Blomkålsbearnaise


Blomkålsbearnaise. Ej skal vi virkelig ødelægge verdens bedste sovs med at putte blomkål i?

Og lad mig bare sige: Verdens største bearnaise-fan her. Vi spiser bearnaise ofte. Jeg har jo en Thermomix, der har et BearnaisePROGRAM, hvor jeg bare putter ingredienserne i og returnerer den perfekt bearnaisesauce til mig hver gang. Sådan næsten, ikke?

Men blomkålsbearnaise kan også noget. Og så får man lidt ekstra blomkål indenbords, og det er der ingen, der er døde af.

En Bearnaise er svær at lave, synes de fleste. Jeg har aldrig kunne piske min tyk og har derfor altid lavet den med stavblender (altså indtil Thermomixen flyttede ind).

Blomkålsbearnaise - opskrift på den klassiske sovs - med indbygget grønt

Blomkålsbearnaise

5 fra 5 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
Bearnaise – bare endnu nemmere og med et ekstra skud grønt.
6
|
20 min

Ingredienser

  • 300 g blomkål
  • 200 g smør
  • 4 æggeblommer
  • 1 spsk bearnaiseessens (jeg køber det færdigt)
  • 2 spsk frisk estragon friskhakket
  • 1 tsk salt smag til
  • 0,5 tsk hvid peber

Sådan gør du

  • Kog blomkål mørt i en lille gryde, ca. 7 minutter.
  • Hæld vandet fra og blend blomkålsbuketterne med stavblender sammen med bearnaiseessens.
  • Tilsæt æggeblommer og blend igen.
  • Smelt smør i en gryde.
  • Hæld smør i blenderglasset i en tynd stråle og blend samtidig (som hvis du lavede mayo).
  • Rør hakket estragon i og smag til med salt og peber.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Købebearnaise er uden smør

Men fordi det er lidt bøvlet at lave, er der mange, der springer over hvor gærdet er lavest og køber en færdig bearnaise. Det forstår jeg såmænd fint, og der findes mange rigtig udmærkede på markedet, fx Eriks Bearnaise, som er et virkelig ærligt produkt, og som jeg også køber.

MEN… alle de købe-bearnaise er jo lavet med rapsolie, hvor den ægte bearnaise (og også blomkålsbearnaise faktisk) er lavet med SMØR. Og smør er en verdensklasse type fedt og klart en overlegen fedtkilde til rapsolie, hvis du spørger mig. Især når vi taler om noget, der skal opvarmes.

Blomkålsbearnaise er nemt – og med smør!

Blomkålsbearnaise er nemt at lave og du får gavn af den gode smør.

Almindelig bearnaisesovs smager jo fint koldt også. Vi bruger eventuelle rester til bearnaisesmør, men blomkålsbearnaisen her er lidt blødere i konsistensen, når den er kold, så den fungerer perfekt i fx salater også. Jaja, bearnaise i salat lyder måske lidt skørt men hvorfor ikke?

Se fx denne lækre salat med laks og blomkålsbearnaise.

Ja for faktisk har jeg bragt en opskrift på blomkålsbearnaise en enkelt gang før her på bloggen, men jeg har justeret lidt i den, så her kommer den igen.

Blomkålsbearnaise - opskrift på den klassiske sovs - med indbygget grønt

Skal jeg hjælpe dig i gang med Keto?

Få hjælp fra mine madplaner, komplette kostplaner til vægttab eller mit populære Keto kursus.

Se mere her >>

 

51 kommentarer til “Blomkålsbearnaise”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Det ved jeg faktisk ikke. Nogle dage. Eller lige så længe som ægget/blomkålen holder sig. Jeg tror ikke du vil være i tvivl hvis den er dårlig, må jeg indrømme.

      Svar