Jeg har næsten altid blomkålsris i køleskabet. Jeg bruger nemlig blomkålsris i alting. Jeg jævner saucer med blomkålsris, jeg bager pandekager af blomkålsris, jeg laver pizza og ostebrød af blomkålsris, og jeg sniger blomkålsris i ungerne, hvis jeg laver en tunsalat eller en æggesalat eller lignende frokostsalat med mayodressing til dem. Hver en bid tæller, ikke? Jeg tror ikke, der går en uge, uden at jeg spiser blomkålsris. Selv bedre halvdel, som efter et par års dansen om den varme grød, omsider har vinket farvel til sin sidste skive rugbrød og er hoppet med på full blown LCHF (det har jeg fortalt, ikke?), synes nogle gange, at det tager lidt overhånd med al det blomkål. Men mand, det er jo så nemt.
Blomkålsris ligner jo hvide ris til forveksling. Men det er faktisk bare blomkål, der er revet på det mindste rivejern på foodprocessoren og overhældt med kogt vand. Jeg lader det kun ligge i det varme vand i et minut eller to, før jeg dræner blomkålen i en si og serverer.
Hvis du har brug for en decideret opskrift, har jeg bragt en her: Opskrift på blomkålsris
Set i lyset af vores spændende eksperiment for denne uge, er det selvfølgelig ikke så smart at spise kilovis af blomkål, så jeg må have fundet mig noget variation. Eksperimentet er godt nok sværere, end jeg troede. Jeg tror, det er usandsynligt, at jeg kommer helt op på 100 forskellige madvarer i denne uge. Med lidt held vil jeg tro, jeg lander et sted mellem 50-70, men lad os nu se. Jeg skal stadig stramme mig seriøst an!
Rigtig god inspiration :)
Man kan lave en lækker grød ved at sætte hørfø og nogle hakkede mandler (evt. også hakkede gojibær) i vand, natten over. Om morgen kan der så tilsættes lige nøjagtig de smage man har lyst til – fx. kanel, æble og hindbær, eller en halv banan, blåbær og lakridspulver. Man skal lige vænne sig til konsistensen af hørfrøgrøden de første par gange man spiser det, men derefter findes det simpelthen ikke en bedre start på dagen. Som bonus er grøden virkelig god, i forhold til at holde gang i maven.
Kan man fryse blomkålsris?
Nej, det kan jeg godt se. Tak for svar Jane :) Tror dog 5200 bliver for tung for mig, men drømmer klart om en Magimix!
Nu har jeg hørt om blomkålsrisene flere gange og vil gerne prøve! Jeg skal bare lige ha’ mig en… foodprocessor…suk. Anyways, så vil jeg derfor spørge dig, som jo også er en “foodie” (betegner mig selv som én), om hvad den minimum skal kunne sådan en fætter? Jeg har en juicer og en vitamix blender. Så det jeg primært vil på min foodprocessor er at lave gufkugler, evt. nøddesmør og så hakke/snitte. Er 600 watt nok så?
Det tør jeg ikke sige. Jeg fik en Magimix XL i julegave sidste år, og den har 1100 W, men det er jo virkelig en rolls royce foodprocessor. Den, jeg har, kan du se her: http://www.wupti.com/Produkter/Husholdning/Koekkenudstyr/415827/Magimix-CS5200XL-foodprocessor.html
Riv blomkålet på den grove side på rivejernet – det fungerer helt fint :)
Meget inspirerende. Jeg er blevet fuldstændig vild med blomkålsris efter jeg har læste om det på din blog. Jeg har henvist til dig på min egen blog – håber det er ok?
Mvh Kathe
Selvfølgelig! :-)
Jeg er blevet helt vild med blomkåls-couscous, jeg river det fint, men koger det ikke. kan blandes med alverdens gode sager og kan holde sig i mange dage. Hvis jeg har lavet mere end jeg kan nå at bruge, koger jeg det op til suppe og jævner med gorgonzola, snager himmelsk med bacon i
TAk for tippet :)
Men tror som mange andre, at det kræver lidt at få resten af husstanden med på ideen.
Hvor fantastisk! Jeg bryder mig ikke om ris, så har brug for en erstatning til diverse risretter – tak! (:
Ja, det er madbanditten………..
Hej Jane
Jeg er også helt vild med dine blomkålsris (familien er ikke helt overbevist endnu, men det kommer nok) Vildt fedt din mand er gået med på det, det syntes jeg faktisk er det største kamp, men jeg går foran som det gode eksempel så må vi håbe det smitter lidt. Jeg syntes dog at blomkålen lynhurtigt kommer til at lugte af den der knap så rare blomkåls-prut-lugt, er det er problem du har?
Mjaah, det kender jeg godt. Jeg synes, det er værst, hvis den har været i en beholder i køleskabet. Når det er frisk, synes jeg ikke det er så slemt…
Og mændene må tage det i deres eget tempo. Jeg har spist glutenfrit/LCHF i snart tre år, og han har taget lidt til sig af gangen :-)
På heidis low carb verden skulle der være en grød lavet på kokosmel.
Knus Laura
Det lyder ikke mindre end genialt. Kan godt forstå at politiken har skrevet kontrakt med dig. Kan bare ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan blive ven med dig på facebook. Suk…………..
God aften. Til dig
Tak Mie :-) Er det madbanditten, du ikke kan følge på FB?
Flødeost kan også bruges til at tykne sovs med, og vælger man en krydderurte-variant giver det ekstra smag
Smart! Godt tip, det har jeg aldrig prøvet!
Vil man kunne lave grød med disse blomkålsris?
Jeg mangler en god substitut til min havregrød som jeg har taget afsked med i forbindelse med LCHF.
HVis du har andre fif til hvordan man kan lave en god grød som morgenmåltid, så hører jeg MEGET gerne om det.
Udover det.. LOVELY blog – jeg har allerede sat din kogebog på fødselsdagsønsker i det nye år :)
Nej, grød tror jeg ikke ville blive godt. Nogle talte om en grød lavet på kokosmel, som vist blev ret vellykket. Jeg prøver lige at se om jeg kan huske, hvem det var.
Og TAK :-) Hvis jeg er heldig, kan jeg selv nå at få min bog i fødselsdagsgave :-)
Det var mig, der fortalte om grøden, som jeg først spottede her: http://www.foodiefiasco.com/?page_id=1199?recipe_id=6019143
Siden har Heidi også forsøgt sig med opskriften, som kan ses her: http://hejdislow.blogspot.dk/2012/08/opskrift-kokosgrd-med-br.html
Det er et udemærket alternativ til grød, men man skal naturligvis kunne lide kokos, for ellers er det i den grad op ad bakke. :-)
Jeg synes nok, det var dig! Tak for hjælpen :-)
Man kan jo lave grød af chia frø, men går det ikke i forhold til LCHF?
Hej Jane
Dejligt lige at blive mindet om blomkålsrisene. Jeg har kun brugt dem et par gange, bl.a. til din dejlige “pizza”, som blev super god. Men jeg tror, det vil passe mig fint at have dem stående i køleskabet som base. Især fordi jeg faktisk rigtig godt kan lide blomkål.
Hvor længe tror du, at de kan holde sig i køleskabet?
Mvh Kathe
Hvordan jævner du sovs med det? Jeg mangler netop noget til at tykne sovser med :)
Jeg bruner det bare i starten sammen med løg fx eller anden grøntsag, som jeg måtte have som base :-)
Lige lidt idéer til at tykne sovsen med: husk (fx en tskfuld og lad det ikke koge, så slimer det :-), fløde, fint hakkede nødder fx cashew er super til at jævne med.
Det er også nogle gode idéer til sovsejævning. Men klart en vigtig pointe med HUSK. Slimet sauce er bare adderbadder :-)
Ditto her ;-)
Vaner er svære at bryde, men jeg vælger nu ikke at anstrenge mig synderligt i denne uge, så må jeg se, hvad billedet viser på mandag.
Ret sikker med plads til forbedring og ikke bare lade vanens magt slå igennem (hele tiden).
KH
– frk. sveske
Jeg har netop suppleret mine indkøb med peberrod og gule beder. Se, det var da to nye til listen – LOL