Blomkålsbearnaise. Ej skal vi virkelig ødelægge verdens bedste sovs med at putte blomkål i?
Og lad mig bare sige: Verdens største bearnaise-fan her. Vi spiser bearnaise ofte. Jeg har jo en Thermomix, der har et BearnaisePROGRAM, hvor jeg bare putter ingredienserne i og returnerer den perfekt bearnaisesauce til mig hver gang. Sådan næsten, ikke?

Blomkålsbearnaise
Føj til favoritter Føj til favoritter Print PinIngredienser
Sådan gør du
- Kog blomkål mørt i en lille gryde, ca. 7 minutter.
- Hæld vandet fra og blend blomkålsbuketterne med stavblender sammen med bearnaiseessens.
- Tilsæt æggeblommer og blend igen.
- Smelt smør i en gryde.
- Hæld smør i blenderglasset i en tynd stråle og blend samtidig (som hvis du lavede mayo).
- Rør hakket estragon i og smag til med salt og peber.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Dine egne noter


Energiberegning
PR. PORTIONBlomkålsbearnaise – altså bearnaisesovs med blomkål?
Ja lige netop. Og blomkålsbearnaise kan også noget. Og så får man lidt ekstra blomkål indenbords, og det er der ingen, der er døde af.
En ægte Bearnaise er svær at lave, synes de fleste. Jeg har aldrig kunne piske min tyk og har derfor altid lavet den med stavblender (altså indtil Thermomixen flyttede ind).
Købebearnaise er uden smør
Men fordi det er lidt bøvlet at lave, er der mange, der springer over hvor gærdet er lavest og køber en færdig bearnaise. Det forstår jeg såmænd fint, og der findes mange rigtig udmærkede på markedet, fx Eriks Bearnaise, som er et virkelig ærligt produkt, og som jeg også køber.
MEN… alle de købe-bearnaise er jo lavet med rapsolie, hvor den ægte bearnaise (og også blomkålsbearnaise faktisk) er lavet med SMØR. Og smør er en verdensklasse type fedt og klart en overlegen fedtkilde til rapsolie, hvis du spørger mig. Især når vi taler om noget, der skal opvarmes.
Blomkålsbearnaise er nemt – og med smør!
Blomkålsbearnaise er nemt at lave og du får gavn af den gode smør.
Almindelig bearnaisesovs smager jo fint koldt også. Vi bruger eventuelle rester til bearnaisesmør, men blomkålsbearnaisen her er lidt blødere i konsistensen, når den er kold, så den fungerer perfekt i fx salater også. Jaja, bearnaise i salat lyder måske lidt skørt men hvorfor ikke?
Se fx denne lækre salat med laks og blomkålsbearnaise.
Ja for faktisk har jeg bragt en opskrift på blomkålsbearnaise en enkelt gang før her på bloggen, men jeg har justeret lidt i den, så her kommer den igen.

Hvor længe kan den holde i køleskab?
Nogle dage. Eller lige så længe som blomkålen kan holde sig.
Hej, kan denne fryses? Mvh Jes
Det tror jeg egentlig sagtens. Jeg har kun prøvet at gemme den i køleskab og spise den kold de følgende dage :)
Jeg prøver :)
Spises den kold eller varm.
Begge dele. Jeg spiser som regel varm på selve dagen og rester koldt efterfølgende. Prøv at se tekst under opskriften også hvor jeg skriver om hvordan jeg bruger den kold.
Jeg kunne godt tænke mig opskriften til Thermonixeren
Jeg har ikke lavet blomkålsbearnaisen i Thermomixeren, kun den almindelige bearnaise og her bruger jeg bare den opskrift, som er kodet ind i chippen.
Fantastisk bearnaise! Har aldrig lavet bearnaise før men det bliver da ikke sidste gang. Jeg brugte ferske blomkålsris fra Rema og det fungerede super godt.
Jaaa hvor godt og den er bare ret fantastisk. Og meget nemmere at lave end almindelig bearnaise :)
Jeg har netop prøvet opskriften af i dag – og den smager da intet mindre end fantastisk 🤩 … Fem stjerner herfra 👍🏼
Hej Jane
Tak for alle dine super lækre opskrifter
Vil du dele fremgangsmåden på Thermomix
I Thermomixen er selve opskriften på bearnaise indkodet i maskinen, så jeg følger bare vejledningen trin for trin på skærmen. Det er dog den ægte bearnaise, ikke blomkålsbearnaisen.
Jeg er lige startet på Keto.
Kan/må man spise denne lækre blomkåksbearnause i Keto?
Hej Heidi
Du må sådan set spise alt på Keto, så længe du ikke overskrider 20 g kulhydrat om dagen. Så det vigtigste er, at du skal i gang med at tælle kulhydrater. Hvis du er PLUS-medlem kan du se energiberegningerne under mine opskrifter og følge med i kulhydratindtaget ad den vej og du kan også læse PLUS-guiden til hvordan du tæller kulhydrater.
Du kan også læse den store gratis begynderguide her: Begynderguide til Keto
Er det rå æggeblommer ?
Yes❤️❤️
Troede faktisk at det var pasteuriseret æggeblomme. Men bare rå.
Der er ingen salmonellarisiko i danske æg og det har der ikke været i mange år. Man kan sagtens bruge pasteuriserede æg, hvis man har det bedst med det. Ift salmonella er det bare unødvendigt :)
Hvor lang tid kan den holdes sig i køleskabet?
(VitaFresh)
Det ved jeg faktisk ikke. Nogle dage. Eller lige så længe som ægget/blomkålen holder sig. Jeg tror ikke du vil være i tvivl hvis den er dårlig, må jeg indrømme.