Blogs og sociale medier er jo i den grad med til at skævvride vores opfattelse af, hvordan andre lever og i særdeleshed også, hvad andre spiser. Og det er en konflikt, som jeg også kan mærke i mit arbejde.
Fx havde jeg et lille projekt kørende med nogle af mine tidligere Kickstartere, hvor vi i en periode på daglig basis lige skulle remse op, hvad vi havde spist i løbet af en dag. En af dem udbrød: Hvor er det dejligt at læse, at madbloggere også spiser helt almindelig mad.
Jeg spiser på mange måder ekstremt simpelt.
Her er, hvad jeg spiste i går:
- Morgen: Kød, ost, rucola
- Frokost: æggewrap med kylling og mayo (madpakke)
- Eftermiddag: lille kaffe med mælk på café
- Aften: samme som morgen
Nu er sociale medier indrettet sådan, at det straks vil afføde kommentarer som:
Hov, det var ikke mange grøntsager!
Det var ikke meget! Kunne du blive mæt på så lidt?
Det var meget. Tager du ikke på af at spise det?
Det er da ensidigt at spise det samme morgen og aften!
Jeg troede ikke, man måtte drikke mælk i kaffen på LowCarb/LCHF/Keto???? (ja, 4 spørgsmålstegn)
Find selv på flere…
Læs også: Pas på med at sammenligne dig med andre
Jeg skal indvie dig i en lille hemmelighed…
Det kan godt være svært at have sin kost og livsstil på vægtskålen hele tiden og blive bedømt på dagsformen.
Nå du spiser slet ingen grøntsager? Jo, jeg gør. Men jeg gjorde ikke lige i går, fordi livet….
Og derfor bliver det at skrue op for det korrekte en slags beskyttelse af sig selv.
Men spiser DU egentlig perfekt hver dag? Sikkert ikke…
Bloggers are people!
Hverken min kost eller livsstil er perfekt. Men perfektion er nu heller ikke målet.
Målet er sådan overordnet at være nogenlunde tilfreds med mine valg. Og det er jeg for det meste… i hvert fald sådan set i helikopterperspektiv.
At være “nogenlunde tilfreds” er noget nemmere at leve op til end perfektion.
Mit job består i at skrive og i at udvikle lækre opskrifter til bloggen her. Og det kommer der meget dejlig mad ud af. Bestemt.
Men 9 ud af 10 af mine egne måltider er ekstremt simple. Grøntsager, kød og fedt. En kødrest, en klat mayodip eller smør og lidt gnavegrønt. Bloggerværdigt? Inspirerende? Not so much. Realistisk? Ja for pokker!
Og netop det realistiske er så vigtigt. For hvis din livsstilsændring kræver timevis i køkkenet, så holder den ikke!
Så konflikten i mit arbejde er egentlig, at jeg gerne vil inspirere til at lade det med mad være så simpelt, at det falder lidt i baggrunden. Vi skal spise for at leve. Ikke leve for at spise. Mad er bare brændstof. I hvert fald et stykke henad vejen. Det kan vi så fint veksle med engang imellem at spise lækre ting lavet fra lækre opskrifter.
Samtidig skal jeg inspirere med lækre opskrifter også.
For der er bare grænser for, hvor mange blogindlæg man kan skrive om, at man igen har spist spejlæg til morgen eller kødsovs til aften. Og jeg synes ærligt talt, at jeg har udforsket den grænse rigeligt.
De pæne madbilleder
Det er dejligt at kigge på pæne madbilleder.
Selv enkel mad ser lækker ud i ordentlig lys.
Det betyder, at de pæne madbilleder er taget i dagslys. Og har du dagslys, kan du få det mest simple mad til at se indbydende ud.
Salat, røget laks, fed cremefraiche og rødløg
Spejlæg, kød, avokado
En rest stegt hvidkål med oksekød og æg
Stegt hvidkål med kylling og æg
Spinat med bacon og ost
Så min pointe i dag er faktisk to ting:
1) Hvis du er træt af den perfekte og polerede verden på sociale medier, så lad være med at forvente perfektion af dem, du følger.
2) De lækre retter og de pæne madbilleder er dem, du ser på blogs og Instagram. Men vi spiser måske mellem 21 og 42 måltider om ugen. Der er altså stadig langt flest af de måltider, du ikke ser. Husk dig selv på det, når det hele virker lidt urealistisk.
Pobodysnerfect ?
Jeg synes du – og faktisk mange andre danske bloggere – er rigtig god til også at fortælle om de mindre perfekte sider af livet. Og det er rart fordi man nemt kommer til at se glansbilleder af andres liv. Men de fleste lever jo med med- og modgang, op- og nedture, og det må man minde sig selv om hver gang det giver et gib i én af ærgrelse over hvor nemt det ser ud for andre. For det er det ikke.
Tak for en virkelig fin og velgennemtænkt blog! Og tak også for de smukke og appetitvækkende billeder :-)
Jeg oplever faktisk også, at det er nemt at være mere nuanceret og komme omkring både godt og ondt her på bloggen mens Instagram kan være lidt sværere, og derfor nemmere kommer til at se så korrekt ud. Med de nye Stories hjælper det lidt på det. Her kan man gå bagom kulissen på dette ellers glatpolerede medie.
Jeg kan tilslutte mig Lises bemærkning. Om at være heldig ved ikke at være vokset op med sociale medier. Derfor tror jeg måske at “perfektionen” på nogle blogs gennemskues.
Jeg følger dig på grund af de gode opskrifter og din realistiske tilgang til mad og medier ?
Jeg synes at du laver noget lækkert mad og får taget nogle virkelig flotte billeder til dine bøger. Og til Instagram.
Men du viser og fortæller også gerne om alle de mindre perfekte dage og måltider. Om “ups and downs” i din familie og dit liv. På en ægte og vedkommende måde med en flot balancegang i at være offentlig og privat.
Så i mine øjne er du engageret og menneskelig. Og så kan det ikke gå galt.
Der findes mange flotte, skønne, perfekte billeder og mennesker på de sociale medier. Men der er også masser af de “almindelige”. Og sund dømmekraft, håber jeg.
Venlig hilsen Helle
Tak for det, Helle. Det er jeg glad for at høre, du synes.
Hej:-)
Jeg følger primært med herinde for at finde inspiration til gode og nemme opskrifter. Jeg har ikke en forventning om, at du leverer dokumentation på alt hvad du spiser og at jeg kan copy paste din mad 1:1 til mit eget køkken. Derfor er jeg egentlig også lidt ligeglad med det mad du (og andre madbloggere) spiser uden for blog/instagram, da jeg ikke behøver en opskrift på kogte æg m.m. Måske er jeg også bare heldig, at være blevet voksen inden de sociale medier for alvor tog fat, og ikke hænger mig så meget i hvad andre gør :-)
Det vil være så ærgerligt, hvis de mange kommentarer som dem nu nævner ovenfor, tager modet fra jer, der ellers er så gode til at komme med god inspiration. For I gør det så godt, og på en ideforladt eftermiddag uden planer for aftensmaden, er det fantastisk med et par gode blogs at søge tilflugt til!
Hvor er det sjovt, du nævner det. Jeg er også så glad for at være vokset op uden sociale medier. Sikke en frihed, vi har haft :)
Og tak for de søde ord <3