Blomkålspizza – det ER altså virkelig godt!


Jeg vil gerne slå endnu et slag for denne blomkålspizza opskrift. Særligt i disse dage, hvor vi diskuterer, hvordan man kan leve et liv uden gluten. Alle elsker pizza. Pizza er genialt. Også til at få tømt ud i køleskabet.

Blomkålspizza opskrift - Madbanditten.dk

Blomkålspizza

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
20 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser og klat dejen ud på en bageplade. Jeg bruger hænderne til at få den glattet ud over det hele uden huller.
  • Bag bunden alene i ovnen i 12-13 min. ved 250 grader varmluft.
  • Når bunden begynder at blive lidt brun i kanten, tager du den ud, og putter dit fyld på.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hvis man laver bunden af blomkål, sikrer man samtidig, at familien, inkl. ungerne, får en god portion grøntsager i sig også. Uden at vide det. Nu er jeg ellers ikke fortaler for, at man skal snyde mad i børn, men her gør jeg gerne en undtagelse.

Denne blomkålspizza opskrift har jeg tidligere bragt her, men den kan godt tåle en reprise. Denne gang lavede jeg en hel bradepande, som passede fint til to voksne og to børn.

Hånden på hjertet. Intet kan erstatte en god italiensk pizzabund, men det her er altså et virkelig udmærket alternativ, hvis du gerne vil spise pizza og undgå gluten samtidigt!

Jeg har prøvet at lave opskriften trin for trin her:

blomkålspizza opskrift trin for trin

Her med halv tomatsauce.

Så putter du resten af fyldet på og det kan jo varieres i det uendelige. Vores bestod af rester fra køleskabet og blev til serranoskinke og ost. Ind i ovnen igen, indtil osten er smeltet, og skinken var blevet crispy. Helt udmærket restemad :-)

blomkålspizza opskrift trin for trin

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Keto kostplan testimonial

Skal jeg sende dig en gratis Keto-madplan (aftensmad)?

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

165 kommentarer til “Blomkålspizza – det ER altså virkelig godt!”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej.
    Jeg har et par spørgsmål.
    – Hvilken tomatsovs bruger du og hvis du selv laver den, kan man så finde en opskrift på den?
    – Må man gerne putte fyld på ligeså tosset som man plejer, altså skinke, bacon, cocktailpølser og selvfølgelig massere af ost?

    Svar
    • Jeg bruger som regel bare det der tomatpuré fra Urtekram. Den i flaske, der hedder “Mosede tomater”. Men du kan bruge en hvilken som helst. Enkelte mærker indeholder en del sukker så tjek evt. lidt kulhydratindholdet. Jeg har også en masse forskellige hjemmelavede tomatsovse, men jeg synes ikke lige, jeg kan grave en frem her. Hvis du har Spis dig mæt & glad, er der masser af forskellige deri.
      Og bare på med alt dit yndlingsfyld. Tjek også altid ingredienslisten (og kulhydraterne) på pølser. De indeholder ofte mere mel end kød :)

      Svar
  2. Hejsa!
    Jeg havde glemt at købe halvdelen af de ting jeg skulle i dag, men jeg vil bare lige sige at bunden godt kan laves uden ost (og loppefrøskaller)… Jeg kom 2 ekstra æg i dejen. Den bliver ikke helt så perfekt, men det er en nødløsning, som jeg synes holder i stedet for at smide håndklædet i ringen. :)

    Svar
  3. Tak for inspiration først :).
    Dernæst: mig “dej” vi slet ikke hænge sammen efter den er bagt. Hvad har jeg gjort forkert?

    Vh Lykke

    Svar
    • Bunden er lidt løs når den er bagt med fyld på. Det hjælper at lade den afkøle så osten i bunden ikke er så flydende…

      Svar
  4. Så blev det min tur til at prøve pizzaen. Super godt alternativ.
    Brugte en blød/fed cheddar, som jeg selv rev. Det samlede dejen på en god måde.
    Har en rest tilbage – det er udnævnt til morgendagens morgenmad.
    Er ny inden for LCHF – men jeg synes det går godt og jeg savner ikke mit daglige sukkerindtag.

    Svar
  5. Hej Jane…

    Jeg er lige startet på LCHF og vil forsøge mig med “pizza” til aften.. Men hvor stort et blomkålshoved skal man have fat i? Har du ca vægt?

    Mvh Louiza

    Svar
  6. Jeg vil bare lige rose din opskrift mange gange! Jeg er ikke på LCHF, men er bare igang med et alm. vægttab. Og denne her blomskålspizza er altså bare så lækker!!

    Svar
  7. Hej Jane :)
    Tusind tak for en formidabel opskrift!! Blomkålspizza er lige pludselig blevet en af favoritterne. Nem at lave og smager himmelsk :-)

    Svar
  8. Hej Jane.
    Tusinde tak for din dejligt inspirerende blog, samt dine fantastiske bøger.
    Jeg har idag lavet din pizza, med toppings bestående af creme fraiche, løg, tun, muslinger, cherrytomater og revet mozzarella. Den er herefter en sikker vinder hos både husbond, søn og vovse.

    Svar
  9. Hej Jane. Jeg er lige begyndt på LCHF og har et spørgsmål til blomkålspizzaen. Hvad er det for en tomatblanding du bruger som pizzasauce? Jeg vil prøve at lave den i morgen ;-)

    Svar
  10. Mums siger jeg bare til denne pizza :-) Som flere andre på bloggen er jeg insulinresistens. Efter cirka 1/6 af pizzaen var jeg lige så mæt som efter en hel hvedepizza, og glæder mig nu over – ingen oppustethed, ingen luftproblemer og en fantastisk mæthedsfornemmelse. :-)
    Jeg forsøger at sætte den i køleskabet til at spise resten onsdag – jeg krydser allerede fingre for den holder sig :-)

    Svar
  11. Hvornår må man give loppefrøskaller til børn under 6 år? Er det Ok når det er i en pizza som denne?

    Og så er der en der spørger om man kan rive blomkål – det kan man godt. Og det tager ingen tid! Vi bruger det flere gange om ugen, steger det i lidt olie og hvidløg på panden – børnene tror det er stegte ris :-)

    Svar
    • Her er mængderne af loppefrøskaller så små, at det ikke vil bekymre mig at der sidder børn med til bords. At give børn dagligt tilskud af loppefrøskaller ville jeg derimod fraråde.

      Svar
  12. Jeg har en bøf til overs, som jeg tænker jeg laver til en slags kebab, og vil også bruge gorgonzola og en lille smule pesto. Toppes af med rucola når den er bagt. Jeg tror det giver en rigtig god smagskombination.

    Svar
  13. Hej Jane. Tak for en FANTASTISK inspirerede side. Har fuldt den i ca. Et halvt år nu, og sikke nogle lækre retter. Mht. Blomkålspizzaen, så kan jeg i denne rodfrugtetid anbefale knoldselleri i stedet for blomkål. Smager lækkert og ikke gennemtrængende af selleri, selvom jeg er stor fan heraf. Og nej, det er stadig ikke en “rigtig” pizza, men super lækkert alligevel. Vh. Gitte

    Svar
  14. Hej
    Det lyder vildt lækkert og jeg vil rigtig gerne prøve – men, jeg ejer ikke en foodprocesser :/ Gode fif til, hvordan den så laves?

    Svar