Denne blomkålssalat smager simpelthen for vildt! Så enkelt og så godt. Den er perfekt afstemt i smag og selvom jeg godt ved, at kapers kan vække lidt følelser, vil jeg alligevel opfordre dig til at bruge denne lille umamibombe i denne lækre blomkålsalat.
Blomkålssalat med citronskal, urter og kapers
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 500 g blomkål
- 1-2 øko-citron (kun skallen skal bruges)
- 1 håndfuld frisk persille
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 1 håndfuld purløg
- 1 spsk olivenolie (koldpresset naturligvis)
- 65 g kapers
- 30 g pinjekerner
Sådan gør du
- Skær blomkålen i tynde skiver. Idet du gør det, smuldrer det til mindre stykker. Læg hele balladen i en skål.
- I en anden skål blander du marinaden. Hæld olivenolien i og tilsæt citronskallen, de hakkede urter og kapers, til du har en tyk grøn, grød.
- Hæld marinaden over blomkålen og bland godt og lad den stå og trække et par timer.
- Rist pinjekernerne på en tør pande, til de tager farve og begynder at dufte.
- Før servering vender du pinjekernerne i.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Lækreste blomkålssalat
Selv bedre halvdel, som måske nok ellers synes, at der ofte går lidt for meget blomkål i madlavningen herhjemme måtte give sig her. Wow! Der er virkelig smæk på smagen.
Den egner sig desuden super til gæster, fordi den gerne må stå og trække inden servering. Det gør den nem at lave i forvejen.
Superlækker salat med blomkål
Denne überlækre blomkålssalat har jeg lavet med inspiration fra Marie Melchiors bog ‘Når livet er en fest’. Det er måske den bedste blomkålssalat, jeg nogensinde har smagt og jeg vil varmt anbefale dig at prøve den.
Brug den til kylling eller hvid fisk. Her vil den virkelig passe godt.
Og så kom jeg lige 2 hårdkogte, hakkede æg henover salaten i stedet for pinjekerner. Det smager bare for lækkert 🤤
Kan man bruge andet end kapers eller undlade dem uden det gør det store? :)
Du kan godt udelade dem men de giver altså bare sådan en god smag i lige denne her salat :)
Jeg afprøvede blomkålssalaten for første gang i aftes på mine eks-svigerforældre der var på besøg. STOOOR succes, siger jeg bare :-)
Faktisk var de så begejstrede for hele denne måde at spise på, at de nok vil købe din bog og give LCHF en chance.
Spændende hvad de synes om det ;o)
I øvrigt er der salat nok tilbage til både i aften og frokost i morgen, så det er jo skønt.
Jeg synes din salat med blomkål, squash og persille ser lækker ud, findes opskriften på siden et sted?
Hold nu op hvor den dog smager GODT! Tak for en super blog med masser af super inspiration for en nybegynder som mig ;-)
Stor ros til denne skønne salat! Smager SÅ skønt – godt jeg lavede nok til to dage…
Åh ja, den er så god! Den vil jeg snart have på menuen igen :-)
Jeg serverede salaten for 12 gæster i lørdags – stor success. Den bliver helt sikkert en del af min fast opskriftmappe. Tak for inspirationen :o)
Den ser überlækker ud :)
Jeg skal avgårde på strikkecafè i morgen,og det er på kvelden.Riktignok er det på et kjøpesenter,men det er ikke et sted med god mat der,så da skal jeg lage denne salaten og ha med.Enkel og grei å lage er den også.Takk skal du ha for oppskriften.
Hvor herligt! Den skal nok vække begejstring!
MumS!
Hej
Har fornylig opdaget din skønne blog. Jeg må sige, jeg er hooked nu:-)
Du er fantastisk til at skrive og du har nogle super skønne opskrifter.
Jeg er stille og roligt igang med at ændre min kost, gluten og mælkefri kost. Min historie ligner rigtig meget din. Har haft maveproblemer siden jeg var barn. Nu er jeg 36:-)….er vist på tide at ændre kosten:-) Er meget stor fan af den gamle kostguru Julia Vøldan, kender du hende?? Hendes metoder ligner meget LCHF.
Nå men det jeg bare vil sige er at din blog gør det hele lidt nemmere:-) håber du bliver ved fordi jeg tror du hjælper og inspirerer mange:-) ha en go solskinsdag….
Vh christina fra det midtjyske
Hej Christina – tak for din fine kommentar. Håber, den nye kost vil tage maveproblemerne. Jeg kender ikke Julia Vøldan, men hun lyder da til at være en spændende dame. :-)