Blomkål i andefedt


Med denne opskrift på ovnbagt blomkål i andefedt vil jeg gerne slå et slag for at vi udvider fedtkilderne lidt. Når man er ny til Keto, er det nemt at ryge i mayonnaise-fælden, du ved den, hvor man laver fedtfattig mad, som man altid har gjort men bare spiser mayonnaise til som fedtkilde. Og jeg ved sgu ikke lige…

Jeg spiser sjældent mayonnaise. Jeg anser den som en ok-men-mindre-god fedtkilde og da jeg spiser en stor del af min samlede energi fra fedt, er jeg lidt kræsen med kilderne.

Er du tvivl om hvad der er sunde fedtkilder, kan du læse min store guide til fedt her. Den er til PLUS-medlemmer men kan læses gratis i prøveperioden, hvis du ikke er medlem allerede.

Bagt blomkål i andefedt - lækkert Keto tilbehør

Blomkål i andefedt

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
30 minutter

Ingredienser

  • 600 g blomkål
  • 40 g andefedt
  • salt og friskkværnet peber
  • frisk rosmarin

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Del blomkålen i mindre buketter og læg det i et ovnfast fad.
  • Vend blomkålen med andefedt, salt og peber og evt. frisk rosmarin eller timian.
  • Sæt fadet i ovnen og bag i ca. 20 minutter til blomkålen har taget lidt farve. Rør evt. rundt i blomkålen undervejs.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Mine favoritter er det fedt, jeg får fra mine proteinkilder, dvs. det fedt, der følger med når jeg spiser kød, fjerkræ, fisk og æg, smør, olivenolie, avokado og de fede mejeriprodukter (ost, fløde, cremefraiche etc.).

Læs også: Forskellige typer Keto

Fedt fra dyreriget

Jeg kan mærke, at jeg i de senere år læner mig lidt mere over mod dyreriget, når jeg skal bruge fedt i min madlavning. Smør har jo hele tiden været der, men oksefedt og andefedt bruger jeg oftere og oftere. Jeg kan ikke rigtigt forklare det. Jeg har det godt med det.

Jeg ved godt, at de fleste tænker, at fedt fra dyreriget betyder, at man så kun spiser mættet fedt og det er mange stadig lidt usikre på om er ok. Den usikkerhed deler jeg dog ikke, men det er forkert – meget forkert faktisk – at tro, at fedt fra dyr = mættet fedt.

Andefedt og oksefedt indeholder fx omkring 50% enkeltumættede fedtsyrer. Det er den type fedtsyrer, vi lovpriser som sunde og hjertevenlige, når de er i olivenolie. Svinefedt omkring 40%.

Så utroligt mange ting, som folk går og tror, som det mest sande i verden, fordi de har hørt det om og om igen helt fra barnsben, er i virkeligheden forkert – eller kunne bruge en nuancering måske rettere. Hvordan får vi lavet om på det?

Blomkål i andefedt

Her har jeg altså lavet en nem og virkelig velsmagende opskrift på bagt blomkål i andefedt.

Andefedt smager jo uhørt godt og det samme gør derfor disse blomkål. Jeg synes, at rosmarin går supergodt til. Det bruger jeg næsten altid, når jeg laver and også.

Superlækkert tilbehør til din Keto-mad. Glæd dig!

Bagt blomkål i andefedt - lækkert Keto tilbehør

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

7 kommentarer til “Blomkål i andefedt”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Abdefedt er bare en super smags giver.. Og en dåse confitert and på dåse giver et godt lager at bruge af.. 😂

    Svar
  2. Hej Jane
    Det ser lækkert ud. Vi har faktisk gemt noget andefedt i håbet om at komme til at bruge det. Jeg har bare ikke været kreativ nok til at finde på – så tak for ideen. Ved du hvor længe andefedt kan holde sig? Jeg har haft det i køleskabet i ca 4 uger nu.
    Kh Kirstine

    Svar