, ketchup og fløde på panden og kog op. Smag til med salt, peber, worcestershiresauce og evt. lidt sødning. Lad saucen tykne lidt og giv den et par dråber kulør.
  • Kom bøfferne ned i saucen og lad det småsimre i et par minutter.
  • Anret fx på en bund af rucola og top med remoulade, ketchup, rødbede, lidt syltede agurker og de bløde løg.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Bøfsandwich uden brød

Men altså det første, jeg gjorde var jo, at jeg tog brødet væk. Det behøver man såmænd ikke og vil man gerne have en burgerbolle omkring, kan man fx bruge fiberbollerne. Det vil fungere fint. Jeg har blandt andet brugt dem i den gode flæskestegssandwich.

Selv synes jeg, at brødet er det mindst interessante i sådan en anretning. Jeg vil helst bare have alt snasket i midten. Men det er jo selvfølgelig en smagssag. Jeg har et ret stort katalog med burgere uden brød efterhånden. Du kan evt. også tage et kig på den virkelig smagfulde keto-burger med chorizo og guacamole.

Tilbehør og snask til bøfsandwich

De syltede agurker og rødbeder fås i sukkerfrie versioner. Om man synes, det er vigtigt, er også en personlig sag. Jeg drikker fx ikke lagen og bekymrer mig ikke om den slags deltaljer. Men det er der jo forskel på.

Remouladen kan du lave selv (opskrift her) og ellers kan jeg anbefale den fra kokken Erik Lallerstedt. De fås efterhånden i mange supermarkeder og den er så godt som sukkerfri og virkelig low carb. Det samme gælder ketchup, som du kan købe sukkerfrie versioner af, hvis du foretrækker det.

Det er straks værre med de ristede løg, for de indeholder jo mere hvedemel end løg. Men vil du kaste dig ud i et hjemmelavet forsøg, har jeg et forslag til opskrift her: Ristede løg

Bøfsandwich - opskrift på Keto-venlig bøfsandwich
Bøfsandwich - opskrift på Keto-venlig bøfsandwich

Er du klar til julemåneden (og dens mange fristelser)?

Hold fast i de gode vaner med Madbandittens Juleopskrifter. Her er både mad til juleaften og julefrokosten og en masse lækre søde sager, som ikke sender blodsukkeret på himmelkurs.

Få tilsendt Madbandittens Juleopskrifter her

Madbandittens juleopskrifter

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Lise Pedersen - vægttab på 50 kg med LCHF som hun har holdt i 2 år testimonial keto kostplan

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

12 kommentarer til “Bøfsandwich”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Virkelig lækker opskrift, der fik alle banditterne til at slubre i sig…??

    Tak for god inspiration?

    Mvh.
    Heidi ?

    Svar
  2. Shiiiit, det smagte for sindssygt! ??

    Dejligt vulgært med den lækre velsmagende sovs. Jeg havde ikke worchestersauce, men tog chancen og brugte engelsk sauce i stedet for, hvilket fungerede helt perfekt. Og så byttede jeg rødbederne ud med hjemmelavet chilimayo.
    Så alt i alt en smule mere syndigt end planlagt. Men hold nu fast, det var bare sååå lækkert! Behøver jeg at tilføje, at manden var ovenud veltilfreds med julelys i øjnene? ?

    Tusind tak for endnu en magisk god opskrift ❤️

    Svar
  3. Den ser virkelig godt ud den bøfsandwich, men er der ikke noget med, at sådan en ketokur får en til at lugte en smule besk? :D
    Jeg har ikke turde hoppe på vognen endnu, da jeg netop er bange for, at lugte træls.

    Svar
    • Ja, dårlig ånde er ikke uvant i starten. Men det stopper når kroppen har vænnet sig til fedtforbrændingen og tilpasset produktionen af ketonstoffer til mængden, der skal bruges.

      Svar
  4. Yes Jane:-) Den opskrift har jeg hæppet på længe, for det var den eneste jeg har syntes du manglende;-) Nu er din opskriftsamling simpelten komplet for mig! TAK

    Svar
  5. Kender du et sted man kan købe glutenfri worcestershiresauce?
    Synes jeg har ledt en del både online og i fysike butikker uden held ?

    Svar
    • Jeg har den fra Biona. Det er hundrede år siden, jeg har købt den men jeg vil tro, jeg har købt den i helsekosten. De brander den som ‘hvedefri’, så måske er den ikke cøliaki-sikker.

      Svar
  6. Ifølge min hukommelse (og en hurtig google søgning) plejer der at være ristede løg på en bøfsandwich.. Kan ristede løg spises når man spiser LCHF eller keto?

    Svar
    • jo for pokker da! Ristede løg består desværre af mere hvedemel end løg men jeg har skrevet mine egne ind i opskriften nu. Tak :)

      Svar