Bodyscrub DIY – med kokosolie og citron


Det er en jungle at vælge hudplejeprodukter, ikke? Eller det synes jeg, det er. Jeg har nemlig overhovedet ikke forstand på den slags, og jeg er i det hele taget håbløst bagud på den front. Og så er jeg fattig, hvilket sætter endnu mere stopper for luksuselementerne.

Hjemmelavet bodyscrub med kokosolie DIY

Bodyscrub DIY – med kokosolie og citron

Føj til favoritter Udskriv Pin
1
|
8 minutter

Ingredienser

  • dl kokosolie (med duft/smag hvis man kan lide det)
  • 2 dl groft salt
  • 1 øko-citron (skallen og halvdelen af saften)

Sådan gør du

  • Mængderne er omtrentlige. Hvis den er for våd, putter jeg mere salt i. Men det hele blandes altså bare.
  • Jeg lavede den en dag, hvor det var virkelig varmt, og hvor min kokosolie næsten var helt flydende. Hvis det er koldt, kan du sætte den på dit badeværelse og tag et langt bad. Så kan du lave bodyscrubben bagefter.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Lav en lækker bodyscrub

Men jeg elsker at have en lækker bodyscrub. Tidligere har jeg brugt Urtekrams bodyscrub, I ved den med rørsukker. Den gør huden überlækker og blød, synes jeg. En anden favorit er Tromborgs saltscrub (reklamelink), men den bruger jeg kun, når jeg er så heldig at få den foræret i gave.

Well. Jeg kan godt lide idéen om, at hudpleje skal være så naturligt, at man kan spise den (!!) og har tidligere eksperimenteret med at lave min egen bodyscrub, men det er blevet lidt trist, når jeg så har gået rundt og har lugtet af kamufleret olivenolie hele dagen. Og derfor blev jeg så glad for Louises forslag til Kähler-konkurrencen om, at jeg kunne lave min egen bodyscrub af kokosolie. Jamen, det havde jeg bare aldrig tænkt på før! Og jeg har ellers ladet kokosolien erstatte mange af mine hudplejeprodukter. Men denne her var ny.

Næste gang tror jeg, jeg laver en med appelsin. :-)

Kokosolie er jo desværre ikke ligefrem billigt her i landet, men hvis man hamstrer i Sverige, kan det bedre retfærdiggøres at lave lækker scrub af sagerne.

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

21 kommentarer til “Bodyscrub DIY – med kokosolie og citron”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane, har et spørgsmål til kokosolie.
    Min etniske grønthandler har en lille flaske, tror der er 200 ml i, til 15 kr.
    Det er fint at stege i, men er det noget skod til den pris? Jeg ved ikke, om kokosolie findes i flere kvaliteter?
    Mvh Dorthe

    Svar
    • Jeg tror, det er noget skidt. Jeg vil tro, det svarer til det palmin, du kan finde i kølediskene i supermarkedet. Det er et meget forarbejdet produkt. Til bodyscrub måske, men jeg ville personligt ikke spise det :-)

      Svar
  2. Den kinesiske købmand i Torvehallerne har en dåse kokosolie – uden duft – til salg for skalded 35 kr. Den er hverken økologisk eller duftende, men den virker.

    Svar
  3. Altså, som vi snakkede om et andet sted, så var jeg bagud med alt, inkl. indlæg, og et af mine indlæg er en hjemmelavet bodyscrub! Så når den kommer på i løbet af ugen (forhåbentlig), så vil jeg bare lige pointere, at den altså har været undervejs et stykke tid, og er ikke kopieret herfra, men fra en helt anden haha. Lækkert lækkert, det er det altså :)

    Svar
  4. Hvad koster kokosolie i Sverige? Har en svoger derovre, så måske kunne jeg lokke ham til at købe noget med til ham.

    Jeg elsker kokosolie… til næsten alt!

    Svar
    • Cirka det halve, vil jeg tro. Men det kan også betale sig at jagte tilbud. I går så jeg fx to glas i Irma til 59,- Det er billigt! :-)

      Svar
  5. Faktisk er kaffegrums, en ret god scrub ;-) og ret billig da du alligevel normalt smider den ud, dufter dejligt, og nogle mener den giver et strejf af farve til huden også :-)

    Svar
  6. Kan også tilsættes noget rørsukker, det gør også noget helt fantastisk for huden… og kan bruges blidt i ansigtet… tak for alle dine dejlige
    og brugbare indput….

    Svar
  7. Hej Jane – her er opskriften på en anden hjemmelavet og meget budgetvenlig Tromborg Scrub med lavendelduft: Mandelolie , fint salt og lavendelolie. Ned med det i et pænt glas, rør rundt og så er den klar til brug :-).

    Svar
  8. Uhh det er lige et fif jeg kan bruge –
    har det fuldstændig lige som dig, Jane, elsker den luksus, men synes det er alt for dyrt at købe sig til.

    Matas scrubs er nu altså også ret gode, rimelige i pris og uden tilsat parfume.

    Ellers er et godt tip at bruge mandelolie eller anden olie uden for meget duft. Tillader mig at linke til et par af de scrubs jeg normalt bruger: http://lacucinanada.com/?s=bodyscrub&submit=S%C3%B8g

    Svar
  9. I denne uge har fakta Urtekrams kokosolie til 69,- (hvis man er heldig, at de har flere tilbage!) Så kan der da blive råd til en lækker bodyscrub :-)

    Svar